Fortsæt til indhold
USA

General vil sætte sig imod, hvis Trump pludselig vil trykke på atomknappen

Den øverstkommanderende for USA's altødelæggende atomarsenal vil forsøge at tale præsidenten fra at bruge kernevåben, hvis ordren er »ulovlig«.

Hermed en betryggende nyhed til folk, der måtte være bekymrede for, om USA's præsident Donald Trump pludselig skulle finde på at udløse et atomangreb mod Nordkorea.

Som bekendt råder USA's til enhver tid siddende præsident over affyringskoderne til de mest ødelæggende våben på kloden. Systemet er bevidst designet til, at missilerne kan affyres på ganske kort tid, og hverken kongressen, forsvarsministeren eller militæret har beføjelser til at forhindre det.

Men - under de rette forudsætninger vil manden i Det Ovale Kontor kunne få modspil, hvis han eksempelvis beordrer et »first strike« atomangreb, som vil koste tusinder af civile livet.

General John Hyten, som er øverstbefalende for USA's strategiske kommando Stratcom, vil nemlig gøre alt, hvad han kan for at undgå, at USA benytter atomvåben, såfremt han mener, at Trumps eventuelle ordre om at affyre missilerne er ulovlig.

Det sagde generalen under et debatarrangement om international sikkerhed i Nova Scotia i Canada lørdag, skriver CBS News.

Foran et publikum svarede John Hyten på et spørgsmål om, hvordan han ville reagere, hvis ordren om et atomangreb kom:

»Jeg tror, at nogle mennesker tror, at vi er dumme,« svarede Hyten og fortsatte:

»Vi er ikke dumme. Vi tænker meget over disse ting. Hvordan skulle man kunne undgå at gøre det, når man sidder med vores ansvar?«

Derefter gav generalen sig til at beskrive processen omkring en eventuel affyringsordre.

»Jeg rådgiver præsidenten, og han siger, hvad jeg skal gøre. Og gæt så hvad der vil ske, hvis ordren er ulovlig. Så vil jeg sige: "Hr. præsident, det er ulovligt."«

Derefter − håber John Hyten − vil de to i fællesskab kunne nå frem til en alternativ løsning som ikke omfatter et atomangreb. I hvert fald ikke et ulovligt ét.

Som ansvarlig for det amerikanske atomvåbenarsenal har general Hyten gennemgået en årelang uddannelse i krigens love. Han ved derfor til søvnløshed, at der først skal tages højde for, om et angreb er lovligt. Her skal indregnes en lang række faktorer såsom nødvendigheden af angrebet, proportionaliteten i forhold til ofre og meget andet.

»Hvis du udfører en ulovlig ordrer, så havner du i fængsel. Du kan ende med at tilbringe resten af livet bag tremmer,« sagde han.

Alt dette forudsætter dog, at der er god tid til at tænke beslutningen igennem på alle relevante niveauer i Stratcom. I praksis er det tvivlsomt, om en general vil kunne standse et atomangreb, hvis præsidenten vitterligt er fast besluttet på at trykke på knappen. Ifølge Reuters går affyringsordren nemlig direkte til mandskabet i atomsiloerne samtidig med generalen.

Bemærkningerne og spørgsmålet fra salen udsprang naturligvis af den aktuelle krise mellem USA og Nordkorea, hvor en rødglødende strøm af eder og forbandelser udveksles mellem præsident Trump og Nordkoreas diktator Kim Jong-un. Trump har blandt andet sværget den »totale ødelæggelse« af Nordkorea, hvis det bliver nødvendigt. En helvedesild som »verden aldrig før har set« vil regne ned over landet, sagde han i august.

Konflikten er eskaleret efter en række nordkoreanske missiltests det seneste år. Det lukkede land hævder nu at have udviklet en brintbombe, og eksperter mener, at styret i Pyongyang er i stand til at affyre langtrækkende missiler med atomsprænghoveder, som potentielt kan nå USA's kyster.

Men det er ikke kun Kim Jong-uns uforudsigelighed, der giver panderynker.

Bekymringen for om Trump rent faktisk vil benytte verdens mest ødelæggende våben mod Nordkorea − eksempelvis hvis Nordkorea skyder først − er også et spørgsmål, der tages alvorligt i den amerikanske kongres.

Her blev der tidligere på ugen afholdt en udsædvanlig høring, hvor præsidentens beføjelser til at beordre angreb med atomvåben blev drøftet.

»Vi er bekymrede for, at præsidenten er så ustabil, så lunefuld og har en så dogmatisk beslutningsproces, at han måske vil beordre et atomvåbenangreb, der på ingen måder tjener USA’s nationale sikkerhedsinteresser,« sagde den demokratiske senator Chris Murph fra Connecticut.

Flere senatorer fremhævede dog også, at det er afgørende at fastholde præsidentens evne til at handle hurtigt og resolut i tilfælde af et atomangreb udefra.

Det synspunkt tilsluttede forsvarsminister James Mattis sig.

»Jeg mener, at vi skal holde fast i vores tillid til det system vi har, som har vist sig effektivt i årtier,« sagde han.

Lige siden begyndelsen af Den Kolde Krig har USA's militær konstant haft atomvåben stående klar til affyring med ganske kort varsel. Det skal blandt andet afskrække enhver nation fra at skyde først mod USA.