Jeanneau Sun Odyssey med masser af innovation

Jeanneau Sun Odyssey 34.9 er det franske værfts sidste båd i .9-serien. Dens større søstre tæller 37.9, 40.9, 43.9, 46.9 og 50.9. Hvor det selv for folk fra Jeanneau kan være svært at se forskel på f.eks. en 40.9 og en 43.9, er den nye båd markant anderledes.

»Vores metode er, at den sidste båd i den populære serie også skal være en slags prøveballon for, hvordan vores kommende både vil se ud, og hvilke features de byder på,« siger Erik Stromberg, der er produktdirektør hos Jeanneau.

Og båden er synligt anderledes på en række punkter. Mest markant er dens sheerline – linjen, hvor skrog og dæk mødes – der har et svagt negativt spring, som bidrager til at give den et sporty udseende. Ligeledes er det kraftigt bagudrettede sallingshorn, et reelt knækspant og en rorsmandsposition helt agter i cockpittet nogle af de tydelige signaturer for båden.

Om læ er der ikke sket de store revolutioner, omend båden som de fleste moderne både overrasker med, hvor megen volumen designerne formår at hente ud af båden. Dens 35 fod virker som 37-38 fod, når man er om læ.

Hvis båden var en bil

På spørgsmålet: ”Hvis Jeanneau 34.9 var en bil, hvilken bil ville den så være?” svarer Erik Stromberg:

»Med en båd som Sun Odyssey 34.9 er vi i VW Golf-sfæren. Det er en båd, der er beregnet for alle – en all-purpose, prisvenlig båd, der er bygget op omkring ideen om, at den først og fremmest skal være en båd for familien. Det, der gør, at den holder til Golf-sammenligningen, er dens ydelse, som du kan tilføje med bovspryd og squaretop-storsejlet, som bringer den i retning af Golf GTI. Så på samme chassis kan du have en storslået familie-cruiser eller en komfortabel sportsbåd.«

Således opmuntrede tog vi på vandet ved Cannes. Fladt vand, 5-6 m/sek., ca. 18 grader varmt. Båden har rat og dobbeltror, og efter at have sejlet de større .9’ere havde jeg ikke de store forventninger til en vældig responsiv feeling ved rattet. Dobbeltror giver bare ikke den samme feedback, som et enkelt ror gør. Men når det er sagt, var 34.9’eren betydeligt mere responsiv end søsterskibene – og end forventet.

Marc Lombard, bådens designer, har ifølge Erik Stromberg skabt en båd, hvor der er sammenhæng mellem det sporty look og en mere sporty fornemmelse på rattet. Derfor har han flyttet rorbalancen lidt frem, hvilket har haft den effekt, at man fornemmer båden betydeligt bedre end mange andre dobbeltrorsbåde.

Storskøde på godt og ondt

Med lidt koncentration gik vi op til 6,8 knob på kryds målt på gps’en, men uden prangende højde. Gik man maksimal højde, var båden følsom på farten og mistede hurtigt en knob, og det var tydeligt, at det ikke er sådan, båden skal sejles. Årsagen er primært, at Marc Lombard har valgt at bruge et storskøde-design, der stort set gør det umuligt at holde kappen på squaretop-storsejlet på hård kryds. Til gengæld fungerer det fint, så snart der er lidt slæk på.

Det gode ved systemet er, at man undgår en pladskrævende løjgang. Vi havde god power i båden, der på ingen måde virkede underpowered med 110 pct.-fokken. Et par hurtige vendinger viste, at båden har et udmærket cockpit at arbejde i for gasterne, og at det også er fint sat op til sejlads alene eller for to personer.

Smart fokkeskødning

På styrbordhalse var fokken sat op med et for mig nyt trimsystem til skødepunktet. Det føromtalte storskødesystem er ført tilbage til cockpittet, bl.a. kører det igennem nogle nylonringe på stykket fra masten tilbage over ruftaget. Jeanneau har valgt at køre fokkeskødet igennem den samme ring.

De to skøder gik ikke i bekneb, mens vi sejlede, og hvor et traditionelt indhalersystem har sin egen dedikerede ring, hvis hamren øger i takt med vindhastigheden, kører fokkeskødet altså sammen med storskødet, som altid vil holde ringen i spænd, hvilket gør, at man undgår den hamrende skødering og de gener og evt. skader på gelcoaten, den medfører.

Systemet er optionelt, og man skal have det på, for det var ikke muligt at få en fornuftig facon på fokken, når man gik på den halse, hvor systemet ikke var monteret.

Med en code 0 sat på det smarte mini-bovspryd og med en lidt mere åben vinkel røg farten med det samme op mellem syv og otte knob på en komfortabel sejlads. Man sejler ikke platlæns i en 34.9’er, for den bliver som udgangspunkt ikke solgt med spiler, men med asymmetriske forsejl, der gør, at man altid vil skære og gå efter vinkler på 130 grader.

En anden årsag til, at man vælger skærende kurser, er sallingshornene, der peger bagud i en aggressiv vinkel på 35 grader, hvilket gør, at det er muligt at sætte masten så hårdt mellem forstag og topvanter, at man helt undgår bag- og hækstag.

Det har en række fordele, som jeg vender tilbage til, men der er også en bagside af medaljen, nemlig den, at det gør det umuligt at slække storsejlet ud til platlæns, da sejlet og ultimativt bommen støder på bom og vanter.

Stort volumen

Om læ var båden uden de store overraskelser, dog skal man bemærke, at bådens knækspant bidrager til rummeligheden i den store kistebænk og agterkahytten. Og at den tidligere omtalte sheerline med negativt spring også tilfører bådens indre mere volumen – de få centimeter, båden buer modsat de konventionelle linjer, får her stor effekt. Båden har ikke innerliner i taget. Det betyder, at Jeanneau har sparet vægten fra den indvendige skal, man ser på mange både, som skjuler f.eks. kabelføring.

Et godt bord i salonen, hvor der let vil kunne sidde seks til otte mennesker. En smart løsning ved navigationspladsen, hvor kortbordet kan vippes op og skabe endnu mere fællesplads i salonen. Forrest en god stor forkøje med skabe og stuvemuligheder.

Dørene ind til salonen er i teakfiner, men af en noget tynd kvalitet, der ikke appellerer til, at man smækker døren efter sig. Pantry med køl, vaske, to blus og ovn – som tilvalg. Og igen udmærkede muligheder for at stuve køkkenudstyr, krydderier og fødevarer væk.

Agter var der i testbådens bagbord side toilet, bad og vådrum, hvorfra der via en dør var adgang til en meget stor kistebænk med plads til alt fra foldecykler til fortøjninger og fendere – kistebænken kan naturligvis også tilgås fra cockpittet. I styrbord ligger en overraskende rummelig agterkahyt.

Båden sælges også med to agterkahytter og en forkahyt. En løsning, som 20 pct. af køberne vælger.

Er den så en GTI?

Jeanneau har med SO 34.9 vovet meget, og de har gjort det dygtigt. Det helt store plus er bådens rigsetup. Dels fordi håndteringen af båden bliver enkel og ukompliceret, dels fordi de sædvanlige gener, som rorsmanden oplever fra de irriterende wirer og hal, er væk, og endelig betyder det, at designerne ikke har været tvungne til at rykke rat-piedestalerne frem for at få rorsmanden fri af hækstaget.

Det giver igen båden et stort dejligt cockpit, og med lidt slæk på skøderne har man et moderne kraftfuldt storsejl med en kappe, der signalerer sportsbåd.

Jeg er med på, at vi har med en Golf GT at gøre – men om den når helt op på GTI-nivaeu, er tvivlsomt. Selv om Erik Stromberg og Jeanneau-teamet fortalte, at de sejlede 15 knob, da de sejlede båden til Cannes, hvilket jeg tror på, mener jeg, at storskødesystemet skal forbedres, så man kan styre den dejlige kappe bedre også på hård kryds.

Når det er sagt, er jeg sikker på, at 34.9’eren bliver en succes og en båd, som vil gøre mange familier og distancekapsejlere glade.