Fortsæt til indhold
Politik

Tre SF'ere: Vi stemte mod vores overbevisning

To SF'ere bekræfter, at de fulgte landsledelsen og stemte mod deres egen holdning til Dong-salget.

Tre af de SF-folketingsmedlemmer, som har været mest kritisk over for salget af Dong-aktier til Goldman Sachs, bekræfter at de i dagens afstemning stemte imod - og dermed mod deres overbevisning.

"Landsledelsen, som er SF's øverste medlemsdemokrati, har pålagt folketingsgruppen at stemme for salget af Goldman Sachs. Jeg kan ikke gå imod partilovene, og da clearingssystemet er ophævet, er jeg tvunget til at stemme imod min overbevisning. Men min kritik af salget står ved magt," skriver Karina Lorentzen Denhardt på sin Facebook-profil.

Lisbeth Bech Poulsen.
Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun forlod i aftes sin post som fungerende SF-gruppeformand, som hun har påtaget sig under Anne Baastrups sygeorlov.

"Pålagt" at stemme imod

Lisbeth Bech Poulsen smed i aftes posterne som politisk ordfører og finansordfører, og hun lægger ikke fingrene imellem på Twitter.

"Pålagt af LL (landsledelsen, red.) at stemme imod Ø's forslag. Højeste myndighed og medlemsdemokrati," skriver hun.

Også Trine Pertou Mach, som netop har overtaget Villy Søvndals plads i folketingssalen, erklærer, at hun ikke ønskede at sætte sig ud over partiets spilleregler - og så selvom hun i aftes erklærede sig "lodret uenig - både politisk, økonomisk og strategisk" i beslutningen om at stemme imod Enhedslistens "timeout"-forslag.

Özlem Cekic blev væk

"Jeg sætter mig ikke over Landsledelsen - selvom jeg er lodret uenig og ønskede noget andet," skriver Trine Pertou Mach på Twitter.

To af de hårdeste kritikere af SF's kurs i Dong-salget, Eigil Andersen og Karsten Hønge, mødte op, men undlod at stemme. Det samme gjorde partiformand Annette Vilhelmsen.

Karsten Hønge oplyser, at han ændrede sin oprindelige beslutning om at boykotte afstemningen, fordi SF på et gruppemøde i morges enedes om at stille medlemmerne frit i afstemningen.

Özlem Cekic, der havde truet med boykot, valgte i stedet at gå i salen og stemme imod lovforslaget,

Sådan stemte SF-folketingsmedlemmerne

Annette VilhelmsenFraværende
Ole SohnImod
Özlem Sara CekicImod
Eigil AndersenFraværende
Karsten HøngeFraværende
Astrid KragImod
Holger K. NielsenImod
Ida AukenImod
Jonas DahlImod
Karina Lorentzen DehnhardtImod
Lisbeth Bech PoulsenImod
Pernille Vigsø BaggeImod
Pia Olsen DyhrImod
Steen GadeImod
Trine MachImod

LINK: Se hele afstemningen her