Nej, antallet af samråd i Folketinget er ikke eksploderet

Politikere og medier har gentaget det igen og igen: Antallet af samråd i Folketinget er steget markant. Ja, det er ligefrem eksploderet.

Men påstanden – som ellers har skabt stor debat – bygger på en misforståelse.

En ny opgørelse fra Folketinget, som Jyllands-Posten har fået udleveret, viser, at det reelle antal samråd har ligget relativt stabilt siden 2005.

De seneste 11 år har der i gennemsnit været afholdt 356 samråd om året. I det seneste folketingsår (2015-16) var antallet 367 – altså over gennemsnittet, men ikke flere end i eksempelvis 2008-09 eller 2010-11, hvor der blev afholdt henholdsvis 384 og 400 samråd.

Alligevel bliver det ofte udlagt som et faktum, at kurven over samråd kun går opad.

»Antallet af samråd er eksploderet,« skrev Venstres Eva Kjær Hansen i en kronik i januar som et eksempel på en syg politisk udvikling på Christiansborg.

En måned tidligere hævdede hendes partifælle Søren Pind, at »antallet af samråd sætter rekorder«.

Og endnu før det bragte flere medier en nyhed fra Kristeligt Dagblad om, at antallet af samråd var steget med næsten 50 procent hen over det seneste folketingsår; fra 603 til hele 891. I artiklen beskrev Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) udviklingen som noget, Folketingets Præsidium er »meget opmærksom« på.

»Samrådene bliver ikke altid brugt lige konstruktivt. Hvis antallet eksploderer, kan konsekvensen være, at samrådene bliver overflødige,« sagde hun, mens Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen kaldte stigningen en »stor udfordring,« fordi samrådene kan misbruges til at vise politisk handlekraft.

Også Berlingske har for nylig taget emnet op og konstateret, at antallet af samråd er »steget voldsomt« det seneste år.

Begge mediehistorier byggede på tal fra Folketingets egen årsberetning »Året, der gik i Folketinget«, som udkom i december. Her står der ganske rigtigt, at der blev afholdt 891 »samråd med ministre« i løbet af det seneste folketingsår sammenlignet med 603 året før. Altså en klar stigning.

Tabellen viser bare ikke det reelle antal samråd. Den viser i stedet hvor mange samrådsspørgsmål, der blev besvaret – hvilket også fremgår af en note på side 51. Når en politiker kalder en minister i samråd, sker det med et skriftligt samrådsspørgsmål, men der ofte flere spørgsmål på samme samråd. Derfor viser optællingen ikke, hvor mange samråd, der reelt er blevet afholdt.

Desuden tælles det samme samråd med to, tre eller flere gange, hvis to eller flere ministre har deltaget.

Bundlinjen er, at der ’kun’ blev afholdt 367 almindelige samråd i det forgangne folketingsår, hvor den smalle Venstre-regering sad alene på magten. Selvom det er en stigning fra 278 samråd i 2014-15, er der ikke sket nogen eksplosiv udvikling, hvis man ser hen over de seneste 11 år.

Eller som Folketinget selv konkluderer i det materiale, Jyllands-Posten har fået udleveret:

»Siden folketingsåret 2005-06 [har der] ikke været de store udsving i antallet af afholdte samråd, mens antallet af samrådsspørgsmål har varieret mere.«

Det overrasker Pia Kjærsgaard, som nu selv vil se nærmere på tallene.

»Det er vist ikke blevet beskrevet fra den vinkel før,« siger hun.

Som Folketingets Formand er hun tilbageholdende med at ville begrænse mulighederne for samråd. Også selvom hun er tilbøjelig til at give kritikerne ret i, at nogle af samrådene nok godt kunne undværes.

»Jeg vil være meget betænkelig ved at skride ind over for de redskaber, som en opposition har til at stille regeringen til regnskab,« siger hun.

Er der behov for at begrænse antallet af samråd?

»Det mener jeg ikke, at jeg skal afgøre. Det er meget svært at begrænse, og det er op til folketingsmedlemmerne selv,« siger hun.

Et underudvalg i Folketinget er i øjeblikket ved at se nærmere på, om arbejdsformerne i Folketinget skal ændres. Arbejdsgruppen ser blandt andet på rammerne for samråd, særligt de åbne, oplyser Pia Kjærsgaard.

Benny Engelbrecht (S), som er medlem af Udvalget for Forretningsordnen, følger arbejdet med interesse, og det er ham, der fået Folketinget til at lave den mere retvisende optælling af samrådene.

Det er vigtigt, at debatten foregår på et korrekt grundlag, mener han.

»Det har fyldt relativt meget, at der skulle være kommet mange flere samråd. Jeg tror desværre, at diskursen allerede er sat: Hvis man stopper nogen på gaden og spørger dem, om der er flere åbne samråd i dag end for fem år siden, så tror jeg, at de fleste vil svare ja,« siger Benny Engelbrecht.

Han mener, at det ret stabile niveau for de seneste 11 år viser, at der afholdes nogenlunde det antal årlige samråd, der er brug for – uanset om regeringen er rød eller blå.

»Man kan sagtens finde samråd, hvor man tænker: Hvorfor I al verden, har nogen indkaldt til det her?« Men til gengæld er der også masser af samråd, hvor emnet bliver behandlet sagligt og substantielt, og vi får uddybet regeringens politik. Det handler om at dosere det rigtigt, så man ikke indkalder til samråd om hvad som helst,« siger han.

Eva Kjer Hansen forklarer, at hun tog udgangspunkt i Folketingets officielle tal, da hun i januar skrev, at antallet af samråd var »eksploderet«. Faktisk er det reelle antal slet »ikke så vigtigt«, mener hun nu.

»Det interessante er, om de samråd, der bliver afholdt, giver mening. Er de indholdsmæssigt fremmende for den politiske diskussion eller spilder vi hinandens tid?«

Dermed fastholder Eva Kjer Hansen sin hårde kritik af hele samrådskulturen, som hun mener, har udviklet sig til et »realityshow«, hvor politikere stiller ministre de samme spørgsmål igen og igen i et forsøg på at profilere sig. I kronikken i Jyllands-Posten gav hun de åbne, tv-transmitterede samråd en del af skylden for befolkningens lave tillid til politikerne.

»I stedet for at holde fokus på den politiske substans ender vi alt for ofte i slagsmål, hvor det gælder om at beklikke hinandens troværdighed. Beskyldninger om løftebrud, hykleri, kovendinger og løgn fyger gennem luften,« skrev hun og efterlyste, at samrådene igen bliver lukkede, ligesom de tidligere har været.

Men selvom hun altså havde misforstået Folketingets opgørelse over samrådene, har hun ikke tænkt sig at rette den fejl, hun selv var med til at sprede.

»Det er Folketingets administration, der skal bidrage til, at vi har de oplysninger, vi har brug for,« siger hun.

Men der står i en note til tabellen, hvordan tallene er gjort op. Det har ikke været skjult...

»Nej, men det ændrer ikke ved, at vi er nødt til at tage en diskussion om, om samrådene giver mening,« siger hun.

NOTE: Tallene omfatter ikke de samråd, der er afholdt i forbindelse med udvalgsbehandling af specifikke lov- og beslutningsforslag, da dette ville kræve, at Folketinget foretog en manuel gennemgang af alle lov- og beslutningsforslag. Langt de fleste samrådsspørgsmål stilles på almindelige samråd, så det er en mindre andel, der ikke er indbefattet i opgørelsen.