Fortsæt til indhold
Bolig

Byggefirma: De fleste bygger grønt

En stor del af danskerne vælger at optimere deres drømmehus med grønne, miljøvenlige løsninger, når de bygger nyt, oplyser Eurodan-huse.

KRISTIAN FOSS BRANDT

Solceller, jordvarme og nye klimaskærme. Mange danskere vælger en grønnere profil og energioptimerer deres hus fra starten, når de bygger nyt. Således vælger 80 procent af boligkøberne hos Eurodan-huse at bruge mellem 100.000-200.000 kroner på en grøn profil, når de bygger nyt hus. Det fortæller Thomas Haagendrup, der er salgschef i Eurodan-huse.

»Vi har en dialog hver evig eneste gang om, hvor grøn man skal være, og hvor meget der er at spare

Selv om flere ser på de langsigtede udgifter, er det typisk også tanken om at være grøn, der spiller ind.

ved at være grøn. Man skal op og ofre en del penge for at få en besparelse, men der er mange, der vælger at energioptimere huset fra starten, da energipriserne går op, og derfor vil mange gerne være så energineutrale som muligt,« siger Thomas Haagendrup.

Grøn spiller ind

Valget omkring energioptimeringer sker i dag på linje med mere almindelige beslutninger om carport, antallet af værelser eller farverne på køkkenlågerne. Selv om flere ser på de langsigtede udgifter, er det typisk også tanken om at være grøn, der spiller ind.

»Der er en række forskellige muligheder at ty til, og så er det jo spørgsmålet om, hvad den enkelte vil ofre på sagen. For de fleste er valget motiveret af en grøn tankegang, ønsket om at spare på fossile brændsler, og fordi de synes, det er vigtigt at udnytte den vedvarende energi,« siger Thomas Haagendrup.

Klimaskærme først

Fire ud af fem huskøbere vælger i første omgang en bedre klimaskærm og isolerer, hvad der svarer til BR 2005-standarden. Kun få vælger at isolere helt op til den kommende BR 2020-standard. Desuden vælger cirka halvdelen af kunderne at gå hele vejen og investere i jordvarme, solceller og solpaneler, fortæller Thomas Haagendrup.

Hvis der i forvejen er fjernvarme eller naturgasinstallation i området, kan man ikke komme uden om det

»De, der går hele vejen, bruger op mod 200.000 kroner på grøn energi fra starten. Energikilden er det første spørgsmål. Hvis der i forvejen er fjernvarme eller naturgasinstallation i området, kan man ikke komme uden om det, medmindre man går en energiklasse op. Er det et område, hvor der ikke er tilslutning til noget, så kan man gå direkte til jordvarme og varmepumpen,« siger Thomas Haagendrup.

Et jordvarmeanlæg er dyrest med en pris på 100.000 kroner i runde tal til pumpe, varmeveksler og andre installationer og til at nedgrave jordvarmeledninger i grunden – det gøres i forbindelse med, at grunden gøres klar til at støbe fundamentet til det nye hus. En varmepumpe kan installeres for 15.000 kroner, et 6kW solcelleanlæg for rundt 60.000 kroner.

Ændrer ikke huset

Ud over solcellerne ændrer et grønt typehus ikke udseende, da jordvarmen er gravet ned, og en varmepumpe kan placeres diskret på husets ydervæg. Til gengæld er der mange penge at hente, forklarer Thomas Haagendrup.

»Et moderne typehus bruger energi til opvarmning og varmt vand for 8-10.000 kroner. Det er den udgift, du kan spare med grøn energi. Men både jordvarme og varmepumpe bruger strøm til driften cirka for 5.000 kroner årligt. Det vil sige, der er 5.000 kroner tilbage af besparelsen til at finansiere (rente, afdrag og afskrivning) de grønne energianlæg. Har du solceller, producerer du denne strøm gratis, og det forbedrer regnestykket ganske meget,« siger Thomas Haagendrup.

Eksempelvis har vi erfaret, at jordvarme ikke kører helt optimalt de første to år.

Han mener dog, at det er vigtigt at have hjertet med i beslutningen, da det ikke altid kan betale sig at energioptimere huset i starten.

»Man skal passe på, hvor fantastisk man stiller regnestykket op. Eksempelvis har vi erfaret, at jordvarme ikke kører helt optimalt de første to år. Jorden skal nemlig pakke sig omkring jordvarmeslangerne, inden du får den optimale ydelse. Men tænker du lidt frem, vil regnestykket sandsynligvis blive bedre. Energi vil nok blive dyrere i fremtiden, og nye afgifter på brændsel osv. vil forbedre det grønne regnestykke og gøre besparelsen større,« siger Thomas Haagendrup.