Topforskning er blevet en folkesport

Videnskab er ikke længere forbeholdt højtuddannede forskere. I stigende grad gør borgerne uvurderlige fund og observationer, som kan hjælpe forskerne. Statens Naturhistoriske Museum f.eks. har engageret i titusindvis af borgere i omkring 50 projekter. Et eksempel er Biodiversitet Nu. Her har knap 12.000 aktive borgere på et år gjort i alt 233.000 observationer af, hvordan det står til med dyr og planter i landets kommuner.

Museet er så begejstret for borgernes indsats, at det nu planlægger, at amatørforskning skal have eget kontor og website. Strategien, der skal optimere samspillet med den etablerede forskning, skal i første omgang gennemføres i samarbejde med landets øvrige naturhistoriske museer.

»Borgerinddragelse buldrer derudad. Vi laver absolut eliteforskning – det her er en af de måder, som vi også kan gøre det på,« siger professor Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Et andet eksempel på fænomenet er arkæologien. Det er blot få uger siden, at tre amatørarkæologer fandt den hidtil største guldskat fra Vikingetiden, og på få år er antallet af indberettede danefæ tæt på fordoblet, mens udbetalingen af såkaldt danefægodtgørelse er mere end tredoblet.

»Amatørernes indsats betyder alt for det arkæologiske arbejde. Problemet er, at arkæologer ofte sidder bag skrivebordet eller graver på kendte steder. Der kommer amatørerne de steder, hvor vi ikke kommer,« siger museumsinspektør Finn Ole Sonne Nielsen, Bornholms Museum.

Med fundet af flere end 100 arkæologiske skatte på Bornholm er øen et af de steder, hvor amatørarkæologien trives allerbedst. Men tendensen med amatørforskning slår igennem inden for de fleste forskningsfelter.

»Historisk set har amatørerne bidraget med observationer inden for naturhistoriske områder, men i dag gælder det stort set alle forskningsområder lige fra kvantefysik, klimaforskning til søgen efter intelligens i rummet,« siger lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, videnskabshistoriker på Aarhus Universitet.