Derfor bor grisehandleren og Kathrine, som de gør i Matador
Særligt ét rum var centralt i grisehandleren og Kathrines hjem i tv-serien Matador. Læs hvilket rum, hvorfor det var indrettet, som det var, og hvor nogle af ideerne til handlingen i Matador kom fra.
Grisehandler Oluf Larsen og hans kone Kathrine var arbejdsomme, sindige folk. Hvor deres datter Ingeborg bevægede sig op i de finere lag, da hendes mand Mads Skjern fik succes med forretningerne, bevarede de benene solidt plantet på jorden. Og det gjorde deres bolig i den grad også.
BILLEDSERIE: 7 billeder. Åben hele serien
LÆS OGSÅ: Matador: Derfor bor familien Skjern, som de gør
- Vi kiggede rigtig meget i Daells Varehus’ katalog for at indrette grisehandlerens hjem. De havde et rigtigt bondekøkken med gammeldags brændekomfur og vand, der skulle hentes ved pumpen. Og så havde de det her lange bord med en vægfast bænk. Livet blev levet meget i køkkenet, hvor Kathrine bestemte, fortæller Magnus Magnusson.
LÆS OGSÅ: Matador: Derfor bor Elisabeth Friis, som hun gør
Intet nyt i grisehandlerens køkken
Grisehandleren og Kathrine var også meget traditionsbundne, så der kom heller ikke nymodens dingenoter ind i køkkenet. Det var gode, solide træskeer, der hang over køkkenbordet.
LÆS OGSÅ: Inspiration til nyt køkken, en oversigt
Det gammeldags lokum i gården holdt de også ved i lang tid. Men som flere andre på den tid endte de dog også med at få indlagt vand og træk og slip i huset.
Og så lavede grisehandleren det gammeldags lokum om til et lille ironisk galleri med billeder af bl.a. Hitler. Noget, der symboliserede hans holdning til livet – men som også gav ham problemer under krigen.
LÆS OGSÅ: Matador: Derfor bor familien Varnæs, som de gør
Matador-handling bygger på rigtige historier
Holdet bag Matador fik stor hjælp af byarkivet i Køge og gennemlæste bl.a. en hel årgang af Østsjællands Folkeblad fra 1930’erne og 1940’erne.
Mange ting, der sker i Korsbæk, er hentet direkte fra rigtige historier, der har været beskrevet i Østsjællands Folkeblad. Bl.a. historien om aborten og den ståhej, det skabte i byen.
Kilder: Chefrekvisitør Magnus Magnusson, wikipedia, matadoronline.dk og dr.dk