Første test af den helt nye Mini

PUERTO RICO

Alle biler vokser fra generation til generation. Det er nærmest en naturlov. Men i tilfældet Mini virker vokseværket her i tredje generation selvmodsigende. For en Mini skal jo per definition være lille.

Første gang jeg ser den live er midt om natten klokken tre dansk tid. Vi er taget til Puerto Rico i Vestindien for at prøvekøre den nye Mini. Det er ret beset spild af tid, men forklaringen ligger lige for: Minis største marked ligger i USA, og for amerikanere er Puerto Rico et rejsemål på linje med Mallorca for os europæere.

Det forklarer også, hvorfor Mini er vokset. Amerikanere vil have plads. Og når jeg står foran bilen, virker den nye Mini langt fra som en Mini.

Den er nærmest på størrelse med en VW Polo, og overfor den nuværende Mini, som står i nærheden, virker Mini lll kæmpestor. Reelt er det dog kun 10 cm i længden, 4 cm i bredden og en enkelt cm i højden, der adskiller de to.

Trods vokseværket vejer Mini som før - Mini One har en vægt på 1.085 kg. Mini er klar over, at vægt er en partykiller. Med et stivere karosseri og større akselafstand (+28 mm) og 42 mm større sporvidde (34 mm bagi), en helt ny og lettere undervogn i aluminium og stål, mener ingeniørerne, der står bag bilen, også at de har bevaret både sjæl og køreegenskaber.

Dansk islæt

Minis danske designchef, Anders Warming, har formentlig et af verdens mest krævende job, nemlig at skulle genopfinde den succesfulde Mini.

Han har forsøgt at være tro mod ophavet, og endda designet den nye Mini, så den især forfra ligner den allerførste fra 1959 mere. Hvor toeren ser vred ud, ser treeren betuttet ud … med et overrasket ansigtsudtryk, som får den til at se ud som om politiet har skældt den ud for at køre for stærkt.

Indvendig er Mini lll stadig Mini, men med et BMW-islæt, som kommer af helt nye og meget mere lækre og BMW-agtige materialer. Det store speedometer i midterkonsollen er flyttet ind bag rattet, hvor speedometeret hører til.

Urskiven i midten er der stadigvæk, men i dag fungerer den udelukkende som infodisplay til navigation, radio osv.

Desuden har Mini fået plads til skærmen til et bakkamera. En meget højopløst et af slagsen endda.

Bedre plads

Forruden er stadig tæt på dig og forsædepassageren og fortsat meget opretstående. Sådan skal en Mini opleves. Pladsen er bedre, men førerpladsen er stadig intim, og i bagsædet er der næsten god plads.

Men det er stadig svært at komme derom - og med mindre du tager akrobatiske øvelser som en udfordring ikke en plads du vælger frivilligt. Men sådan er tredørs biler jo.

Og nu til det, som det hele handler om: køremåden. Mini lll opleves nøjagtig lige så direkte i sin kørestil som forgængeren, styretøjet er direkte og præcist.

En Mini er ikke letkørt som en Toyota, og det skal den heller ikke være. Samspillet mellem kobling, gearkasse, bremser og speeder kræver en indsats - du skal mene, hvad du gør. Du kan ikke skifte gear med to fingre. Jeg går i stå flere gange, og det samme gør min kollega fra Bil Magasinet. Det handler et stykke hen ad vejen om, at Mini lll har en meget høj udveksling i 2. gear.

Som noget nyt har Mini indført en slags mellemgas til nedgearingerne - skifter du fra 3. til 2. gear, giver Mini en smule mellemgas - i 1,2 sekund - så det er nemmere at komme i gear.

Gearkasserne er i øvrigt helt nye og minder mere om dem, du finder i BMW. Slut med at løfte en pal på gearstangen, når du skal i bakgear - i stedet slår du gearvælgeren til venstre nøjagtig som i en BMW.

Støjfri

Selvom Mini stadig føles som en Mini, er bilen blevet langt mere civiliseret at opholde sig i. Den til tider enerverende støj fra motor, dæk og vind i forgængeren er pist borte.

Mini er ligeså komfortabel som en Polo, hvilket er lidt af en bedrift. Det er utroligt svært at fjerne støjen og bevare de intense køreegenskaber - det er grundlæggende modsætninger. Mini har kæmpet med opgaven og er lykkedes. Ret imponerende!

Mindre og kraftigere

Motorerne er efter min mening de mest interessante nyheder i den nye Mini. Alle er nye, alle har turbo, og alle er mindre - bortset fra Cooper S-motoren - det vender vi tilbage til.

Den mindste er en 1,2’er med 102 hk og tre cylindre. Momentet er imponerende 180 Nm, så selvom vi ikke har prøvet den, tør jeg godt vædde med, at du sagtens kan klare dig med den.

Jeg prøvede til gengæld 1,5’eren med 136 hk - også en trecylindret sag. Den er kvik, underholdende og lyder som en halv sekscylindret - dog ikke helt så udpræget som jeg har oplevet andre trecylindrede motorer.

Mini Cooper S benytter en motor på to liter med turbo. Jeg undrer mig, for 192 hk ville ikke været svært at få ud af en 1,6’er, men en snak med Minis motorchef afslører, at både amerikanerne og kineserne vil have en toliters motor - 1,6 er for småt.

Den trækker godt fra land - 300 Nm er noget der kan mærkes. Den lyder også godt - meget mere brutalt end BMW’s ditto 2,0’er i BMW 320. Det er i øvrigt heller ikke samme motor.

Dieselmotorerne har vi ikke prøvet, men du kan grundlæggende få en 1,5’er med hhv. 95 og 116 hk som kører op til 29,4 km på literen - og har, ligesom benzinerne, tre cylindre.

Dieselmotorerne og benzinmotorerne er i øvrigt langt hen ad vejen ens. Grundkonstruktionen er den samme, men topstykker, turboer, indsprøjtning og motorstyring er forskellige.

Der er også lagt op til fornuften med en funktion, hvor bilen med automatgear kan køre på lavt blus mellem 50 og 160 km/t, spare brændstof og endda reducere varmen i sidespejlene.

Masser af valgmuligheder

Ekstraudstyret er bl.a.variable støddæmpere, Head Up Display og den nye køreassistent-funktion. Den omfatter hjælpesystemer lige fra adaptiv fartpilot over automatisk nødbremse til skiltegenkendelse og fjernlysassistent.En pakke, som kan suppleres med bakkamera og parkeringsassistent.

Bortset fra nogle få tusinde kroner oven i hatten, koster Mini som forgængeren - hvilket i realiteten betyder, at du får mere for pengene. Mini Cooper med 136 hk står i 250.000 kr. Den billigste Mini er ikke prissat, men jeg gætter på 220.000 kr.

Paletten af Mini-modeller bliver også udvidet med en femdørs version, ligesom stationcaren Clubman vokser og får rigtige bagdøre i begge sider.

Samtidig kommer der selvfølgelig nye aftapninger af bl.a. Roadster og Paceman.

LÆS MERE OM Mini PÅ GUIDE.DK