Fransk leasingfristelse
Skal man være frankofil for at lease en Talisman med 1,5-liters motor og bare 110 hk? Fejlene og lyspunkterne i Renaults nye mellemklasse-kanon afslører sig selv på en 3.200 kilometers langtur til Italien.
Har du leaset eller købt ny bil, har du forhåbentlig kørt i bilen, inden du valgte den. Men selv med en grundig tur, så sælgeren et kort øjeblik overvejer, om du er stukket af med bilen, afslører der sig altid nye ting, når du har haft bilen et par uger. Ting, man bare ikke opdager på en tur på et par kilometer. Sådan er det også som motorjournalist – jo flere kilometer, desto bedre lærer man bilen at kende.
Og nu hvor Renault har introduceret en helt ny modelserie, som skal tage kampen op i den benhårde klasse for sælgerbiler, er det på tide at finde den tyske og italienske parlør frem og trække i de komfortable bukser, for det kræver en langtur at komme helt ind under huden på Talisman.
Talisman er Renaults bud på en bil, der skal tage kampen op i den konservative klasse for større leasingbiler, som er synonym med Volkswagen Passat og Ford Mondeo. Og der er sket meget i den klasse, siden Renaults tidligere bud hed Laguna. I dag er konkurrenterne spækket med avanceret luksus- og sikkerhedsudstyr, så hvis man vil ligge øverst på salgslisterne, skal man virkelig have et produkt, der kan imponere.
Toscana tur-retur
Om Renault imponerer, finder vi ud af ved at køre mod Toscana i en Talisman Sport Tourer sammen med ferietrafikken – en klassisk disciplin, som de mange stationcars på rastepladser og Autobahn med danske nummerplader afslører. Testbilen er laveste trin, kaldet Zen, og udstyret med en 1,5-liters dieselmotor med blot 110 hk og en sekstrins manuel gearkasse. Det er en oplagt firma- og leasingbil, og den har masser af udstyr, der forsøder tilværelsen bag rattet.
Første bekymring indfinder sig dog, inden vi overhovedet har kørt en meter, og den går på, hvordan den lille motor, der skal trække 1.579 kilo bil, vil klare sammenlagt 1.600 km Autobahn i Tyskland. Og nej, der er ikke meget skub i ryggen på vejen ud på motorvejen, eller når man vil forbi de andre danske stationcars, der triller af sted i venstre bane med 135 km/t. Her savner dieselmotoren pondus og moment i mellemområdet, men den føles ikke presset, når den først er oppe og bare skal holde farten omkring 150-160 km/t. På de stejle og snoede veje i Toscana skal man ofte helt ned i 1. gear for at hente moment nok til at komme op, men den lille motor giver aldrig op, og den store stationcar kommer frem, hvor den skal.
Blandt forcerne tæller, at motoren er relativt støjsvag og vibrationsfri, og samlet set slipper motoren fra Autobahn uden nederlag. En fordel ved den lille motor er, at vi ender på et samlet forbrug på 16,8 km/l over de mange tusinde kilometer. Det er ganske godt, når man tænker på, hvor høj gennemsnitsfarten har været. De tyske motorveje med fri hastighed er nådesløse og afslører flere ting ved bilen. På den dyrere Intense-varianten er adaptiv fartpilot standard, og på testbilen er den eftermonteret, og det burde umiddelbart være en god ting, men uanset hvordan man indstiller fartpiloten, er den brutal, når den opdager en forankørende bil.
I praksis betyder det, at det næsten opleves, som om bilen hugger bremserne i, hver gang den får en forankørende bil i sit sigte. Samtidig fungerer systemet kun op til 140 km/t., og heller ikke en almindelig, gammeldags fartpilot tager over, så hvis du vil køre hurtigere, skal det altså være for egen regning – træls, når man nu har fri hastighed og 1.600 km igen.
Massage på vejen
Heldigvis har Renault udstyret Talisman med rigtig gode sæder, som man aldrig bliver træt af at sidde i. De er store og dybe, så man synker ned i sædet og bliver holdt tæt, og de støtter samtidig godt. Trumfkortet er massage i førersædet, som er standard i Zen-varianten. Selv om selve massagen ikke er helt på højde med en uddannet massørs kunnen, så er det rart at kunne aktivere massagen, når man har kørt nogle timer, så hovedet og kroppen holdes frisk.
Desværre lever resten af kabinen ikke helt op til sæderne. Designet på midterkonsollen er stramt og grænsende til kedeligt, og plastkvaliteten er langt fra de bedste i klassen. I toppen af midterkonsollen sidder en trykfølsom skærm, som måler syv tommer. Her styres stort set hele bilens funktioner med det, Renault kalder R-Link 2, og det er som sådan udmærket. Problemet ligger i betjeningen, for lige under skærmen findes der en række knapper, som man ofte kommer til at trykke på, hvis ikke man er opmærksom. Og her har vi problemet – skærmen er svær at betjene, hvis man ikke retter sin fulde opmærksomhed på den, og det går hverken på Autobahn eller på en snoet italiensk landevej.
Til gengæld virker Talisman rummelig. Man sidder godt på bagsædet med rigelig plads til hovedet selv for personer over 185 cm, og 572 liter bagagerumsplads er nok til, at Talisman sluger det meste, en typisk familie kunne finde på at læsse i.
Fransk elegance med bløde knæ
På de lange stræk, hvor det bare går ligeud, ligeud og ligeud, kommer man hurtigt til at sætte pris på testbilens komfortable affjedring. Den kører på 17-tommer-fælge, og det gør formentlig køreegenskaberne en smule mere svampede og til den bløde side. Fordelen er, at Talisman er god til at suge ujævnhederne til sig og flade dem ud som et strygejern over en krøllet dug.
Omvendt betyder det også, at Talisman ikke er særlig tillidsvækkende, når det både går stærkt, og vejen drejer. I Brennerpasset bliver det tydeligt, at Talisman er blød i knæene, for når speedometernålen peger på 130 km/t., krænger bilen markant, og selve indstyringen, altså fra du drejer på rattet, til bilen har flyttet sig i den rigtige retning, er hverken specielt hurtig eller specielt præcis. Fin og komfortabel, når det går ligeud, men gennem Alperne og på de sydtyske motorveje med fri hastighed er det ikke tillidsvækkende, og man savner præcision fra undervogn og styretøj. Kompromiset mellem komfort og dynamik har flere af konkurrenterne ramt bedre.
Som enhver anden fransk skønhed kompenserer Talisman Sport Tourer med et smukt ydre, når nu det indre ikke lever helt op til forventningerne. Fronten har masser af karakter, og den let skrånende hoftelinje, som lige slår et lille hop over baghjulet, gør den store stationcar til en fornøjelse at kigge på. I testbilens mørkeblå farve er der bestemt ikke noget at skamme sig over, som vi ruller ind gennem de små, eksklusive gader i Firenze. Til gengæld afslører de små italienske gader hurtigt, at Talisman er en meget stor bil, som er svær at overskue på grund af begrænset udsigt fra de høje dørsider.
Efter 3.200 kilometers tur står det klart, at Renault Talisman ikke vender op og ned på placeringerne i klassen, for der er flere steder, den bare ikke er bedst. Men isoleret set har den franske stationcar klaret det godt, og den 1,5-liters diesel til trods er der flere lyspunkter ved Talisman. Vigtigst af alt er den flot, komfortabel og med fornuftige leasingpriser. Det er dyder, der er tiltalende, også selv om man ikke er frankofil.
Talisman har styr på alle fire hjul
Renault Talisman har en særlig teknisk finesse, som adskiller den fra konkurrenterne. I topversionen har den systemet, Renault kalder "4Control", som muliggør firehjulsstyring. De forreste hjul styrer præcist, som vi kender det. Men også baghjulene drejer med. Op til 60 km/t drejer baghjulene en anelse den modsatte vej af forhjulene – og så drejer bilen hurtigere og skarpere end andre biler.
Og over 60 km/t – her drejer baghjulene en anelse til samme side som forhjulene – og så er bilen pludseligt mere stabil. Alt andet lige kan Talisman køre hurtigere i sving, men nok så vigtigt: Den nye franskmand kan klare at undvige med højere hastighed. Og på toppen af det har den så ESP-systemet, der gør det yderligere mere sikkert at undvige.