Stilren funktionalitet tæller hos Porsche-entusiast

»Det er et helstøbt karrosseri, som er utroligt smukt og spiller sammen med teknikken, så det hele går op i en højere enhed. Men samtidig har bilen en funktionalitet. Der er ingen detaljer, som ikke har en praktisk betydning.«

Ordene er velvalgte og præcise, da Freddie Eriksen beskriver sin rubinrøde Porsche 356 T6 SC fra 1963. Den er ikke alene et stykke levede motorhistorie, men også et familieklenodie for Aarhus-arkitekten, der gennem årene har haft en stribe Porscher, men altid sværget mest til urmodellen med den luftkølede boksermotor og et design-DNA, der med sine dråbeformede linjer trækker direkte tråde fra efterkrigstidens Porscher og de helt nye modeller af i dag.

Porsches evne til at få form og funktion til at gå op i en højere enhed fascinerer Freddie Eriksen, der arbejder med de samme ting i sin virksomhed, Eriksen Arkitekter, og en række tilknyttede selskaber inden for byggeri.

Han har i mange år været formand for Porsche 356 klub Danmark og Porsche Classic Club Danmark. Men Freddie Eriksen har også haft mange andre modeller blandt de i alt 37 Porscher han har ejet, eller gør i dag, hvor samlingen også omfatter en 3,2 Carrera Cabriolet fra 1985, en 911 RSR 3,0 fra 1974 og en 914/6 GT 2,0 fra 1970.

Intens på vejen

Den velholdte 356 coupé er bestykket med en 1,6 benzinmotor, der yder 108 hk. Ikke meget efter nutidens forhold, men nok til at flytte den 935 kilo lette bil fra 0-100 km/t på 11,9 sekunder og hurtigt rundt på datidens baner og sogneveje. For øvrigt med en topfart på 185 km/t.

»356’ere er en bil, du tager på som et Hugo Boss jakkesæt. Men den er også krævende at tumle. Selv om den var sportslig efter datidens standard, hvor mange af konkurrenterne var tunge at danse med, er den nemlig udfordrende at køre efter nutidens forhold. Du skal først lære alle dens unoder at kende, men så går du i et med bilen,« lyder det fra Freddie Eriksen.

Det meste af tiden er det dog en 911 Cabriolet fra 1985 som er tjenestevogn.

»911’eren er en driftssikker og robust bil, selv om den er af ældre dato. Men det er samtidig en sportsvogn, du kan køre helt ud til grænsen. Det er fantastisk,« forklarer han. Men tilbage til 356éren.

Coupéen fra 1963 er den sidste generation, før 911’eren og blev i sin tid bestilt af Freddie Eriksens far, der endda fik den første bil i den sidste serie med produktionsnummeret C001. Han havde egentlig besluttet sig for en tidligere model men valgte at vente, da han så kunne få modellen med skivebremser frem for tromler, Porsche ellers havde sværget til, fordi teknikerne mente de var mere effektive. Bilen nåede at være i familiens eje nogle år, indtil den blev solgt og forsvandt. En dag ringer Freddie Eriksens fætter dog for at høre hans mening om en Porsche, han vil købe. Da fætteren er færdig med at beskrive den, er entusiasten ikke i tvivl om, at det er den gamle røde familie-Porsche. Eriksen er klar til at købe den, hvis fætteren ikke vil. Det gør familiemedlemmet dog, men Freddie Eriksen får senere lov til at købe bilen.

Flasket op med Porsche

Freddie Eriksen er helt bogstaveligt flasket op med Porsche som del af en bilglad familie, hvor hans far ofte var på langfart i Europa, og selvfølgelig skulle have noget både sportsligt og solidt at køre i. Det blev til mange diskussioner og grundige undersøgelser af markedet, hver gang familien skulle have ny bil op gennem 1960’erne, og den unge Freddie satte sig ind i alle detaljer omkring biler. Det endte dog altid med en Porsche. Den første familie-Porsche var en rubinrød 356B Coupé, som blev købt i påsken 1960. Og så fulgte en lang række modeller.

Freddie Eriksen købte sin første egen Porsche, da han gik på arkitektskolen i 1976. Det var en 356 C Coupé, fulgt af en 356 B cabriolet, der blev erhvervet, da han var nyuddannet arkitekt i 1981. Et indkøb, der virkede som en rød klud på den daværende chef, der mente, at den unge arkitekt skulle fyres, hvis han ikke kom til fornuft. Freddie Eriksen viste sig dog at have faglige kvalifikationer, som vejede rigeligt op og betød, han beholdt jobbet, indtil han selv sagde op.

Porsches køreegenskaber er en kapital for sig selv.

»Porsche har jo en histoire og har vundet alt, hvad der kan vindes. Lige fra Paris-Dakar til Le Mans, lyder det fra Freddie Eriksen, som lægger vægt på, at det er en garanti for, at det er biler, der både kan køres på bane med, men som også holder til at blive brugt i hverdagen. Han har med RSR’en indbegrebet af en Porsche-racer i sin samling. Bilen, der holder indenfor i det højloftede arbejdsværelse, hvor han kan betragte bilen fra sit skrivebord, har nemlig en stolt forhistorie.

Den deltog i sine første år i Le Mans og kørte senere i den tyske GT-klasse som en af de såkaldte »Samson biler«. Da Freddie Eriksen købte den i 1989, havde den 935-look. Men han fik den bygget om med andre skærme så den kom tilbage i sit rette originale RSR-udseende.

Speciel køreoplevelse

Han har også kørt en række opvisningsløb i bilen, der har 335 hk.

»Det er rustik oplevelse. Bilen er på alle måder rå og brutal. Men som kører får du et kick af det,« smiler Freddie Eriksen, som også ser frem til køreoplevelser i det nyeste projekt; den sjældne sekscylindrede 914/6 med en 2,0 liter motor på 130 hk.

»Det er ikke på grund af designet, men køreegenskaberne på modellen, som er stærk undervurderede. Det er jo en centermotor-sportsvogn, den kører fantastisk og er en ren snurretop på fedtet vej, hvor vægtfordelingen betyder, at den kan reagere lynhurtigt,« forklarer Freddie Eriksen om bilen, som er det nyeste skud i et univers fuld af gode køreoplevelser.

Han har for nyligt kørt den helt nye 911’er på bane, hvor han bladrede igennem alle indstillingerne, hvor antiskridsystemet kunne slås fra.

»Så opleves den som en af de gamle modeller. Og så er det for alvor sjov at køre, men det er fint, at man selv kan vælge opsætning, så appellerer den også til et bredere publikum,« siger entusiasten.