Socialdemokraterne er ikke afvisende over for mere overvågning af danskere

Socialdemokraterne vil ikke på forhånd trykke ctrl-alt-delete på regeringens planer om at genindføre den omstridte sessionslogning – dvs. registrering og lagring af danskernes færden på internettet.

»Vi er ikke afvisende over for at se på nye former for overvågning, herunder logning,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Logningen blev egentlig afskaffet af SR-regeringen i 2014, men Socialdemokraterne vil vente med at tage endelig stilling om den skal genindføres til efter et møde formentlig i næste uge, hvor justitsminister Søren Pind og relevante myndigheder ifølge Trine Bramsen vil præsentere deres anbefalinger til hvordan overvågningen konkret skal skrues sammen.

»Vi glæder os til at se, hvilke anbefalinger myndighederne kommer med, og så tager vi stilling derefter,« siger Trine Bramsen om planerne – planer som telebranchen over for Ritzau betegner som totalovervågning af internetbrugernes aktiviteter.

Socialdemokraternes stemmer bliver sandsynligvis afgørende for, om regeringen får flertal for sit forslag. Støttepartiet Liberal Alliance kan nemlig ikke forestille sig at stemme for sessionslogningen:

»Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme,« siger LA’s it-ordfører Christina Egelund til Ritzau.

Også De Radikale er skarpe modstandere af den omfattende registrering af metadata om danskernes netvaner.

»Det undrer mig meget, at Venstre går tilbage til den fuser. Vi er bestemt ikke tilhængere af den nyttesløse masseovervågning, som sessionslogning jo viste sig at være, sidst det var indført« siger retsordfører Sofie Carsten Nielsen.

Hun henviser dels til, at Venstre selv bakkede op om at afskaffe sessionslogningen og dels til at Justitsministeriets egen rapport fra 2012 viste, at logningen kun i »meget begrænset omfang« havde været relevant for politiet. Faktisk var det kun lykkes Justitsministeriet at finde tre sager, hvor politiet havde benyttet internetoplysningerne fra de milliarder af registreringer, som ellers var blevet foretaget.

Sofie Carsten Nielsen har svært ved at se, hvilke nye argumenter, der er kommet for at genindføre sessionslogning.

»Det kommer bare til at være en enorm omkostning fra teleindustrien,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvad der har ændret sig siden Justitsministeriets egen undersøgelse af sessionslogningens effektivitet, svarer Trine Bramsen:

»Jeg vil rigtig gerne se myndighedernes anbefalinger og indstilling, før jeg begynder at tage stilling til det, som justitsministeren vil fremsætte senere på året. Det er den mest fair måde at gøre tingene på.«

Det var tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S), som i sommeren 2014 ophævede reglerne om sessionslogning. Det skete efter pres fra blandt andre Venstre, Enhedslisten og SF, og efter at EU-Domstolen i en principiel dom havde erklæret EU’s logningsdirektiv fra 2006 for ugyldigt.

Siden 2007 havde den danske stat krævet, at teleselskaberne tog stikprøver af, hvilke internetsider danskerne besøgte. Det resulterede i flere hundrede milliarder registreringer om året af danskernes tele- og internettrafik.

Justitsminister Søren Pind skriver i en kommentar til Jyllands-Posten, at det er på tide at »modernisere« reglerne om logning i dialog med telebranchen. Samtidig lægger han op til at udvide overvågningen af internetbaseret telefoni:

»Logning er et helt centralt redskab for politiet og PET. Det var det for eksempel i sagen om dobbeltdrabet i Tusindårsskoven. Derfor har vi brug for tidssvarende logningsregler. Det har vi ikke i dag,« skriver Pind og fortsætter:

»I dag logges oplysninger om, hvilke telefonnumre der har ringet til hinanden på hvilket tidspunkt, men hvis parterne bruger internetbaseret telefoni som f.eks. Messenger, Skype eller iMessage, bliver oplysningerne ikke logget. I den tid vi lever i, nytter det ikke.«

Politiet har længe været fortaler for at få sessionslogningen tilbage.

Det skyldes primært, at flere og flere danskere kommunikerer via internettjenester som Skype og Messenger. Det gælder også kriminelle, som politiet gerne vil kunne holde øje, forklarer Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet.

Han mener, at de lagrede teleoplysningerne kan have »afgørende værdi« for politiets efterforskninger - også selvom de bestemt ikke havde det i det gamle system.

»Det gamle system var rent teknisk indrettet på en måde, som var af begrænset værdig for politiet. Vi har i stedet peget på en ny måde at indrette systemet, sådan at det vil få stor betydning for vores arbejde,« siger Svend Larsen.

Hvordan det nye system rent teknisk skal indrettes er dog »for kompliceret at forklare« på stående fod, siger han. Så den forklaring på vente. I helt simpel form handler det dog om, at politiet vil have registreret metadata for internetbaseret telefoni – for eksempel over Skype – sådan at det bliver muligt for efterforskere at gå til en dommer og få udleveret teleoplysningerne om personer, der er i politiets søgelys.

»Det vil være et rigtig vigtigt redskab for os i mange sager. I dag kommunikerer vi jo alle over smartphones og via internettet,« siger Svend Larsen.

Hos brancheforeningen Teleindustrien deler man ikke politiets begejstring.

Tværtimod advarer foreningen om, at regeringen ikke bare vil genindføre sessionslogningen – den vil genindføre den i en stærkt udvidet form. Efter et møde i Justitsministeriet tidligere fredag har Teleindustrien udsendt en pressemeddelelse med følgende ordlyd:

»Helt grundlæggende er det betænkeligt at fremsætte et forslag om så massiv overvågning af danskerne i lyset af dommen fra EU-domstolen fra 2014, hvor direktivet blev underkendt. Endvidere har man på ingen måde lavet de tekniske analyser om muligheder og begrænsninger – og om det igen bliver en masseindsamling af oplysninger, som ikke har nogen værdi. Man vil altså have mere af det, man tidligere konstaterede var værdiløst. Endelig er vi som telebranche stærkt bekymrede for de økonomiske omkostninger, der følger med de nye regler. Der vil være tale om udgifter til udstyr til flere hundrede millioner kr. og store løbende omkostninger til drift og administration. Det vil helt utvivlsom føre til færre penge til investeringer i bredbånd og bedre mobildækning i Danmark.«

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget sidst i marts.