Boblen kunne være endt som en Lada

Hvis du er fan af Olsen Banden, så tag et grundigt kig på nogle af de første film fra 1960’erne. Her er der folkevognsbobler over det hele.

Den runde bil med den tøffende boxermotor var nemlig symbol på den velstand, som skyllede ind over Danmark og resten af Europa, da Anden Verdenskrig var kommet på afstand.

Men historien kunne være gået anderledes. Ferdinand Porsche, som er manden bag den enkle og pålidelige konstruktion, flirtede nemlig med den sovjetrussiske diktator Josef Stalin, før Adolf Hitler og Nazityskland fik sat produktionen i system med den første KDF Wagen. Den blev vist i 1936 og skulle være en bil for det tyske folk, der sparede op til drømmebilen ved at indbetale Reichsmark på en opsparingsbog. Som bekendt kom Anden Verdenskrig på tværs, og produktionen blev stillet om til de terrængående Kübelwagen og Schwimmwagen.

Engelsk kontrol

Først i 1946 fik englænderne strømlinet fabrikken i Wolfsburg, før tyskerne igen i starten af 50’erne fik snor i produktionen, og det berømte ”Wirthschaftswunder” kickstartede det industrieventyr, der skulle ende med over 21 millioner Bobler og rekorden som den mest byggede bil nogensinde.

Fanget i guldbur

Ferdinand Porsche var allerede i 1932 inviteret til Rusland af Stalin, som viste den fremsynede ingeniør og bildesigner flere auto- og flyfabrikker.

Porsche blev tilbudt et job som chef for landets bilindustri sammen med en række privilegier.

Blandt andet kunne han frit tage hele sin familie og stab af teknikere med fra Tyskland og få fri adgang til de midler og det udstyr, han skulle bruge. Efter nogen betænkningstid afslog han dog. Det huede ikke den motorsportsglade bilkonstruktør, at der ikke blev kørt store racerløb i Rusland, som han kunne bygge sportsvogne til, men også sproget var en barriere. Ligesom der angiveligt var indlagt en bizar klausul om, at han ikke måtte rejse fra Sovjet uden regeringens godkendelse.

Ferdinand rejste tilbage til Tyskland, hvor han havde en stor stjerne hos Hitler. Her fik han penge og mulighed for at realisere sine drømme om at bygge sportsvogne og præsenterede altså også prototypen til folkevognen.

Amerikansk inspiration

Han besøgte også i flere omgange Ford-, GM- og Chrysler-fabrikkerne i USA, hvor han studerede den effektivitet, som senere kom i brug på VW-fabrikken i Wolfsburg og gav den amerikanske bilindustri konkurrence.

Ironisk nok flyttede russerne hele bilfabrikker fra den østlige besatte zone af Tyskland efter Anden Verdenskrig. Det gælder bl.a. en BMW-fabrik i østtyske Eisenach, som fortsatte produktionen med de gamle værktøjer og endda kaldte bilerne BMW, men som i 1952 blev tvunget til at ændre navn til EMW. Der er ingen tvivl om, at en konstruktion, der som folkevognens var enkel og pålidelig, ville have klaret sig godt i det vidtstrakte rige med arktisk kulde og golde stepper i Sibirien.

Russisk kopi

Russerne prøvede da også at kopiere succesen med Zaporozhed ZAZ-965 – kaldet den pukkelryggede – der blev lanceret i 1960’erne med en luftkølet hækmotor som boblen og blev spyttet ud fra en ny kæmpefabrik i Ukraine.

Den fik lokal succes, men kom aldrig ud over landegrænserne. Det skete til gengæld for Lada 1200, som blev søsat i samme årti og byggede på en Fiat 124.

Hvis Stalin havde fået overtalt Ferdinand Porsche til at blive, kunne folkevognen være endt som Lada og symbol på det nye øst frem for det nye vest. Gad vide, om der så havde været russiske Bobler med hos Egon Olsen og co. ...