Uhyggelige striber

TEGNESERIER

ENKI BILAL: ANIMAL'Z

248 kr., 102 sider.

Hardcover

Oversat af O.S. Hansen

Forlaget Faraos Cigarer

Er udkommet

BENOIT PEETERS/FRANCOIS SCHUITEN: HEMMELIGHEDSFULDE BYER - SANDKORNSTEORIEN

248 kr., 112 sider.

Kartonomslag

Oversat af F.E. Grodin

Forlaget Faraos Cigarer

Er udkommet

FRANCOIS BOURGEON: VINDENS PASSAGERER - BARN AF KAIMANTRÆET 1+2

198 kr., 80 sider.

Hardcover

Oversat af J.P. Agger

Forlaget Cobolt

Er udkommet

Tegneserieelskere slikker sig om munden, når de hører navnet Enki Bilal. Han blev født i Jugoslavien, men flyttede som barn til Paris og er i dag en af tegneserielandet Frankrigs mest respekterede tegnere.

Hans nye nummer, ”Animalz”, er tegnet med kridt, og billederne er som sædvanligt virtuose.

Enki Bilal er en i både positiv og negativ forstand akademisk tegner. Positiv, når historierne er dejligt komplicerede og intelligente. Negativ, når det bliver unødigt højpandet. ”Animal'z” har begge disse sider.

Bogen begynder med et citat af den afdøde franske filosof Jean Baudrillard, hvis ideer om virkelighed og fiktion er centrale for science fiction-universet, eksempelvis i filmen ”The Matrix”. Og stemningen i ”Animal'z” minder om ”The Matrix”.

Vi er et sted i fremtiden. Jorden er ramt af en altomfattende klimatisk uorden - det er med andre ord en historie, der tager afsæt i et aktuelt emne, klimadebatten. Verden er dunkel og tåget, og de mennesker, der er tilbage, bekriger hinanden. Landtransport er næsten umulig, og derfor sejler personerne rundt på havet og lægger kun til havn, når det er nødvendigt.

Et af de store problemer er manglen på drikkevand. Derfor har en videnskabsmand udviklet en hybrid mellem menneske og delfin. Altså en skabning, der kan klare sig under de barske forhold. Det lyder langt ude, men fungerer flot.

Det, der ikke fungerer, er de alt, alt for mange litterære og billedkunstneriske referencer. En af hovedfigurerne er en omvandrende citatmaskine.

Irriterende, men historien er forrygende, og tegningerne er dynamiske og flotte.

En mystisk parallelverden

Flotte tegninger er der også i ”Sandkornsteorien”, der er det nyeste nummer i serien ”Hemmelighedsfulde byer”. Det seneste foregående bind udkom for fire år siden, og nye læsere kan uden problemer stige på her. Historien finder sted i en parallelverden, i en by, der hedder Brüsel. En gigant af en bugtikriger kommer til byen, han bliver kørt ned, og det smykke, som han har om halsen, forårsager efterfølgende mærkelige, voldsomme hændelser i byen. Det er en dyster historie, hvor byen trues af destruktion, men en kvindelig efterforsker kommer til for at afværge katastrofen.

Historien er fortalt i tre toner, sort, grå og kridhvid, hvilket bidrager til den dystre stemning. Den kridhvide bruges konsekvent til de overnaturlige hændelser, eksempelvis til de kampesten, der uden videre dukker op i tonsvis.

Denne mystiske, fantastiske fortælling er skrevet af Benoit Peeters, tegningerne er skabt af Francois Schuiten, atter to af de mest prominente navne inden for tegneseriegenren. Sidstnævnte er i øvrigt søn af arkitekter, og det er tydeligt: Arkitekturen og byscenografien er således en væsentlig del af makkerparrets arbejde og en smuk, men også skræmmende ramme om det moderne menneskes liv.

Tilbage til virkeligheden

Med Francois Bourgeon kommer vi tilbage til den virkelige verden. Her er ingen science fiction-elementer og ingen fantasy-indslag. ”Vindens passagerer - barn af Kaimantræet” er et comeback til en af 1980'ernes store successerier. Disse to nye bind har derfor en del faktuelle sager at samle op på, og for læsere, der som denne anmelder ikke var med på holdet for næsten 30 år siden, er det svært at få hold om personerne og historien. Men der er alligevel god grund til at læse dem.

Historien udspiller sig i Sydstaterne omkring borgerkrigen i anden halvdel af 1800-tallet. Og Bourgeon tegner et dampende charmerende og ruskende skræmmende billede af tiden og stedet. Der er farverige scener med smukke plantager, pompøse bybilleder og tågende sumpområder - med floden Mississippi som den livgivende åre. Der er drama mellem slaver og herrefolk og mellem mænd og kvinder, og navnlig de umiddelbart skønne og uskyldige kvinder fremstår stærke i denne fortælling.