Lodrette haver: Sådan får du plads til mere af det grønne i højden

Der bliver mindre og mindre plads til at dyrke haverne på, efterhånden som byerne udvider sig, og parcellerne bliver mindre; med urbaniseringen har de lodrette haver i den grad vundet indpas.

Trenden blev oprindeligt ”opfundet” af den franske havearkitekt Patrick Blanc, der i mange år kreerede store plantevægge på huse og hegn i verdens storbyer. Idéen var at skabe forbindelse mellem by og natur, såvel som at give byens borgere noget smukt og grønt at kigge på.

Klima- og bivenlig

Men de lodrette haver kan så meget mere end bare at se kønne ud. De er en aktiv del af klimaorienterede løsninger, som kan bruges, når pladsen er trang. På samme måde som levende tage er grønne vægge med til at formindske forurening og forbedre luftkvaliteten. Derudover hjælper planterne med at holde på varmen om vinteren og kulden om sommeren.

De smukke beplantninger er også med til at nedsætte støjgener, da genklangen mellem byens hårde facader blødes op. Sidst men ikke mindst er de lodrette haver en kæmpe gevinst for biodiversiteten, da bier, insekter og andre smådyr kan finde ly og føde i de mange planter. Ganske som i naturen, hvor planterne naturligt vokser frem og søger opad, så langt de kan, og giver føde og husly for småkravlet.

Fra bybillede til den private have

Der kommer flere og flere små haver til, efterhånden som byerne udvides med nye (rækkehus-)kvarterer og udstykninger. Det betyder, at man må tænke i højden, hvis der skal blive plads til både bede, afgrøder, hegn og hække på den begrænsede plads.

En lodret have kan bestå af alt fra et simpelt trådhegn med potter hængt op her og der til deciderede plantekasse-modulsystemer, som monteres på væggen. Disse er konstrueret, så planterne nemt kan holdes fugtige med kapillærsystemer, der sørger for at fordele vandet ligeligt fra top til bund.

Uanset hvad du vælger, kan den lodrette beplantning skabe helt nye perspektiver og fokuspunkter i din have.