Svømmende gulve
Vi skal udskifte vores trægulve og er nu stødt på begrebet "svømmende gulve". Hvad er det?
Med venlig hilsen
Lone Larsen, Nyborg
SVAR:
Når man skal lægge nye trægulve, skal de have mulighed for at give sig, idet de udvider og trækker sig sammen i forhold til luftfugtighed og rumtemperatur. Husk i den forbindelse at lade de nye gulvbrædder ligge i rummet i et stykke tid, før de lægges på gulvet, sådan at de kan tilpasse sig til rummets luftfugtighed og temperatur. Et svømmende gulv af lamelbrædder eller brædder kan lægges på det eksisterende undergulv, som kan være af beton eller spånplader. Man skal bare lægge et lag af gulvpap eller kork, der kan fordele trykket fra det overliggende gulv.
Med venlig hilsen
Helle Wibroe