Drik kaffe i efterårshaven

Havehus, lysthus, shelter, orangeri, udekøkken. Danskerne er i stigende grad interesserede i at kunne være ude i deres haver med tag over hovedet og fast grund under fødderne – også uden for de varme sommermåneder. Og hvis ikke man kan eller vil investere i et dyrt lysthus eller orangeri, er der masser af muligheder for at tænke kreativt og bygge noget til en overkommelig pris.

»Det er videnskabeligt bevist, at vi får det bedre, jo mere vi opholder os udendørs i natur, lys og luft. Det er også blevet mere og mere anerkendt i forbindelse med behandling af sygdomme. Tænk bare på lysbehandling og terapihaver. Så der er lutter gode grunde til at ville være mere ude og ude-inde i haven uden for sommersæsonen. Spørger man mig, er netop sensommer og efterår årets bedste tid,« siger havekonsulent Janne Fuglsang.

Gammel skurvogn

Janne Fuglsang driver Fuglsang Haver i Faaborg på Fyn, og hun råder til, at du i første omgang afklarer dine behov.

»Løsningen kan være alt fra et primitivt halvtag til noget nær et anneks med udekontor afhængig af behov og pengepung,« lyder det fra Janne Fuglsang.

Hun foreslår, at man ser i Den Blå Avis eller Gul og Gratis efter brugte skurvogne, hytter eller lignende, som kan hejses ind i haven i ét eller flere stykker. Desuden sælger en del tekniske skoler hytter og skurvogne, lærlinge har udført som byggeprojekter. Og så er der gamle garager, som er for små til nutidens biler.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

»En garage bruges typisk som opbevaringsplads for diverse ting og sager, man alligevel ikke har brug for. Hvis den er rimelig indeni, kan den ryddes op, rengøres og males for at blive lys og venlig,« siger havekonsulenten.

Hun har også andre forslag til, hvordan man let, enkelt og billigt kan omdanne en eksisterende bygning til rekreativt formål:

»Et gammelt havehus kan monteres med halvtag eller sejl, så man kan sidde i tørvejr foran.«

En simpel pergola-konstruktion med planter og et sejl som overdækning evt. på nogle af siderne kan også blive et kærkomment havehus med læ. Stedsegrønne træer som tuja kan ligeledes stammes op og fungere som et grønt tag. Af og til er det muligt at beskære sig frem til små grønne huler under en tuja, foreslår Janne Fuglsang, som også giver denne idé:

»Nogle haveejere råder over en samling udhuse, som er kommet til i gennem årene, hvor der er opstået behov for at opbevare haveredskaber m.m. De kan med fordel males i én kulør for at fremstå som en helhed og forsynes med vindfang og evt. forbindes med en pergola, hvor gyngestativ og tørrestativ f.eks. kan integreres i.«

Noget, der klatrer

Man kan også bruge sit drivhus som havehus, hvor der også dyrkes noget. Drivhuset kan være bygget fra bunden af gamle genbrugsvinduer eventuelt med én fast murstensmur. Eller et havehus kan opstå ud af en carport, der forsynes med vinduer på et par sider og være åben til den sidste. Det handler blot om at lade kreativiteten føre an. Dog råder Janne Fuglsang til, at man tænker over, hvad der passer til boligens arkitektur.

»Nostalgi passer ikke så godt til et moderne parcelhus, og noget supermoderne knap så godt til et bondehus,« siger havekonsulenten, som også henleder opmærksomheden på farver:

»At male et lysthus helt hvidt gør det fint lige nu, men fremhæver også huset i haven og er sart over for afskalning og alger. Tænk i mørke farver som sort, koksgrå, grøn og brun, så havehuset falder i med beplantningen.«

Og så er det sjove tilbage med at møblere havehuset med møbler og ting fra loppemarked, som ikke er for fine.

Efterårets komme behøver ikke betyde, at havesæsonen er slut. Mød her tre boligejere, der på kreativ vis strækker havelivet langt ind i efteråret.

Blandt agurker og tomater

Et ganske almindeligt drivhus bruges både til dyrkning af grøntsager og til afslapning hos Pernille Schlechter og hendes mand i Nordsjælland.

Pernille Schlechter havde længe savnet et sted i haven, hvor hun i det tidlige forår og det begyndende efterår kunne sidde ude og læse, når terrassen ved haven i Dronningmølle i Nordsjælland blev for blæsende og kølig. Hun og manden anskaffede derfor et traditionelt drivhus på ni kvadratmeter og placerede det i køkkenhaven, indhegnet af kastanjehegn. Sammen med drivhuset, der er købt brugt, fik de en gammel, kroget vinplante, som vokser i selskab med tomater og agurker, en masse basilikum, et lille citrontræ og nogle blomster.

Drivhuset står på sokkel med gamle klinker og en hjemmelavet sofa af paller beklædt med mønstrede tæpper og puder fra Bolivia, hvor parret for nylig har været for at starte en tekstilproduktion op til Pernille Schlechters netbutikken, Pernilles Paradis.

Udover tekstilerne er drivhuset indrettet med gamle potter, lysestager og andre gamle ting, som skaber ekstra hygge og stemning.

»Vi bruger mest drivhuset som havehus forår og efterår, da det er for varmt om sommeren og for koldt om vinteren. Jeg sidder her gerne med en veninde og hygger med en kop te, men ellers bruger vi det mest selv, da der ikke som sådan er plads til gæster herude,« forklarer Pernille Schlechter.

Hun giver følgende råd til andre, som er inspireret til en lignende udemulighed:

»Gå på nettet efter brugte drivhuse og gamle vinduer og byg drivhuset selv. Jeg har planer om at finde et lidt større et med et lille ildsted, så vi kan sidde ude også i frostvejr om vinteren. Men det når nok først at blive om en sæson eller to.«

Som et refugium

Fra sit solide lysthus med kobbertag og spir har Bendix Nielsen i Hornbæk udsigt til havet og livet uden for haven, hvor han vinker til vennerne.

For 20 år siden så den pensionerede blikkenslager Bendix Nielsen en udstilling af lysthuse hos et tømrerfirma. Han og hans hustru blev enige om at købe et ni kvm stort lysthus i klassisk stil til at sidde i tørvejr og forlænge havesæsonen i den nordsjællandske by, Hornbæk. De fik lysthuset anbragt med udsigt over hav og stejleplads bag villaen i rustik fiskerhusstil.

Nu er Bendix Nielsen enkemand, men han sidder stadig dagligt i lysthuset og spejder ud over havet og en nyligt frilagt bæk udenfor. På taget har han lagt kobber og pyntet med et spir, for gedigent håndværk betyder meget for ham.

»Lysthuset er gammeldags tømrerhåndværk af træ, producenten selv har fældet. Bygningen kom ind i sektioner, og den har vist sig holdbar og brugbar året rundt, men den kan ikke bruges i den strengeste vinter. Så opbevarer jeg havemøbler og andet udstyr herinde,« siger Bendix Nielsen.

Han har sommetider op til syv personer på besøg i lysthuset. Så står grillen udenfor, og selskabet kan spise ved det ovale bord med vinduer til alle sider skærmet af rullegardiner, når solen bager.

»Her sker noget hele tiden. Jeg vinker til bekendte, og forbipasserende på stien uden for går hen og kigger. Det er som en slags refugium,« slutter han.

Busskur under buske

Der findes næppe et havehus magen til Marianne Martins’ i Søllerød. Busskuret, hun fik hejst ind for 900 kroner, har varmelampe og plads til et større selskab.

Otte personer kan sidde i tørvejr i en halvcirkel mod syd i kunstner Marianne Martins’ usædvanlige havehus i Søllerød nord for København. Havehuset i et hjørne af haven med dronningebusk og efeu på ydersiden er egentlig et gammelt busskur af glasfiber, hun har krejlet sig til.

»Jeg så en dag sådan et læskur ved et busstoppested ude i landskabet og fik den åbenbaring, at sådan et ville være ideelt som lysthus. Producenten i Sønderjylland skulle have 25.000 kr. for et nyt skur, så i stedet henvendte jeg mig til Helsingør Materialgård, som lå inde med nogle skrottede busskure. De forstod ikke helt, hvad jeg ville med sådan en ting overmalet med graffiti. Men vi blev da enige om, at jeg skulle slippe 900 kroner for at få skuret leveret og hejst ind i haven med kran,« fortæller hun.

Siden har Marianne Martins, som har omdannet et gammelt vaskehus andetsteds i haven til galleri, dekoreret indersiden af busskuret. Hun har valgt blad- og svampemotiver i flere grønne nuancer duppet på med skabelonsvamp og akrylmaling. På busskurets bænk ligger otte gule bokshynder, og så er der også blevet plads til et sofabord med dug under halvtaget sammen med et par bambusfletstole. Under taget hænger en varmelampe, så sæsonen ude forlænges.

»Jeg sidder også herude i sne med gløgg og gæster,« forsikrer Marianne Martins, som holder af naturens organiske former, der fortsætter ind i læskuret.