Fortsæt til indhold
Erhverv

Radio Rosa er slukket

Danmarks eneste radiokanal for homoseksuelle sendte i går for sidste gang.

Af MediaWatch

Radio Rosa, der siden 1983 har produceret radio til bøsser og lesbiske i Storkøbenhavn, sendte sit sidste program i går, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge formand for Foreningen Radio Rosa, Kim Hansen, er økonomien de senere år blevet forringet betydeligt, hvilket blandt andet har betydet, at det ikke har været muligt at gøre programmerne tilgængelige på internettet.

Stationen har desuden haft problemer med at skaffe frivillige medarbejdere nok til at udfylde de 22 ugentlige sendetimer.