Britisk journalist: Partiledere var alt for sløve under spørgetime

De danske partiledere viste alt andet end overbevisende debategenskaber i den første udgave af Folketingets spørgetime.

Men den danske model skal nok være bæredygtig i fremtiden, når politikerne bliver lidt mere fortrolige med debatformen og de krav, den stiller.

Sådan siger Peter Stanners, britisk korrespondent ved det engelsksprogede dagblad The Copenhagen Post i København. Han har et indgående kendskab til debatterne i det britiske parlament, som har leveret inspiration til den danske spørgetime.

Havde ikke styr på fakta

Hans grundlæggende observation er, at de danske partiledere ikke virkede forberedt på opgaven.

"Helle Thorning-Schmidt kæmpede for at få styr sine fakta og måtte lede efter ordene, og heller ikke Lars Løkke Rasmussen så ud til at have det godt, mens derimod Kristian Thulesen Dahl var langt mere på toppen og virkede bedre forberedt," vurderer Peter Stanners over for Jyllands-Posten.

Grundlæggende savnede han tempo, disciplin og debatskoling blandt de deltagende danske politikere i forhold til debatterne i det britiske parlament.

Omveje til de klare spørgsmål

"Det tog alt for lang tid at komme frem til det spørgsmål, man ville stille. Ikke mindst Johanne Schmidt Nielsen (Enhedslistens deltager i debatten, red.), som på vej til sit spørgsmål til Thorning brugte halvdelen af sin tid til en stikpille mod Lars Løkke Rasmussen. For mig at se er det et udtryk for mangel på disciplin i forhold til hvad debatformatet går ud på: En debat mellem politikere og spørgsmål til statsministeren. Det skal ikke benyttes som en information til at pege fingere ad hinanden – det er der mange andre muligheder for i medierne og på Twitter. Mere disciplin, fokus og højere tempo vil afgjort gøre det mere interessant," siger Peter Stanners.

I sin bedømmelse kårer han Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl som den politiker, der var mest tro mod debatformatet og trængte klarest igennem.

"Hvis flere fulgte hans konsekvente optræden, så kan debatformatet blive en pæn succes. Thulesen Dahl havde en klar dagsorden, og han formulerede sine spørgsmål om velfærd på en måde, så de gik klart igennem. Han forfulgte sit partis dagsorden, men forsøgte faktisk også at gå efter at få et svar," siger korrespondenten, som var jævnt skuffet over Venstres leder Lars løkke Rasmussen.

Kedede Løkke sig?

"Løkke virkede som om, at han kedede sig, men han har jo heller ikke talt i Folketinget i over 500 dage, så måske var han bare ude af træning. Han bøffede i det med bemærkningen om de 2.000 kroner, og han skal være langt mere omhyggelig med den slags ting i fremtiden. Men man skal huske på, at han jo heller ikke er blevet valgt som partileder i Venstre på sine evner til at rejse sig op i Folketinget og gå ind i en træfning med oppositionen," siger Peter Stanners.

Den nye debatmodel klæder Helle Thorning-Schmidt langt bedre, mener den britiske korrespondent.

"Hun er god til at tale offentligt, men hun skal blive bedre til at forudse, hvilke spørgsmål der bliver kastet mod hende. Hun har det klart vanskeligste job i lokalet, og hun gjorde det udmærket, selvom hun fra tid til anden snublede over ordene. Lidt mere humor vil ikke være af vejen, og hun kunne godt se ud, som om at det egentlig morer hende at deltage," lyder korrespondentens råd.

Forældet britisk debatniveau

Han siger, at en partileder i Storbritannien aldrig ville kunne klare sig uden at have den personlige egenskab at kunne rejse sig og virkelig tale for en sag med karisma.

Alligevel ville han foretrække den danske debatform, hvis det britiske parlament havde muligheden for at nulstille sine traditioner og starte fiorfra med en ny debatform.

"Debatformen er et levn fra fortiden, og mange finder det pinligt, at politikerne i et af verdens mest frie demokratier taler sådan til hinanden. Konfrontationen og underholdningen ser ikke ud til at tjene noget formål," siger Stanners og tilføjer, at debattonen i Danmark er miles fra det britiske.

Debatform kan udvikle sig

Han giver den danske debatmodel en god chance for at blive et frisk pust i dansk politik og siger, at det er bedre, at "politikerne stiller spørgsmål til hinanden og debatterer på direkte tv, end at medierne udspørger politikerne."

"Jeg håber, at det kan udvikle sig , når politikerne bliver mere fortrolige med formen," siger Peter Stanners, som har et klart forslag til forbedring.

"Den helt store skuffelse er, at det kun er partilederne der kommer til orde, mens den gode ting ved det britiske system er, at hvilken som helst politiker kan stille sig op mellem spørgsmålene og prøve at få parlamentsformandens opmærksomhed. Hvis hele folketinget var involveret, ville det være langt mere interessant at overvære og langt mere involverende for politikerne. Nu falder de bare i søvn," siger den britiske korrespondent.