Den bæredygtige bolig begynder langt fra havelågen

Villaveje belagt med grus, vægge isoleret med hamp, køkkenhaver på husmurene og glasfacader leaset til lejligheden. Spørger man Mette Nymann fra Loop Architects, kan det meget vel blive nogle af grundingredienserne i fremtidens boligliv. Som partner i den århusianske tegnestue er hun dagligt med til at slå stregerne til morgendagens byggerier – og ikke med en hvilken som helst pen. Det grønne blik, der nøje sniger sig ind i alt, hvad virksomheden lægger navn til, har gjort Loop Architects til stærke medspillere i udviklingen af det bæredygtige boligfelt. Senest i form af bidrag til den spirende bydel ”Nye” nord for Århus og input til udfærdigelsen af MiniCO2 Husene i Nyborg, der viser seks forskellige, nytænkende bud på fremtidens bæredygtige parcelhus.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

»For os handler bæredygtighed om, hvad der giver mening, og hvad der ikke giver mening. Det er en moderne måde at tænke sig om på. Det er ikke et spørgsmål om prædiken, men om sund fornuft,« forklarer Mette Nymann om det, der er tegnestuens afsæt i arbejdet med alt fra overordnede områdeplaner til mindste materialer.

»Det handler langt hen ad vejen om at tage hensyn til ressourcer – tænke over, hvilke råstoffer og råmaterialer vi har med at gøre, og forholde os til, hvor både knappe, holdbare og foranderlige de er,« fortsætter hun og trækker en tråd til de nyligt opførte MiniCO2 Huse i det fynske.

»Her var der stort fokus på at spare CO2 i produktionen af materialerne og på at ”screene” materialerne for at sikre, at der ikke var tale om en manglevare. For eksempel i forhold til beton, som ikke er et knapt materiale, men som til gengæld er enormt energikrævende at producere. Eller kobber, som vi ved bliver umuligt at udvinde om x antal år, og som det derfor er væsentligt, at vi tænker over brugen af – om det for eksempel giver mening, at vi bruger det i vores mobiltelefoner og elektronik frem for på facader,« uddyber Mette Nymann.

Ud med ”vi plejer”

Netop materialedelen spiller ofte en afgørende rolle i boligbyggeri – ikke mindst når det gælder den bæredygtige slags. Og det er ikke altid ligetil at overbevise en bygherre om fordelene ved at isolere med hamp eller papir, beklæde et helt hus med træ eller erstatte det klassiske betonfundament med pæle.

»Det kræver meget af os som arkitekter at opbygge en viden omkring produktion og materialer, og man laver ikke bare sådan lige om på tingene i vores branche. ”Vi plejer”-tendens lever i bedste velgående mange steder, og en af vores største udfordringer er at gøre det spiseligt for både samarbejdspartnere og almindelige mennesker. Hvis ikke alle kan være med, får det aldrig sin gang på jorden,« forklarer Mette Nymann og nævner økonomi som en af de faktorer, der kan rokke båden.

De fleste har både en holdning og et budget, når kalenderen skriver nyt hus, og hos Loop Architects har man gang på gang erfaret, hvordan pengepungen snildt kan vinde over hensynene til miljø og energi.

»Der er stadig mange, der fokuserer på omkostninger og besparelser, men samtidig er det en ting, der lige så stille forandrer sig – fordi flere og flere begynder at kunne se fordelene og fornuften; ikke kun for dem selv, men også for vores fælles miljø,« lyder forklaringen.

Ifølge Århus-arkitekten er det først og fremmest de yngre generationer, der p.t. har det brede blik for gevinsterne ved bæredygtighed. Det ser hun ikke blot blandt de unge bygherrer, men også rundt omkring på skolebænkene i hendes eget erhverv.

»Hos de unge er der en helt naturlig stræben efter at tænke holistisk – kigge på helheden og tænke i løsninger, der inddrager alle led, og som involverer både arkitekter, ingeniører, landsskabsarkitekter og bygherre helt fra begyndelsen,« siger Mette Nymann og understreger, hvordan hun ser tendensen som et naturligt skridt på vejen for udviklingen af bæredygtigt byggeri. »Herhjemme har vi efterhånden bedre og bedre styr på materialerne, vi er dygtige til at konstruere energirigtige huse, der samtidig har et højt arkitektonisk niveau og en klar nordisk æstetik, og vi har lært at håndtere bæredygtighed som begreb. Det næste lag er helhedstænkningen,« forklarer hun og fortsætter:

»Først når vi har de udendørs arealer med – har styr på klima, miljø, bebyggelse, infrastruktur og den sociale del – først der kan vi i virkeligheden kalde tingene for bæredygtige. Og så bliver det hot.«

Genbrug og genopdagelse

Helt konkret går det ud på at kigge forbi hoveddøren. Overveje, hvordan vi bedst laver vejbelægninger, der kan tage imod regnvand, hvordan vi erstatter kostbar rørlægning med naturskønne grøftekanter eller skipper private parkeringspladser til fordel for køkkenhaver. Og så handler det ikke mindst om at have ”vugge til vugge”-princippet med sig under armen.

»Jo mere vi kan lade tingene indgå i en cyklus, hvor de kan genanvendes, jo bedre har vi gjort det,« forklarer Mette Nymann og refererer til endnu et nærliggende element på den bæredygtige bane – nemlig tanken om, at vi ikke nødvendigvis behøver at være indehavere af alt på vores matrikel, men i stedet spekulerer i midlertidige muligheder, med plads til både genbrug og genopdagelse.

»Vi vil gerne udfordre ideen om, at vi ikke har brug for at eje for eksempel vores glasfacader eller grønne vægge, men i stedet kan lease centrale dele af vores hjem af en producent eller servicevirksomhed, der kan genbruge materialerne, når de en dag skal udskiftes eller opgraderes. Det kræver en stor mental omvendelse – og det er tungt, fordi branchen er meget konservativ og har et produktionsapparat, der er lavet til at spytte ud, sælge og så vinke farvel. Men der gemmer sig et enormt potentiale. Og ikke mindst muligheder i forhold til at styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af faggrupper og interesser – den største og måske vigtigste udfordring, når det drejer sig om at give det bæredygtige byggeri de allerbedste betingelser,« slutter hun.

Det vedligeholdesesfrie hus - fornyelse

Arkitekten bag: Arkitema Architects
Ingeniør: Sloth Møller
Entreprenør: Enemærke & Petersen A/S

Derudover har Statens Byggeforskningsinstitut AAU været videnspartner.

Det Vedligeholdelsesfri Hus er en »gendigtning af det historiske danske længehus«, hvilket betyder, at der taget har været afgørende ift. at beskytte retsen af huset.

I den opførte udgave på Fyn er taget blevet til en »glashud«, der også dækker murene og fungeer således som en klimaskærm. Det betyder, at husets vinduer ca. har en dobbelt så lang levetid som i mange andre nye huse.

Minico2-Typehuset

Er opført af typehusfirmaet Benée Hus
Arkitekten bag: Luplau & Poulsen
Ingeniør: Triconsult
Bygherrerådgivere: Kuben Management, Henry Jensen.

Derudover var Statens Byggeforskningsinstitut AAU, Zense Technology, Ytong, Derbigum, Inventilate, Ecolab og Loop videnspartnere.

I MiniCO2-typehuset har man plukket lidt af hvert fra alle de andre MiniCO2-huse for at kreerer det mest optimale CO2-reducerede typehus, hvor prisen svarer til de standardpriser, der er på typehuse i dag.

Vadestedet

Vadestedet er et projekt, Loop Architects er i gang med nord for Aarhus i området Nye.

Den nye CO2-venlige boligbebyggelse ligger midt i naturen og opererer ud fra begrebet "bynatur". Blandt andet for at understrege det, er selve husene beklædt med genanvendeligt træ fra top til tå, så de indgår som et naturligt element i det grønne landskab.

En af måderne, hvorpå de holder CO2-aftrykket nede, er ved at bygninger selv producerer energi, f.eks. ved hjælp af solenergi.

Upcycle House

Arkitekten bag: Lendager Arkitekter
Ingeniør: MOE
Entreprenør: Egen Vinding og Datter, Makvärket

Derudover har Statens Byggeforskningsinstitut AAU, Uretek Fundering, Gamle Mursten, Muncholm, Bleile Kork og Richlite været videnspartnere.

Er opført i forædlede genbrugsmaterialer (upcyciling), og der er derved brugt færre råstoffer og mindre energi sam udledt mindre CO2 ved opførelsen end ved almindelige parcelhuse.