Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

To kortfilm pirker ved fordomme mod grønlændere

Foreningen Grønlandske Børn gør endnu et forsøg på at gøre op med mange års fordomme.

Uden hverken løftede pegefingre eller udstilling af ofre gør Foreningen Grønlandske Børn nu endnu en helhjertet indsats for at komme de mange fordomme, som mange danskere stadig har omkring grønlændere.

Det sker med to korte film, som foreningen har produceret i samarbejde med fotografen og instruktøren Mikisoq H. Lynge og MKSQ Media.

En scene fra "Mødet med Danmark".

I den ene af filmene - "Forforståelse, Nysgerrighed og Fordomme" - fortæller en række unge grønlændere om nogle af de oplevelser, de har haft i mødet med danskere. Oplevelser, der viser, at både fordomme og myter om grønlænderne lever i bedste velgående.

Af filmen fremgår også, at mange af de unge grønlænderne har oplevet at skulle forsvare sig mod negative forforståelser om, hvem de er, og hvor de kommer fra.

I den anden film - "Mødet med Danmark" - anlægges en humoristisk indfaldsvinkel i beskrivelsen af debatten om kulturforskelle.

Lederen af projektet, David Randa, siger blandt andet:

"Filmene skal få os til at tænke over, hvordan vi møder andre mennesker. Vores fordomme er med til at fastholde en befolkningsgruppe i en bestemt ofte marginaliseret position."

Han tilføjer:

"Vi håber at filmene skal kan medvirke til at punktere nogle af de fordomme om Grønland og grønlænderne, der stadig eksisterer i det danske samfund."

Du kan se de to film her:

"Forforståelse, Nysgerrighed og Fordomme"

"Mødet med Danmark"