Automatiske nødbremser klarer sig godt i test

Nødbremserne smelter efterhånden sammen med de adaptive fartpiloter og køassistenter, som kan følge forankørende trafik fra stilstand og op til motorvejsfart.

Artiklens øverste billede
Sikkerhedssystemerne med automatiske nødbremser fungerer tilfredsstillende i praksis og er noget af det vigtigste sikkerhedsudstyr. Køb ikke en ny bil uden, lyder rådet fra FDM. Foto: Opel

Sikkerheden bliver markant bedre både for dig og dine medtrafikanter. Sådan lyder det samlede resultat, efter at en stribe bilmodeller med de nye automatiske nødbremser er testet af FDM og en række andre europæiske automobilklubber.

Systemerne, der selv bremser bilen ned ved forhindringer, er meget forskelligt bygget op, og nogle er mere avancerede end andre, så de virker op til højere fart. Men resultatet er, at systemerne, der findes i stadig flere nye biler, virker i praksis selv under vanskelige forhold.

Tre typer nødbremsesystemer blev testet for at se effekten i bl.a. regn, sne og forvirrende trafikmønstre. De blev testet ved hastigheder på mellem 25-30 km/t., og der blev udelukkende skelet til, om bilerne kunne nå at bremse af sig selv.

»De testede nødbremser overbeviser generelt. Mens systemerne for få år siden kun kunne genkende og bremse for andre biler, er de i dag så avancerede, at de nu også kan genkende og bremse for bløde trafikanter. Samtidig virker de bedste nu også ved højere hastigheder, hvor de stadig kan nå at afværge eller mindske hastigheden ved en kollision,« siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM, som i det nye nummer af medlemsbladet, Motor, bringer testen og en komplet liste over, hvilke biler der har automatisk nødbremse.

Stil krav om nødbremse

Holdet testede en VW Up, der længe har haft automatisk nødbremse som standard og har et lidt ældre system, en Seat Ateca med det nyeste system fra VW-koncernen samt en Subaru Outback, der med to kameraer har et af de mere avancerede systemer. Vejens beskaffenhed spiller dog ind på, hvor effektive de er, mens det også er vigtigt at holde kameraer og sensorer fri for snavs.

Allerede i dag anses de automatiske nødbremsesystemer for at være blandt det vigtigste sikkerhedsudstyr og en væsentlig årsag til den markante forbedring af sikkerheden i nye biler, der er sket de seneste år. Det amerikanske institut for trafiksikkerhed, IIHS, anslår, at alene de mest simple udgaver af nødbremserne mindsker risikoen for bagendekollisioner med 40 pct.

De europæiske bilistklubber har testet tre nødbremsesystemer. Alle med godt resultat. Her er det VW Up, som er i aktion. Foto: FDM/ADAC

En svensk undersøgelse viser, at antallet af personskader ved bagendekollisioner faldt med hele 64 pct., hvis bilen havde automatisk nødbremse.

»Nødbremse er udstyr, man som bilejer godt vil have, men omvendt håber aldrig at få brug for. Men at den er vigtig at have, viser testen med al tydelighed. Der er ingen tvivl om, at systemerne inden for få år vil være standardudstyr i alle nye biler. Indtil da anbefaler FDM, at man kun vælger biler, der har den vigtige nødbremse,« siger Søren W. Rasmussen.

Der er forskel på funktionen for nødbremserne. I en VW Up virker bremsen op til 30 km/t., mens det er op til 90 km/t. i en ny Mercedes E-klasse. De mest enkle bremser bilen op for faste forhindringer, mens de nyere også reagerer på bløde trafikanter som fodgængere.

Skridt mod selvkørende biler

Nødbremserne smelter efterhånden sammen med de adaptive fartpiloter og køassistenter, som kan følge forankørende trafik fra stilstand og op til motorvejsfart. Undervejs reagerer ens bil ved at bremse helt eller delvist op, hvis bilerne foran bremser ned.

Søren W. Rasmussen ser nødbremsesystemerne som endnu en brik hen mod fuldstændigt sikre – og selvkørende – biler.

»Fortsætter udviklingen, kan det meget vel betyde, at vi om nogle år vil kunne købe biler, der stort set ikke kan køre galt,« siger Søren W. Rasmussen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen