Forskere: Arktis kan være isfri om 40 år

Efter en rekordvarm sommer nærmer vinteren sig den arktiske region med hastige skridt. Og det har bestemt ikke skortet på dramatiske overskrifter.

Det er strømmet ind med rapporteringer om rekordvarme temperaturer i Grønland både på land og i havet samt en rekordlav udbredelse af sommerhavis.

Det forekommer efterhånden uundgåeligt, at Arktis en dag vil være isfri om sommeren.

Men hvornår kommer det til at ske?

De fleste forskere er enige om, at det kommer til at ske i løbet af dette århundrede, men har alligevel stillet sig meget kritiske over for en artikel i avisen 'The Guardian', hvor den britiske forsker og professor Peter Wadhams hævder, at Arktis sandsynligvis er 'isfri' så tidligt som næste år.

Som vi siger farvel og på gensyn til den arktiske sommer for denne gang, er det tid til at gøre status og set på, hvad der er op og ned i de forskellige påstande, og netop det har Videnskab.dk gjort.

Havisudbredelsen er rekordlav

USAs National Snow and Ice Data Center rapporterede, at sommerhavisen nåede et rekordlavt minimum på 4,14 millioner kvadratkilometer den 10. september i år.

Det betyder, at sommeren 2016 deler andenpladsen for rekordlav havisudbredelse med år 2007. Den allerlaveste havisudbredelse blev registreret i 2012.

Tallene kan sammenlignes med det langsigtede gennemsnit på 6,70 millioner kvadratkilometer registreret mellem 1979 og 2010.

Læs også: Mindre havis i Arktis kan omvælte skrøbeligt økosystem

Den såkaldte 'sidste is' svinder også

Havisens tykkelse er også svindende.

»Normalt kan vi udfra havisens tykkelse vurdere, hvor gammel den er. Hvis isen er mere end én meter tyk, har den sandsynligvis overlevet mindst ét år i Arktis. Havis, der er flere meter tyk, bliver kaldt flerårsis, fordi den har været udsat for adskillige afsmeltninger og frostperioder,« forklarer Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI.

Ifølge DMIs modeller af havisens tykkelse er det kun lykkedes for et smalt bælte af havis, der er mere end tre eller fire år gammelt, at overleve dette års sommerafsmeltning.

»Den ældste is, som er 4 til 5 år gammel, finder man ved Grønlands nordkyst og i Canadas arktiske region. Den kaldes sommetider ‘den sidste is’, fordi det nok bliver det sidste sted, hvor vi vil se varig is året rundt i Arktis,« fortæller Ruth Mottram. Hun fortsætter:

»Dét vi ser - og som mange af mine kollegaer finder foruroligende - er, at det lader til, at en masse flerårsis har hobet sig op og er ved at blive transporteret gennem Framstrædet og væk fra den arktiske region. Det betyder, at en stor del af flerårsisen allerede er væk, når afsmeltningen starter igen næste år.«

Den tilbageværende is er yngre, typisk mindre end to år gammel, og tyndere. Det betyder, at den er mere sårbar over for sommerens hastige afsmeltning, og at det er mindre sandsynligt, at havisen vil komme sig det følgende år.

Se grafikker over udviklingen i isens udbredelse på Videnskab.dk

Arktis er sandsynligvis isfri i dette århundrede

For at opsummere; vi kommer højst sandsynligt til at se en isfri arktisk sommer på et eller andet tidspunkt i løbet af dette århundrede.

»Jeg vil mene, at det er uundgåeligt, at næsten al den arktiske havis forsvinder i løbet af sommeren, hvis den atmosfæriske CO2 (og andre drivhusgasser) fortsætter med at stige, og mængden af CO2 ikke på en eller anden måde blive bragt ned til under 400 ppm (andele per million, red.),« udtaler professor Jason Box, glaciolog ved GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland).

Men det er kun de færreste forskere, der har lyst til at gætte på, hvornår det nøjagtigt kommer til at ske.

»Arktis vil blive anset for at være isfri, når havisen dækker mindre end én million kvadratkilometer. Og det er når, vi tager højde for 30 procents isdække,« fortæller Ruth Mottram.

Dette lavpunkt skal vare ved i mindst fem år, før Arktis bliver anset for at være permanent isfri, tilføjer Ruth Mottram.

Læs også: Arktis vil være helt fri for is i 2054

Modeller peger på midten af dette århundrede

»Baseret på modellernes projekteringer kan det ske, når vi når frem til midten af dette århundrede. Det er meget svært at forudsige. Måske kommer vi ved et uheld til at nå under denne tærskelværdi næste år, eller året efter - men så kan der måske gå 10 eller 20 år, før det sker igen,« uddyber Ruth Mottram.

Hendes kollega Steffen Olsen er enig. Han er oceanograf ved DMI og overvåger havisens tykkelse i det nordvestlige Grønland med hjælp fra de lokale jægere.

»Modellernes forudsigelser er forskellige, men vi kan se, at vi måske kommer til at opleve isfrie forhold om sommeren i midten af dette århundrede. Det betyder, at man vil være i stand til at navigere over Det Nordlige Ishav.«