Alfa Romeo 4C er en forførende og brutal italiener
Superbil: Alfa Romeo 4C er en gudeskøn sportsvogn og et udfordrende bekendtskab.
Bella Machina.
Sjældent har en biltest kunnet beskrives så kort. 4C er nemlig indbegrebet af Alfa Romeo; den lille, lette topersoners centermotorsportsvogn byder på racer-DNA langt ind under huden og har med sin dybe kavalergang og struttende former personlighed og sexappeal som en varmblodet italiensk primadonna.
Pulsen drives af Alfas 1,7- liters benzinmotor i aluminium, som yder 240 hk, klarer 0-100 km/t på 4,5 sekunder og rammer 258 km/t.
Det er Maserati, som håndbygger skønheden, foreløbigt otte danskere har skrevet slutseddel på, og som vi har prøvet på italienske nummerplader. Pris: 1,1 million kr. plus ekstraudstyr for et par hundrede tusinde kr., som bl.a. omfatter racerundervogn, -udstødning, og -dæk, bi-LED-forlygter og rødlakerede bremsekalibre.
4C er bygget efter samme filosofi som de lette sportsvogne fra Lotus, hvor guruen Colin Chapmans ord om, at ”less is more” er lov; karrosseriet er skabt af kulfiber og aluminium, mens alt unødvendigt er skrællet af bilen. Støjdæmpningen er væk, og førersædet kan kun indstilles minimalt. Det giver en tørvægt på 895 kg.
Helt i pagt med naturen
I den anden grøft finder vi den tungere og mere civiliserede Porsche Caymann, der er en allround helårs sportsvogn, som kører langt mere kalkuleret. C4 er kompromisløs og et legetøj for dem, som ikke går af vejen for en trackday på bane.
Ligesom sine engelske modstykker byder C4 på et tungt styretøj uden servo, der kræver Skipper Skræk-arme, en undervogn så hård som en sæbekasses, adgangsforhold så bøvlede som til en jordhule, og så lige en hidsig, larmende centermotor smidt i nakken for at fuldende den perfekte vægtfordeling og optimere køreegenskaberne.
Mens Lotus-modellerne virker sammenstykkede og som samlet af forhåndenværende dele, opleves C4 helstøbt. Ikke mindst takket være linjerne, kreeret af Alfa Romeo Centre Stile med design-boss Alessandro Maccolini i spidsen, der har klar reference til klassikeren 33 Stradale fra 1967.
C4 er med sin enkelhed nærmest et modstykke til den ottecylindrede supersportsvogn Alfa Romeo C8 Compositione. Nutiden holder sit indtog med den fireknappers skiftekulisse a la Ferrari med tilhørende TCT-automatgearkasse og dobbeltkobling og det grafiske TFT-display, som afløser traditionelle viserure.
Dovent soundtrack
Vi dumper ned i det smalle racersæde i brønden bag det lille rat med den flade bund. Et drej på nøglen, og vilddyret vågner. Det er en motor, som kan lide omdrejninger. Men den lyder ikke hysterisk, har nærmest en doven trompet-agtig sound, som går over i arrig resonans oppe i omdrejninger.
Her ender vi især, hvis Alfa DNA-knappen skubbes fra Natural til Dynamic. I modsætning til andre Alfa Romeo’er findes også en ekstrem Alfa Sport, som mest er til banebrug, og hvor alle de elektroniske støttehjul, inklusiv ESC’en, slås fra.
På vejen skifter primadonnaen karakter. Hjulkasserne rumler, motoren growler som forsangeren i et speedmetal band, og du sidder kun få centimeter over vejen, hvor vejstriberne slår igennem som håndkantslag fra en tyrkisk massør.
Det kræver tilvænning. Men efter nogle timers kørsel begynder vi at have føling med den lille bil, der kun er 3,99 meter, men 1,86 i bredden. Hjulene er helt ude i hjørnerne og giver en fingerspitz-gefühl med underlaget. Du kan forcere sving som klistret til vejen med velcro. Og dog…
Sportsopsætningen, hvor 205/40/18-dækkene for og 235/35/19-dækkene bag er beregnet til racerbaner med blød asfalt og underlag som et billardbord giver nemlig udfordringer på danske veje med hård asfalt og småhuller; ved acceleration kan den baghjulstrukne lette raket nemlig ændre kurs, så den nervøse retningsstabilitet kræver et mere end et fast greb i rattet.
Sportsopsætningen betyder også, at den i forvejen hårde undervogn er gjort nærmest umenneskelig. Godt for vejgrebet, men skidt for komforten. Vi erfarer dog, at den opsætning er helt sublim i det rette element på bane. Hvis du vil bruge bilen lidt til hverdag, så fravælg racerpakken til 50.000 kr.
Fiat-koncernen har tacklet startproblemer med de første TCT-gearkasser, som var tøvende. Her er teknikken forfinet, så vi umærkeligt ruller op gennem de seks gear. Nogle savner måske Lotus-fornemmelsen af selv at kunne skifte gear på et kort stang med små håndvrik. Vi gør ikke, selv om der er paddles. Gearkassen betyder, at vi kan koncentrere os om at køre og alligevel få fornøjelsen af et benzinsprut i ny og næ.
Den hårdtarbejdende motor er overraskende elastisk – og hurtig. På motorvejen skal du dog nærmest have høreværn på, især omkring 130 km/t, hvor der er resonans, mens den hårde affjedring er anstrengende i længden. Praktisk er 4C ikke. Bagagerummet kan rumme en toilettaske, og kabinen har ingen aflæggeplads.
Det tilgives med et smil. For den italienske charmetrold går i blodet. Det er en kompromisløs, men ærlig bil, der taler til hjertet.