En solcelle på taget er bedre end fem i skyggen

Hvis du vil høste solens kræfter med et solcelleanlæg, er der meget at holde styr på. Energirådgiver Rune Schmidt fra Energitjenesten guider dig gennem regler, fordele, ulemper og forbehold.

Artiklens øverste billede
På dette hus sidder solcellerne direkte på taget. De kan også nedfældes i taget. Det er en pænere løsning arkitektonisk set, men også en dyrere løsning. Arkivfoto: Polfoto

Køb af solceller er en langsigtet investering, hvor du i princippet køber en del af dit elforbrug for de næste 20 år. Det kan være en god investering at etablere et solcelleanlæg, men det afhænger af, hvilke forventninger du har. Desuden er afregningsreglerne for solcelleanlæg blevet ændret, hvilket har nogle konsekvenser for økonomien. Rune Schmidt fra den uvildige organisation Energitjenesten, der er en udløber af interesseorganisation VedvarendeEnergi, giver dig her svar på de spørgsmål, du måtte have om solpaneler.

Hvordan er reglerne?

Afregningsreglerne for solcelleanlæg er blevet ændret flere gange de seneste år, men det væsentligste er ændringen fra årsbaseret til den nuværende timebaserede nettoafregning.

»Den tidligere ordning betød, at du måtte bruge det offentlige elnet til at lagre overskudsenergi. Dvs. når ens solceller producerer mere, end man selv kan forbruge, sender man overskudsproduktionen ud på elnettet. Når solcellerne ikke producerer nok strøm til at dække ens forbrug, får man strøm, som man plejer, fra elnettet. Med den årsbaserede nettoafregning bliver man kun afregnet for den nettoudveksling, som havde været til elnettet i løbet af et år. Har man brugt mere, end man har produceret, betaler man sin normale elpris for differencen. Har solcellerne omvendt produceret mere, end man har brugt, bliver man afregnet med 0,60 kr./kWh for overskudsproduktionen. Det betyder således, at hvis dit anlæg producer lige så meget el, som du har brugt i løbet af året, er din elregning i princippet nul. Meget nemt,« siger Rune Schmidt, der arbejder på Energitjenestens kontor på Ærø.

Hvis man skal installere et solcelleanlæg, skal opgaven som hovedregel udføres af en autoriseret elinstallatør. Det er kun, hvis anlægget er et samlet produkt, at du må give dig i kast med installationen. Arkivfoto: Polfoto

»Den nye timebaserede nettoafregning er princippet det samme bortset fra, at afregningen foregår hver time. Det betyder, at der på en sommerdag vil være en masse timer, hvor du ikke selv kan udnytte din produktion og som du sælger til elnettet. I de timer, hvor solcellerne derimod ikke producerer nok el til at dække forbruget, køber man strøm, som man plejer til normal pris. Da salgsprisen er mindre, end hvad du køber strøm til, betyder dette, at man sælger meget strøm billigt og køber den tilbage til almindelig pris.«

Er det en god investering?

At købe et solcelleanlæg er en langsigtet investering, og med den nye ordning er tilbagebetalingsperioden blevet længere.

Det afgørende for økonomien i solcelleanlæg er, hvor stor en andel af dit eget elforbrug, der falder sammen med elproduktionen fra solcellerne.

Rune Schmidt, energirådgiver Energitjenesten

»Det afgørende for økonomien i solcelleanlæg er, hvor stor en andel af dit eget elforbrug, der falder sammen med elproduktionen fra solcellerne. Med den nye ordning vil et anlæg, der dækker hele ens årsforbrug, have en tilbagebetalingstid på 14 til 20 år. Men hvis man f.eks. investerer i et anlæg, der kun producerer halvdelen af ens årsforbrug, vil tilbagebetalingen tage 11 til 14 år. Det er, fordi du kan aftage mere af produktionen selv. Logikken er, at man skal nedskalere lidt.«

Hvad skal jeg overveje inden køb?

Inden du investerer i solcellepaneler, bør du kontakte din kommune, som i nogle tilfælde skal godkende opsætningen af anlægget.

»Der er lidt forskellig praksis hos kommunerne. Det er som udgangspunkt en god idé at undersøge lokalplanerne. Nogle kommuner har lavet regler for glaseret tegl på tage, og de regler falder solceller ind under. Det drejer sig om glans-tal og regler for refleksion, så det kan være, at man skal vælge nogle, der ikke reflekterer sollyset. Der kan også være restriktioner på, hvor meget af ens tagflade, der må være dækket af solceller. Jeg vil foreslå at tage en snak med teknisk forvaltning,« siger Rune Schmidt.

Hvordan skal jeg installere solceller?

Solceller kræver plads, og et anlæg fylder, afhængigt af typen, typisk mellem 8-14 kvm for hver 1.000 kWh/år, det skal producere. Samtidig er det vigtigt, at anlægget placeres det korrekte sted.

»Det er vigtigt, at der i perioden med sol ikke er skygge. Det er med til at reducere ydelsen. Man skal også huske at tænke langsigtet. Det er fjollet, hvis man har plantet et træ, der om fem år skygger for solen.«

»Det er også en mulighed at placere dem på et stativ, men det er meget afhængigt af, hvor man bor. I et parcelhuskvarter kan det være svært at finde pladsen, mens det på landet kan være nemmere at finde plads på jorden. I forhold til placering på tag kan materialerne være dyrere, da der skal laves en sokkel og investeres i kraftige stativer,« siger Rune Schmidt og forklarer, at der også findes en alternativ installeringsløsning – et integreret solcelleanlæg.

»Det er en løsning, hvor man fælder det ned i taget. Rent arkitektonisk kan det være en pænere løsning, men det er også en dyrere løsning. Man skal dog være opmærksom på, at solceller fungerer bedst, når de er kolde. De bliver kølet bedst oven på taget, men når de er integreret, bliver kølingen reduceret.«

Hvordan forholder det sig med kvaliteten?

Der findes en del forskellige producenter af solceller, så det er en god idé at gøre sit hjemmearbejde inden køb.

»Markedet er blevet lidt mindre i forhold til de sidste år, hvor der var rigtig mange produkter. Vi anbefaler ikke nogen frem for andre, men opfordrer til, at man ser på, om panelerne er afprøvet efter gældende standarder. Når vi snakker om almindelige mono- eller polykrystalinske solceller, kan man som forbruger tjekke, om panelet er testet og godkendt efter standarden IEC 61215, hvor man bl.a. udsætter solcellen for vekslende temperaturer, stød og damp. Det er ikke en garanti for, at panelet holder i 20 år, men det er en sikkerhed for, at det overholder en række kvalitetskrav,« fortæller Rune Schmidt, der oplyser, at man også kan tage et kig på www.solcelleregistret.dk, hvor man kan finde en række certificerede solceller.

Solceller kan også placeres i stativ på jorden, men det afhænger af, hvor man bor. Her er det verdens største solcelleanlæg, som ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Arkivfoto: Mie Brinkmann/Polfoto

»De fleste solcelleproducenter har normalt en 10-års produktgaranti samt en ydelsesgaranti på helt op til 20-25 år. Hvis anlægget går i stykker eller begynder at yde mindre end lovet, er man som udgangspunkt berettet til at få udbedret fejlen eller få et nyt anlæg. Men det holder kun, hvis producenten er der om 10 eller 20 år. Og det kan man selvfølgelig ikke vide, men man kan jo altid spørge lidt ind til producenten og leverandøren og høre, om man er den første kunde i butikken eller nummer 400,« siger Rune Schmidt.

Hvad er fordelene ved solceller?

Der er to fordele ved at investere i solceller, forklarer Rune Schmidt.

»Den første er, at man fremmer en bæredygtig og grøn elproduktion. Den anden er, at man bliver uafhængig af stigende elpriser. Du køber jo effektivt set en del af de næste 20 års elproduktion. Du har i hvert fald sikret en del af dit elforbrug.«

Kan jeg gøre det selv?

Du kan godt montere dine solceller på taget selv, men Rune Schmidt anbefaler, at du hyrer professionelle til opgaven.

»Skal man have et solcelleanlæg lovligt installeret på taget, så skal opgaven som hovedregel udføres af en autoriseret elinstallatør. Eneste undtagelse fra den regel er, hvis solcelleanlægget udgør ét samlet produkt, og hvor der foreligger en beskrivelse af montagen og sammenkoblingen. Tilkoblingen til eltavlen skal dog altid udføres af en autoriseret installatør. Jeg vil klart anbefale at få fagfolk til at montere panelerne, så undgår man også et utæt tag,« siger Rune Schmidt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.