Fortsæt til indhold
Bolig

Et hus med historie

Jørgen Brandt valgte at købe en flexbolig på Falster, som gav ham masser af kvadratmeter i naturskønne omgivelser til få penge. Bindingsværkshusets fritstående bjælker og de små nips, som gemmer sig i de skrå vægge, viser en historie, som han vil bevare og bygge videre på.

KIRSTINE BACHE NICOLAISEN

Lyden af uret, der tikker i stuen, er det eneste, man kan høre, og kigger man ud ad vinduet, bliver øjet mødt af træer og marker og intet andet. Netop roen og naturen var det afgørende, da fotografen Jørgen Brandt for lidt over et år siden købte det gamle bindingsværkshus i Guldborg på Falster. Sammen med sin kone og sine to børn, bor han til daglig i et rækkehus i Hvidovre, men et par gange om måneden tager de turen sydpå for at få tid og ro til afslapning sammen.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

Det 180 kvadratmeter store hus rummer både almindelig fritidsbolig og et værksted. Her er også lavet en ny udgang til en overdækket terrasse.

»Når vi er hjemme, bliver vi nemmere forstyrret, f.eks. skal ungerne lige over til naboen, eller jeg skal over i firmaet og ordne noget,« siger Jørgen Brandt, hvis arbejde og fritid har en tendens til at flyde sammen.

Derfor er det særlig rart at have huset på Falster, hvor han kan lægge arbejdet fra sig, og familien kan hygge sig sammen, gå eller cykle ture i den omkringliggende skov eller tage kanoen med ned til vandet, som ligger kun 500 m væk.

»Vi ville gerne have et sted at koble fra. Her er der ro og tid til fordybelse sammen med familien,« fortæller Jørgen Brandt.

Beskrivelsen kunne passe på et hvilket som helst sommerhus, men det hvide bindingsværks-hus med sorte bjælker er en såkaldt flexbolig. Det betyder, at det er en helårsbolig, som også kan bruges som fritidsbolig.

For Jørgen Brandt er det et helt bevidst valg, at de ikke købte et traditionelt sommerhus. Når børnene engang er flyttet hjemmefra, overvejer familien nemlig at bosætte sig i huset permanent. Derudover ville Jørgen Brandt gerne være et sted med mere miljø end et sommerhusområde.

»At købe et sommerhus ville være ligesom at flytte fra et villakvarter til et andet. Jeg vil gerne være et sted, hvor man kan være sig selv, men også være sammen med andre. Det er sjovt at blive en del af lokalområdet og lære folk at kende,« siger Jørgen Brandt, der bl.a. er blevet medlem af områdets beboerforening.

»Men det handler også meget om at være et sted, hvor der er natur frem for sommerhuskvarter. Vi ser masser af dådyr, harer og fasaner, når vi går tur i skoven.«

Fik huset til under halv pris

Ud over de naturskønne omgivelser og roen opfylder huset også andre vigtige kriterier, som Jørgen Brandt havde, da han i sin tid begyndte at kigge sig om efter et hus.

De tidligere ejere havde lavet en japansk-inspireret have med træer og planter klippet i skulpturelle former, men Jørgen Brandt interesserer sig ikke meget for havearbejde, og det passer ham derfor fint, at haven med sine få bede og grus ikke kræver meget vedligeholdelse.

»Det var vigtigt, at huset var stort, så der også var plads til at have overnattende gæster på besøg. I et sommerhus er man ofte meget tæt sammen, fordi der ikke er så meget plads. Det var vigtigt for mig at finde et sted, hvor man kunne være sammen uden at skulle sidde på lårene af hinanden,« fortæller Jørgen Brandt.

Samtidig var det vigtigt for familien, at huset ikke lå for langt fra København, da både Jørgen Brandt og hans kone, Sianny Brandt, arbejder der, og sidst men ikke mindst skulle huset også være til at betale. Det virker umiddelbart som tre svært uforlignelige størrelser, men det 180 kvadratmeter store bindingsværkshus, der ligger fem kvarters kørsel fra København, endte med at blive familiens for et bud på blot 625.000 kr. Da huset blev sat til salg tre år forinden, var prisen 1,5 millioner. Til den pris skulle man måske tro, at det var et håndværkertilbud, men der har kun været behov for mindre vedligeholdelse. Selv om mange dele af huset er gamle, har Jørgen Brandt ikke planer om at renovere, medmindre det bliver nødvendigt.

»Husets historie går helt tilbage til 1777, og den historie har været vigtig for mig at bevare. Det kan godt være, jeg ejer huset lige nu, men samtidigt er det bare til låns. Der er jo nogen, der engang skal overtage det efter mig,« siger han med et smil.

Overtog møbler, nisse og nips

Skeen stammer fra Indonesien, hvor Jørgen Brandts kone er fra.

Det gamle bindingsværkshus var et dødsbo, og mange af husets møbler er de tidligere ejeres, som familien Brandt har overtaget.

»Nogle af møblerne er her ”for good”, mens andre ting er her midlertidigt. Vi ville gerne have noget at starte på, i stedet for at fylde et helt hus med nye møbler. Jeg vil hellere skifte ud løbende og købe noget, jeg kan lide, og som har en blivende værdi,« fortæller Jørgen Brandt, som bl.a. har bragt en gammel slagbænk ind i hjemmet, som han har købt i en antikvitetsforretning.

Ved siden af brændeovnen står også en gammel gruekedel, som Jørgen Brandts mormor mange år tilbage brugte til at vaske tøj i. I dag har den fået en ny funktion i form af opbevaring af brænde.

»Det er vigtigt at tage højde for stilen i huset. Mange af de ting, vi har stående her, er noget, som har en historie, der er interessant, men som man måske ikke har lyst til at se på hele tiden,« siger Jørgen Brandt.

Lader man blikket glide rundt i hjemmet, får man ustandseligt øje på nye genstande, der gemmer sig rundt omkring i krogene. Små nips fra de tidligere ejere står fremme, side om side med de nuværende ejeres ting. I et indhak i en af de gamle egetræsbjælker i stuen står f.eks. en lille nissefigur. Den stod der, da Jørgen Brandt og familien overtog huset, og ligesom med så mange andre ting har de valgt at lade den blive.

Gryder, pander og andet inventar i køkkenet er en blanding af ting, der var i huset ved overtagelsen, og så nogle få, som Jørgen Brandt og familie selv har haft med.

»I stedet for at fjerne det, har vi bygget videre på det. Jeg har aldrig været typen, der købte nipsgenstande på turiststeder, når jeg var ude at rejse, men nu er jeg begyndt på det, fordi det er en sjov ide, at man kan gå på opdagelse i et hus og blive ved med at finde små ting. Jeg kan godt lide, at der er en historie i huset i forvejen, men at det også får noget af min historie.«

3 gode råd:

  • Undersøg hos kommunen, om det er sandsynligt, at boligen kan blive flexbolig. Selvom de ikke kan give en garanti, kan de oplyse dig om, hvordan mulighederne ser ud.
  • Få eksperter til at bedømme huset, så du er sikker på, du ved, hvad du køber. Det er desuden vigtigt at overveje, om du selv har tiden og evnerne til at udføre eventuelle reparationer selv – hvis ikke, er et håndværkertilbud måske ikke sagen, for et billigt hus kan hurtigt blive dyrt, hvis der er meget, der skal laves.
  • Undersøg, hvad priserne er i området, og lav et bud på baggrund af det, selvom huset er sat højere.
  • Kilde: Jørgen Brandt