Modsætninger i harmoni

Hvidpudset parcelhus møder rød-brun tilbygning i træ.

Artiklens øverste billede
Sabine Møller Jacobsen og Jens N. Andersen har med deres valg af tilbygning skabt en moderne kontrast til det oprindelige parcelhus.

Den nye tilbygning skifter udseende alt efter hvilken vinkel, den betragtes fra - og det har krævet et par arkitektoniske overvejelser.

“Vi er unge mennesker, der har købt et hus fra tresserne, og en tilbygning må gerne være synlig og skille sig lidt ud. Det skal kunne ses, at de to dele af huset er opført med 50 års mellemrum, for man skal ikke bo i en tidslomme”, siger Sabine Møller Jacobsen.  Hun og ægtefællen Jens N. Andersen ønskede sig både udsigt og mere plads i parcelhuset fra 1960erne. De tog kontakt til en arkitekt, og han foreslog dem en tilbygning, de ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig.

Der er noget næsten monumentalt over parcelhusets kontrastfyldte tilbygning, som uanset fra hvilken side den betragtes, ændrer udtryk.

Arkitekten bag tilbygningen er Jan Christoffersen fra Danske BoligArkitekter. Han forklarer, at det altid er et dilemma om man skal bygge en kontrast eller magen til det eksisterende når man vælger at bygge til.
“Familiens ønske om udsigt kunne ikke opfyldes, hvis vi byggede i stil med det eksisterende hus. Vi var nødt til at bygge lidt i højden for at kunne se langt, men lokalplanen forbød to etager. Så i stedet tegnede jeg en tilbygning, der slet ikke lignede det andet. Tilbygningen har næsten skulpturel karakter, og ændrer udtryk alt efter, hvor den betragtes fra. Vi ville skabe udsigt uden at åbne for indblik. Og så ville vi give byggeriet originalitet. Ofte er det sådan, at et hus næsten tegner sig selv, når man definerer kravene - og indarbejder stedets muligheder og begrænsninger. Det liv, der leves inde i huset er mindst lige så vigtigt som, hvordan huset huset ser ud”, siger arkitekt Jan Christoffersen.

Vi ville gøre det rigtigt første gang

“Vi vidste fra starten, at vi ville alliere os med en arkitekt, for vi ville gerne gøre det rigtigt første gang”, siger Sabine Møller Jacobsen.

Hun og Jens N. Andersen havde i forvejen lavet et par skitser over, hvordan de gerne ville have det.

“Man har jo en idé om, hvordan en ombygning af ens hus skal se ud. I vores version skulle man pille taget af og bygge en 1. sal på. Vi forestillede os en funkis-villa i to etager. Men under et af de indledende møder med arkitekten blev det klart for os, at det ikke var en mulighed. To etager er jo ikke tilladt i vores område. Der er i det hele taget meget, der bliver forhindret af lokale servitutter og bygningsrestriktioner. Så er det rart at alliere sig med et par professionelle øjne, der med det samme kan konfrontere drømmene med formalia. Så når man ikke at stirre sig blind på sine egne oprindelige forestillinger, men er mere lydhør overfor nye idéer”, siger Sabine Møller Jacobsen.

Noget af det første arkitekten gjorde, da der var styr på byggerestriktionerne var at få parret til definere, hvad en tilbygning ‘skulle kunne’.

Det skrå vindue i den nye opholdsstue er arkitektens idé, og vinklen går igen i et vægstykke udenfor. Der er mulighed for at lade blikket vandre, når man nyder udsigten fra familiens opholdsstue - eller fra terrassen på den anden side.


Flueben ved alle ønsker

Parret købte huset i 2003. Dengang lagde de tre værelser sammen til to, og udvidede køkken/alrummet ved at inddrage et kontor. Det var først, da de var blevet forældre anden gang, at de besluttede at bygge til.

“Oprindelig brugte vi også køkken/alrummet som sofa-rum og TV-stue, men akustikken var helt umulig. Hver gang nogen tog en ske i køkkenskuffen, skramlede det simpelthen så meget, at vi var nødt til at finde på noget andet. Vi havde behov for en selvstændig stue”, siger Jens N. Andersen, og tilføjer, at der siden er lavet akustiklofter i køkken/alrummet i stedet for de oprindelige liste-lofter.

Resultatet af tilbygningen blev en opholdsstue med brændeovn og to udgange til et terrasseareal, der løber langs huset, og et multirum i kælderplan. Dvs. rigtig kælder er det ikke, for gulvhøjden er blot 120 cm under jordoverfladen.

Desuden har familien fået nye redskabsrum og flere terrasser - den oprindelige terrasse har med tilbygningen fået karakter af en gårdhave, og ligger helt i læ. De nye kvadratmetre har store vinduespartier, og lyset kan strømme igennem rummene fra flere sider. Familien kan sætte flueben ved alle ønsker: lys, læ, udsigt og mere plads.

Se flere projekter af Jan Christoffersen her.

Arkitekten sparede os for tid

Huset’s nye tilbygning er beklædt med mahogni-træ. For at bevare den rødbrune farve skal træværket have olie ca. hvert andet år - ellers bliver det gråt. “Mahogni-træ vælges mest for udseendets skyld. Teknisk er det formstabilt. Dvs. at det svinder mindre end andre træsorter. Det kræver samme vedligeholdelse som andre træsorter”, siger arkitekt Jan Christoffersen.

Parret har været glade for samarbejdet med arkitekten.

“Han var lydhør, men på et enkelt punkt også stædig, og med en dygtig arkitekt kan det være svært - og sikkert også uklogt - at få sin vilje”, siger Sabine Møller Jacobsen.

Sabine Møller Jacobsen ønskede ikke, at vinduet over sofaen i den nye stue var så langt, men bøjede sig for Jan Christoffersen.

“Han ville ikke give sig på det punkt og sagde til mig: ‘Nu er du nødt til at gøre som jeg siger, og så bliver det godt’. Og han fik ret. Det var en rigtig god idé. Jeg måtte tage mine forbehold i mig igen, for der var jo en tråd i alt det han lavede. Nu kan man ligge i sofaen under vinduet og se himmel. Man kan faktisk kun se himmel - hverken hus, tag eller træer. Hvis man ikke vil lytte til sin arkitekt, så er der jo ingen grund til at have én”.

Én ting ville vi gøre om       

Familien byggede under byggeboom’et i 2006/07, som var en dyr periode, og ombygningen varede næsten et år.

Overordnet har byggefasen været en smertefri proces, selvom den trak ud. Men Jens N. Andersen har dog en ting, han gerne ville gøre om.

“Det var en fejl, at vi ikke lod arkitekten stå for selve byggeriet som tovholder i forhold til håndværkerne. Vi stod selv for det, og havde f.eks. tre forskellige blikkenslagere på. Vi havde ventetider og forsinkelser, og hver eneste forsinkelse udløste en ny forsinkelse, og dem, der skal vente, tømrer eller andre, bliver irriteret. Det er faktisk et ret hårdt arbejde at være byggeleder, når man har fuldtidsjob ved siden af.”

Men det afholder ikke parret fra at have nye planer.

“Jens og jeg er gode i projekter sammen. Jeg har på fornemmelsen, at mange par ville have slået hinanden ihjel under byggeprocessen, men vi fungerer godt som team. Hvis vi ikke havde jobs ville vi have tusinde hobbyer”, siger Sabine Møller Jacobsen. 

Arkitekt Jan Christoffersen har netop afleveret tegningerne til familiens nye garage, der skal binde det hele sammen. Og dérnæst overvejer parret at lave nye badeværelser.

Få en køreplan til din nye tilbygning: www.bolius.dk/alt-om/til-og-ombygning/artikel/koereplan-til-din-nye-tilbygning/

Sabine Møller Jacobsen og Jens N. Andersen valgte at samarbejde med en arkitekt fordi:

1. "Vi sparede tid - vi ville gerne spare både tid og penge ved ikke at skulle lave en masse ting om undervejs. Vi ville gøre det rigtigt i første omgang."

2. "Arkitekten klarede paragrafferne - man har en idé om, hvordan en tilbygning skal se ud, men ofte kan meget ikke lade sig gøre pga. byggerestriktioner. Omkring lokalplaner, servitutter, tilladelser og evt. dispensationer er en arkitekt et godt og kyndigt kort at have på hånden."

3. "Arkitekten tænkte i kreative baner, vi ikke selv tænkte - ved at inddrage ham tidligt i processen undgik vi at blive fastlåst i idéer og forestillinger, som alligevel ikke kunne lade sig gøre."

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.