Mylius 18E35 har både rå maskulinitet og kølig feminisme

Den gamle sandhed om Middelhavet holdt stik. Enten blæser det alt for lidt eller alt for meget.

Det havde været sandt, hvis jeg havde været om bord på en af de mindre både. For de 12-15 m/sek. var ikke et problem for den 18,35 m lange Mylius. På vej ud af havnen i det smukke Porto Venere på den italienske vestkyst gik vi forsigtigt frem for maskine. Det kraftige vind ville tiltage i løbet af dagen, og den havde allerede flyttet så meget vand, at båden med sin 3,5 m dybe køl skulle listes ud. Det gik heldigvis uden grundstødning.

Storsejlet blev sat til tops med faldet på et af de elektriske kulfiberspil fra Harken, mens motoren gik bak med 1.500 omdrejninger for at tage lidt af trykket på det dovent blafrende 3Di-storsejl fra North. Vi faldt af og rullede fokken ud, mens vi på halvvind søgte ud i mere åbent farvand.

Farten lå på 11 knob.

Kraftfuldt opkryds

Vi gik op på kryds og fik båden trimmet ind, mens vi tordnede af sted i de voksende bølger. Jeg må lægge mig fladt ned og sige, at båden gik som en drøm, og det letteste i verden ville have været at beslutte sig for at fortsætte på en østlig kurs – for evigt. Det var som sådan ikke så meget farten på ca. 9,7 knob, der imponerede, men snarere den kraftfulde måde, det skete på.

Båden er bygget i ren kulfiber og vejer 15,9 tons. Heraf er de 6,2 tons placeret i kølen, og med sin brede hæk og en bredde på 4,8 meter har båden et stort oprettende moment og dermed så stor stabilitet, at et fuldt storsejl i 12 m/sek. ikke er et problem overhovedet.

Da båden samtidig var udstyret med kulfibermast, bom og vanter i materialet PBO, var dens gang i søerne flydende, behagelig og hurtig. Både på 60 fod er store, og man har dermed ikke den samme fornemmelse som i en J/70. Ikke desto mindre var det nemt at finde det sweetspot, hvor man fornemmede, at mest mulig kraft fra sejlene blev omdannet til fart.

16 knob på læns

Vi faldt af og satte en 150 kvm stor code 0 og fandt nogle gode søer at surfe på, hvilket fik farten yderligere i vejret. Topfarten blev noteret til knap 16 knob i fuld kontrol og balance.

Det mest negative, man kan sige om bådens sejlegenskaber, cockpit- og dækslayout, er, at den vil være svær at håndtere shorthanded, i hvert fald i den vind vi sejlede i. Alene storsejlet på 90 kvm vil være udfordrende at sætte trods el-spillene. Da vi testede, var der fem kompetente sejlere, der stod for trim og manøvrer, og de havde alle noget at se til i manøvrerne.

Omvendt vil båden være forrygende sjov at sejle havkapsejlads i med fuld besætning, og det er langt hen ad vejen det, den er designet til, hvilket afspejles i, at den netop rammer International Maxi Associations, IMA’s, mindstemål for deltagelse i den populære mini-maxi-serie på Middelhavet.

Skifter karakter om læ

Men når det er sagt, er båden langt fra at være en racer. Når du går om læ, forsvinder du ikke ned i et sort hul, som tilfældet er på de rendyrkede racere. Du finder derimod en stor kontrast mellem bådens rå og maskuline ydre og dens feminine, men lidt kølige indre, hvor lyse, store flader, børstet stål og alpi-teak skaber atmosfære.

Lejderen og udtrykket i salonen sendte mig på en tidsrejse tilbage til diskoteket Nasa i indre København i den glade del af nullerne. Her er bådens hjerte, hvor der efter kapsejlads vil kunne inviteres på cocktailparty i de stilfulde omgivelser.

Der er en dinette i bagbord, stort, udklappeligt bord i midten af salonen med hhv. sofaarrangement i bagbord og to "sofa-stole" i styrbord. Endelig er der tre barstole i krom og læder, som kunne arrangeres efter behov.

Båden har derudover to agterkahytter, hver med eget toilet og bad, der også kan tilgås fra salonen. Fremme foran salonen finder man en stor kahyt, der enten kan indrettes til owners cabin eller til køjerum, hvis man har en besætning om bord. Foran denne finder man endnu et toilet og bad.

Agter har båden udvendigt en udklappelig badeplatform, som samtidig er porten til dingy-garagen, hvor en 3,7 m lang rib var parkeret på tværs.

Kan tilpasses ejeren

Det er en vigtig pointe for værftet, at hver enkelt båd er specificeret og tilpasset den enkelte ejer. Det betyder, at den om læ kan bygges, så den i stor grad imødekommer ejerens individuelle behov. Det samme gør sig i nogen grad gældende på dækket, hvor båden kan leveres med forskellige rigkonfigurationer. Spil og elektronik kan også tilpasses ejerens behov og pengepung. Båden, vi testede, var i absolut dyreste setup med kulfibermast og -bom, stående rig i PBO og instrumenter fra B&G.

Konkluderende opfylder båden behovet som en luksuriøs racer-cruiser. Den har et meget forskelligt indre og ydre, og det er naturligvis spørgsmålet, om kontrasten er for stor. Altså om den taler til det samme klientel om læ og på dæk.

Ifølge min italienske kollega i European Yacht of the Year-juryen Vanni Galgani rammer den lige ned i den italienske forståelse af nydelse og luksus. Jeg ser potentialet i, at den rammer et velhavende segment, der gerne vil deltage i IMA’s sejladser i Middelhavet og i Caribien. Den sejler som en drøm, og der er garanti for gode fester på dækket og om læ, når dagens sejlads er veloverstået.