*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
USA

Frygt for Trump udløser første høring i årtier om præsidentens ret til at affyre atombombe

Hvem kontrollerer præsidenten, inden han trykker på knappen?

Sådan så det ud, da USA den 9. august 1945 angreb havnebyen Nagasaki med Anden Verdenskrigs anden og sidste atombombe. Tæt på 100.000 døde i Hiroshima, mens 30.000 omkom i Nagasaki. Det kunne dog være gået endnu værre i North Carolina i 1961.

SAN FRANCISCO

For første gang i 40 år har USA’s Kongres tirsdag holdt en høring om præsidentens autoritet til at beordre en angreb med atomvåben.

Formand for Senatets udenrigsudvalg, Bob Corker, insisterede på forhånd på, at høringen ikke handlede om nogen bestemt.

Men den kom efter, at Corker i sidste måned kaldte Det Hvide Hus under Trump »en voksen børnehave« og advarede mod, at præsidenten satte USA på »en kurs mod tredje verdenskrig.

Tydeligvis var mange andre senatorer også bekymrede.

»Vi er bekymrede for, at præsidenten er så ustabil, så lunefuld og har en så dogmatisk beslutningsproces, at han måske vil beordre et atomvåbenangreb, der på ingen måder tjener USA’s nationale sikkerhedsinteresser,« sagde Chris Murphy, en demokrat fra Connecticut.

Ben Cardin, senator fra Maryland, sagde: »dette er ikke en hypotetisk diskussion.«

Spørgsmålene cirklede både om, hvorvidt præsidenten alene kan sætte et angreb i gang, hvis USA er den første til at angribe. Men også om vigtigheden af at kunne handle hurtigt, hvis USA bliver angrebet, hvilket er årsagen til, at præsidenten alene har autoritet til at trykke på knappen. Og ligeledes om, hvorvidt Senatet og amerikanere i almindelighed har tillid til, at præsidenten er i stand til at tage sådanne beslutninger i løbet af sekunder og minutter på en rationel basis.

Dette er alle relevante spørgsmål i relation til Nordkorea såvel som til tidligere situationer, hvor et atomangreb har været minutter fra at blive udløst.

Fem gange under Den Kolde Krig, hvor et atomangreb var tæt på

Trump lovede tidligere på året at udløse et flammende raseri, som verden aldrig før har set, mod Nordkorea, hvis det fortsætter med at udvide sit atomvåbenprogram.

Han har også sagt, at han vil destruere Nordkorea, hvis USA bliver truet, men samtidig sendt tweets ud, hvor han kaldte Nordkoreas leder »rocketman« eller klagede over, hvorfor Kim Jong-un har kaldt Trump for »gammel.«

En ekspert, Robert Kehler, som var en kommandant ved US Strategiske Kommando fra 2011 til 2013, sagde, at han i sin tidligere rolle ville have opfyldt en ordre fra præsidenten, hvis den var lovlig.

Hvis han var i tvivl, ville han konsultere sine rådgivere. Og i bestemte situationer, forklarede han, »ville jeg have sagt, at jeg ikke er klar til at fortsætte.«

Dette fik Ron Johnson, en republikansk senator fra Wisconsin, til at spørge: »Hvad sker der så,« hvortil Kehler måtte indrømme, at det vidste han ikke.

Det fik folk i salen til at le, men det var en nervøs latter.

En anden ekspert, Brian McKeon, der tidligere har arbejdet i det amerikanske forsvarsministerium, sagde, at mange i militæret kunne stoppe præsidenten, hvis der var en følelse af, at han handlede overilet.

»Firestjernede generaler er ikke bly violer,« sagde han.

Det fik Edward Markey, en demokrat fra Massachusetts, til at advare mod, at det ikke er generalers opgave at kontrollere præsidenten.

Flere senatorer fremhævede dog også, at det er afgørende at fastholde præsidentens evne til at handle hurtigt.

Det tilsluttede forsvarsminister James Mattis sig.

»Jeg mener, at vi skal holde fast i vores tillid til det system vi har, som har vist sig effektivt i årtier,« tilføjede han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her