Fortsæt til indhold
Biler

Reservedele i evig restordre: Ejer af kinesisk bil er ved at give op

Det kinesiske elbilmærke Aiways stoppede med at producere nye biler for to år siden. Alligevel bliver der stadig produceret nye, originale reservedele til den ene model, Aiways U5, der nåede at blive solgt herhjemme. Men når Nicklas Dannevang har bestilt nye dele, har det som regel taget flere måneder og halve år for dem at nå frem.

Da Nicklas Dannevang fra Glamsbjerg fik sat sommerdæk på sin Aiways U5 i foråret, fik han at vide af mekanikeren, at han nok skulle have skiftet bremseskiverne på baghjulene inden næste syn.

Bilen skulle være synet senest 4. september, og da datoen nærmede sig, kørte han ind til sit autoriserede Aiways-værksted.

Men her fik han at vide, at bremseskiverne desværre var i restordre, og at de ikke kunne sige noget om, hvornår de kom på lager igen.