Svensk hulemandslys

Egentlig er han universitetsuddannet i økonomi, og han var længe overbevist om, at han ikke skulle tilbringe sit arbejdsliv i belysningsbranchen ligesom sin far. Men familiearven fornægtede sig ikke, og i dag er han frontmand for sit eget belysningsbrand med nogle af verdens mest feterede designere i bagkataloget. Navnet er Wästberg. Bare Wästberg, hvilket i øvrigt også er navnet på hans firma. Han optræder hverken med billede eller sit fornavn – som er Magnus – på sin hjemmeside.

»Der skal ikke være fokus på mig som person, men på sagen. Mit navn er jo egentlig ligegyldigt. Jeg går dog ikke rundt med en maske, som Daft Punk – du må gerne skrive mit fornavn,« siger Magnus Wästberg, da Jyllands-Postens udsendte mødte ham i showroomet Anker og Co., hvor han præsenterede nogle af sine nye lamper.

”Sagen” handler om, at lys skal være mere menneskeligt, end det er i dag. Hvad det helt konkret betyder, vender vi tilbage til. Først skal vi en tur tilbage til fortiden.

Med far på arbejde

Magnus Wästberg er født ind i den svenske belysningsbranche. Hans far, Hasse Larsson, havde firmaet Vidilux, så en stor del af Magnus Wästbergs opvækst var derfor præget af lys.

»Når jeg havde fri fra skole, var jeg ofte med ham på arbejde, ligesom så mange andre børn er. Jeg syntes faktisk, det var sjovt, da jeg var mindre, men senere var jeg helt overbevist om, at jeg i hvert fald ikke ville overtage familiefirmaet,« siger Magnus Wästberg.

Derfor læste han økonomi på universitetet, og arbejdede derefter som ledelseskonsulent i nogle år, inden han besluttede sig for at han alligevel ville arbejde med lamper.

»Jeg ville hellere lave noget, jeg syntes var sjovt – nemlig belysning,« siger han og fortæller, at han derefter søgte job i faderens firma:

»Han sagde, at jeg ikke var rigtig klog, men gav mig alligevel et arbejde, og jeg arbejdede for ham i syv-otte år. Her lærte jeg håndværket med at udvikle produkter, sælge og distribuere, og samtidig skabte mig et stort netværk.«

Nu arbejder far og søn sammen igen – denne gang i sønnens firma.

»Det har været helt grundlæggende, at jeg kunne arbejde og lære af min far. Jeg havde aldrig kunnet gøre det uden ham,« siger Magnus Wästberg

Efter årene i faderens firma, startede han nemlig sit eget firma, og netop det netværk, han havde etableret, skulle vise sig at få stor betydning for hans solosucces. For da han skulle lave sine første lamper, rakte han ud til den anerkendte britiske designer Ilse Crawford, som han kendte fra tidligere samarbejder.

»Hun var den første designer, jeg samarbejdede med i forbindelse med firmaet. Vi mødtes og snakkede om mit projekt. Hun syntes, det var en god ide og ville gerne være med. Så arbejdede vi derfra,« fortæller Magnus Wästberg.

Uventet opstart

I 2008 var resultatet af samarbejdet klar til at vise frem. Magnus Wästberg tog fire lampeprototyper med på designmessen i Stockholm og tænkte på forhånd, at der ville gå et stykke tid, før han fik gang i produktionen og solgt den første lampe. Hvis der overhovedet var nogen, der kunne lide hans produkter. Sådan gik det ikke.

»Det, jeg troede ville blive svært, blev let, og det, jeg troede ville være let, blev svært. På forhånd havde jeg en ide om, at det svære især ville blive produktudviklingen og at slå igennem på markedet – der er jo så mange, der laver lamper og belysning,« siger han og fortsætter:

»Når der findes billeder af noget, og bloggere skriver om det, så tror folk, at produktet findes. Pludselig fik jeg henvendelser fra folk i USA og Australien, som gerne ville købe mine lamper. Men det er jo et taknemmeligt problem, at jeg havde svært ved at følge med i starten.«

Til ”sagen”

Måske skyldes succesen, at Magnus Wästberg fik en verdenskendt designer med på holdet. Men måske er der også en forklaring at finde i Magnus Wästbergs føromtalte sag. Eller rettere hans manifest, som alle tager udgangspunkt i, at belysning skal blive mere menneskeligt igen. Lyset skal slet og ret føres tilbage til menneskeheden igen. Han mener nemlig, at mens lys har ændret sig markant inden for de sidste 300 år, har menneskets DNA ikke ændret sig væsentligt.

»Jeg ønskede at se lys fra et mere menneskeligt perspektiv. Mit mål er at udvikle produkter ud fra, hvordan vi forholder os til lys og samtidig opfylde nogle behov,« siger han.

Normalt fungerer designverdenen enten sådan, at en designer kommer til et firma med noget, vedkommende har lavet, fortæller Magnus Wästberg, eller også kommer et firma til en designer med noget, de gerne vil have lavet. Det havde han ikke lyst til, og derfor designer og udvikler han lamperne i samarbejde med designerne med udgangspunkt i en bestemt ide, der ligger til grund for manifestet.

»Grundideen bag manifestet – og dermed også firmaet – er at se lys fra en mere menneskelig dimension. Der skal tænkes over hvorfor og til hvem, en lampe bliver lavet. Med andre ord er manifestet ledestjernen for alt, vi laver.«

Udover manifestet har han skrevet minibogen ”Lamps for Neanderthal Man”, som netop handler om den store udvikling i belysningen og den næsten ikke-eksisterende ændring i menneskets DNA.

»”Lamper til Neandertalmennesket” handler om vores biologiske forhold til lys. F.eks. føler alle sig bedre tilpas i en restaurant med levende lys end på et kontor med lysstofrør i loftet. Mennesket kan simpelthen bedre lide nogle former for lys frem for andre. Ni ud af ti lampefabrikanter fokuserer på, hvad der er teknisk muligt, uden at tænke på hvorfor de gør det,« siger Magnus Wästberg og fortsætter:

»Vi kan gøre nat til dag med lys, hvis vi vil. Men blot fordi det er muligt, betyder det ikke, at det er godt. Det, der er teknisk muligt, er ikke nødvendigvis menneskeligt fordelagtigt.«

Teknik møder æstetik

Magnus Wästberg mener, at mennesket lidt har tabt kontrollen over lyset. Han siger, at lamper, der er udviklet i Nordeuropa, typisk har den tekniske del prioriteret højt, fordi det er ingeniører, der laver dem. Det er omvendt i Sydeuropa, hvor det æstetiske har højeste prioritet, og det tekniske betyder mindre.

»Jeg har fået den tekniske arv med fra min far, men jeg vægter det tekniske og det æstetiske og følelsesmæssige ligeså højt. Min ambition er, at mine lamper skal være en kombination af teknisk kunnen samt æstetisk og følelsesmæssig kvalitet på en meningsfuld måde. Der skal være behov for produktet,« siger han.

Det er ikke nok, at det er flot design eller teknisk innovativt. For ham skal der være en mening med produktet.

»Min ambition er, at hvert produkt skal være relevant. Det kan godt være lidt en kliché, men jeg prøver at skabe holistiske produkter, altså jeg kigger på alle aspekter af lampen,« siger han.

Derfor er det også en del af hans manifest at gøre op med dårlig belysning fra kolde lysstofrør i loftet og lignende. Inspireret af den svenske forfatter August Strindberg, som for over 100 år siden – dengang det elektriske lys var i sin spæde barndom – sagde, at »det elektriske lys ville få menneskene til at arbejde sig selv ihjel,« skriver Magnus Wästberg i sit manifest:

»Menneskene vil fortsætte med at arbejde dem selv ihjel, selv i lyset fra Wästbergs lamper. Men de vil have det bedre, mens de gør det.«

Og – som der også står i hans manifest – så vil han fortsætte med at lave lamper, der har den samme funktion, som bålet havde for neandertaleren: at skabe en stemning af tryghed og skærme mod nutidens sabeltiger; hverdagens stress.

Stjernedesignere og fremtidens tendenser

De har arbejdet sammen med Wästberg:

Magnus Wästbergs bud på de kommende lampetendenser: