Cool italiensk Ice

Ice 62 bør – trods dens størrelse og pris – være en båd med appeal til danske sejlere. I hvert fald de få, der er i markedet for både i 55-65 fods-størrelsen. Og de findes, ved vi. X-Yachts, Swan og Hallberg-Rassy sælger både i denne størrelse, og prisen på ca. 7,5 mio. for den italienske båd er fuldt ud konkurrencedygtig.

I standardudgaven er skroget bygget i en sandwichkonstruktion med skum som kernemateriale mellem E-glas på begge sider og med epoxy påført med vakuuminfusion. Den har kulfiberforstærkede strukturer, hvor belastningerne kræver det. Tankene ligger centralt under dørken og er designet og fastgjort, så de bidrager til at øge bådens stivhed.

Apteringen er udført i sandwichmateriale, hvilket medvirker til at holde vægten lav. Standardbåden har aluminiumsrig, mens performanceudgaven har kulfibermast og -bom. Begge udgaver er udstyret med rodrig.

Ukonventionel designer

Det er Umberto Felci, der har designet båden, og han er blandt de større italienske designere i øjeblikket. Det interessante er, at han ikke fokuserer ensidigt på yachtdesign, men også arbejder som arkitekt og med indretning, hvilket man oplever om bord på båden.

»Det skal være en anden oplevelse at komme ned om læ. Jeg har på Ice 62 forsøgt at skabe en båd, hvor udgangspunktet er, at man er sammen om bord og skal have det sjovt. Jeg prøver at lave nogle rum på dækket og om læ, hvor man får lyst til at opholde sig sammen med andre. Altså at lave rum, hvor samværet mellem mennesker har bedst mulige betingelser. Derfor denne salon, der, som du ser, ikke er helt konventionel,« fortæller Umberto Felci.

Og det må man give ham ret i. På ægte italiensk vis er det ikke netop de fælles rum, der er vægtet højest. Salonen er derfor stor, lys og imødekommende og med plads til et mindre cocktailparty. På trods af, at båden kun er fem meter bred, synes bredden i salonen af betydeligt mere.

Dørken i salonen er hævet ca. 15 cm i forhold til pantryet og kahytterne. Det betyder, at man er mere i øjenhøjde med, hvad der måtte ske på dækket, i cockpittet og på havnen. Det betyder også, at nedgangen til salonen er mindre dyb – en feature, som man ser i ekstrem grad på Beneteaus Sense-serie.

Medietotempæl midskibs

Selv om salonen er stor og rummelig, er den fortsat funktionel. Der er plads til navigatøren, og der er gribemuligheder, hvor det behøves.

Båden er udstyret med en 5.000 kg tung sænkekøl, der naturligvis kræver plads. Denne udfordring er dog løst til et stort 5-tal, som Etha Cameron ville have sagt. Agterkanten af hæve-/sænkekassen er blevet til det, man kan kalde en "medie-totempæl". Den er beklædt med skærme og repeter-instrumenter. De to øverste viser "live"-billeder fra kameraer, der kigger frem og tilbage. Midt i er der data fra vind- og navigationsinstrumenterne, og i bunden er der status på spændingen i batteribankerne, motordata og andet.

Det lyder måske lidt poppet, men det fungerer virkelig optimalt, da man kan følge med i sejladsen, hvilket mindsker afstanden mellem folk på dæk og om læ. Hæve-sænke-kassen bliver også brugt til at adskille salon og pantry.

»Når man har muligheden for at lave et separat pantry på både i denne størrelse og med hurtig cruising for øje, så synes jeg, man skal gøre det. I huse og lejligheder har man jo også valgt at separere køkken og stue, fordi et køkken er et sted, hvor man tilbereder mad, og det er ofte en proces, der frembringer lugte, som man ikke har lyst til at opholde sig i,« siger Umberto Felci.

Pantryet er dog fortsat en del af fællesrummet og beholder derved den funktionalitet, som man ønsker sig, når man er undervejs. Både forkahytten og agterkahytterne er relativt små, hvis man sammenligner med andre både i samme størrelse. Det skyldes prioriteringen af salonen og af bådens lave fribord, der igen er en prioritering af, hvordan båden tager sig ud på vandet, og hvordan den sejler.

Sublime teakovergange

Det bringer os op på dæk, hvor cockpittets arbejdsfunktioner er placeret længere fremme, end man ser på de fleste både i dag. Således er der en stor rekreativ plads bag de to rat, hvor gæster ikke forstyrres af skøder, løjgang eller andet, der har med sejltrimmet at gøre.

Hækken kan vippes ned, så den udgør en anvendelig og stor badeplatform. Rorsmanden har alle trimmuligheder inden for rækkevidde. De fleste via et veritabelt instrumentbræt, som findes på begge ratkonsoller, hvorfra el-spil og hydraulik kan betjenes. Positionen for rattene er så langt fremme, at man ser fokken fint både stående og siddende. Storskødet er placeret i perfekt betjeningsafstand for rormanden.

Spillene er performancespil fra Harken i den rigtige størrelse, hvilket gør, at der ikke er problemer med at holde de store belastninger fra sejlene. Heller ikke, når der kommer meget vind. Dækket er i lækkert udført teak med sublime kurvede overgange mellem f.eks. ruftag og ved lugerne. Skøderne fra fok og storsejl er ført under dæk, som dermed er fuldt ud anvendeligt til afslapning – også for folk, der ikke ved, at det kan være farligt at sidde på "snorene".

Vi sejlede båden fra helt tynd luft til kuling. Og den korte melding er, at den sejler rigtig, rigtig godt. Vi gik ca. 32 grader til vinden med en speed på 9,6 knob. Med lidt slæk på kunne vi i den lette luft med gennaker presse farten op over 10 knob, og jeg tvivler ikke på, at den i god vind med de rigtige bølger vil kunne surfe på bølgerne og nå hastigheder over 20 knob.

Det spændende ved både i denne størrelse er, at de har et meget højt bundniveau. Det er således sjældent, at man sejler under syv knob i gennemsnit. Sker det, starter man maskinen og holder igen 10 knob, hvilket betyder, at man i cruising-øjemed har en betragtelig aktionsradius.

Båden er i god balance, og den er ikke specielt vanskelig at gå til for rorsmanden. Om læ har man fornemmelsen af, at båden er større og ikke mindst bredere, end den reelt er, hvilket bidrager til storbådsfornemmelsen. Da vi testede i 12-15 m/sek., var det fortsat med en fornemmelse af en meget stiv og 100 procent pålidelig båd, som man sagtens ville kunne tage rigtig til havs.

Konventioner udfordres

Konkluderende kan man sige, at Ice 62 udfordrer de meget konservative sejlere – især om læ – og de sejlere, der bedst kan lide at opholde sig inde i deres egne store kahytter. Er man til det mere sociale, og vil man give gæsterne i havnene og andre sejlere på vandet noget nyt og spændende at se på, så er Ice 62 et godt bud. Prisen er relativ høj, som den er på både over 60 fod. 9,6 mio. kr. for standardudgaven. Til gengæld er prisen for racingudgaven i fuld kulfiber på 14,6 mio. kr. helt ude i hampen og alt for høj til en båd, der i bund og grund er en cruiser.

En sand performer

Den sejler som en drøm, og den er fuld af gode tidssvarende detaljer og løsninger. Og så er den helt unik og 100 procent italian style på den fede måde.