Mød biler og gæster fra Badehotellet
Klassikere: Gæsterne i TV2-serien Badehotellet er godt kørende. Her er historien om deres biler og trafikken i slutningen af 1920erne.
Skønheder på fire hjul sætter tiden i stå i slutningen af 1920’erne i TV2-serien Badehotellet og genskaber i sin tidslomme datidens ferie-Danmark i sin vorden.
Første sæson i serien er netop afsluttet, så her kommer historien om de flotte biler og datidens trafikforhold, der også er en del af fortællingen.
Stamgæster fra København ankommer i højt humør til fire ugers ferie på badehotellet, skønt rejsen til sommerglæderne ikke er uden anstrengelser.
Moderne transportmidler har dog kunnet nedbringe rejsetiden i bil fra hovedstaden til en overnatning på Ålborg-båden og seks timers kørsel ad dårlige veje frem til hotellet på den solbeskinnede kyst.
I bilismens tidlige år var luften stadig ren – i hvert fald ude på landet – og de rige gæster på badehotellet var godt kørende.
København mødte provinsen med grosserer Madsens elegante, amerikanske Paige Sedan, den kgl. skuespillers 2-personers Bugatti sportsvogn, en af datidens populære minier, en Morris Minor samt grevefamiliens imponerende Rolls-Royce luksusbil.
Og provinsen møder københavnerne via møllerens gamle Ford T ladvogn. Som mølleren advarende siger til datteren Fie om de københavnske feriegæster: Hold dig fra dem. Deres verden er ikke ligesom vores.
Om andre køretøjer slutter sig til den lille udsøgte flok, vil kommende afsnit af tv-serien vise, når det afsløres, hvad forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, har skrevet ind i serien.
Gæstekørere
Jens Noer med klassiske biler som speciale i firmaet Motorbyen, Odense, kalder det en sjov opgave at levere gamle biler til tv-serien. Ligesom de øvrige bilentusiaster spiller han – godt nok usynlig – en væsentlig rolle ved optagelserne til tv-serien.
De gamle køretøjer er nemlig vanskelige at håndtere, så skuespillerne med enkelte undtagelser agerede chauffør i scener, hvor bilerne holdt stille, mens bilejeren sad bag rattet, når hjulene rullede.
I 1928 gik det i øvrigt rigtig godt i Danmark. Det var 10 år siden 1. Verdenskrig sluttede, og der var ingen tegn på, at en ny skulle opstå. Ej heller tegn på nogen bankkrise, så de rige gæster var godt kørende, og i tidslommen lægger TV2-seriens tidlige afsnit op til gensyn med køretøjer, der dengang prægede bilismens barndom. På det tidspunkt var der ca. 3,4 mio. danskere, og 75.000 biler. I dag er der 2,2 mio. biler herhjemme.
De sjældne biler i Badehotellet bliver også brugt af ejerne til hverdag.
Den kostbare klassiske bil som seriens Bugatti 37 bliver af sin nuværende ejer benyttet til ferieture i udlandet og til motorsport. Peter Koux fra Nordsjælland kører klassisk race i Aarhus og HillClimb på Munkebjerg bakken ved Vejle. I april kører han på ferietur til Sydfrankrig, og næste år planlægger han at deltage i det berømte Mille Miglia klassiske race i Italien. Akkurat som hans far gjorde i 1984. Bilen er et familieklenodie købt i Schweiz i 1952.
Bilens ejer afviser en historie om, at man i familien i sin tid skulle have afslået et bud på 900.000 euro for den franske racer. Men tilføjer at dette beløb på ca. 6,7 mio. kr. meget godt svarer til køretøjets nuværende værdi.
En misser
Filmhistorien har adskillige eksempler på en tidsforskydning, når en scene ruller. For eksempel et jetfly, der trækker en stribe over himlen eller en romersk gladiator med armbåndsur.
Første afsnit af Badehotellet har også sin smutter. I en scene, hvor grosserer Madsen med familien er undervejs mod Badehotellet, kører han ind i en flok høns ved nabogården. Under den efterfølgende diskussion mellem feriegæsten og hønsenes ejer ses tydeligt, at grossererens amerikanske Paige sedan er udstyret med blinklys foran.
De blev først indført langt senere, senest ved ændring i 1950’erne af en bekendtgørelse om lygteføring.
Bro- og færgeforbindelser var også et tema dengang. Længe havde trafikanterne protesteret over alt for dyre færgebilletter, og hverken vejnettet eller forbindelsen mellem øerne var beregnet til den ekspanderende bilisme.
Først omfattede planerne om en bro over Lillebælt alene en jernbanebro, men senere blev det besluttet at tilføje plads til anden færdsel. I 1935 stod Lillebæltsbroen færdig som en af de første broer, der kom til at binde Danmark sammen.
I takt med at privatbilismen blev mere udbredt, dukkede de første lejrpladser for bilister op. FDM oprettede allerede i 1926 sin første lejrplads med opsyn, og i 1928 oprettede organisationen sit første rigtige rejsebureau.
Stor investering
En bil var en større investering dengang, men det skorter ikke på lovord om de nye.
I 1928 koster en ny Chevrolet ab fabrik i København 3.400 kr. Så er der også 1 års skriftlig garanti, solskærm og torpedoformede forlygter med i prisen.
Den har den store luksusvogns egenskaber, men koster dog så lidt, lyder det lokkende.
En brugt Ford lastvogn kan erhverves for 400 kr. og en 1926 Ford sedan for 2.300 kr. Til sammenligning kan en jysk landbrugsejendom med nyere bygninger og 20 tdr. land, dog uden besætning, købes for 14.800 kr., og en drengehabit løber op i 14,85 kr., mens 25 appelsiner til sammenligning koster 1 kr. - det samme som 3 dåser sardiner eller 2 kg. klipfisk.