*

USA

Så tæt på kom det til atomkrig: Fem eksempler fra Den Kolde Krig

Spionfly på afveje

Den 27. oktober 1962 - netop som Cubakrisen er på sit kogepunkt – sætter en amerikanske U-2 spionfly afsted fra Alaska på en rutineovervågningsopgave nær Nordpolen. Men det går galt med navigeringen for piloten, og flyet krydser ind over grænsen til Sovjetunionen, hvilket får Sovjet til at sende deres MiG-fly på vingerne. USA’s flyvevåben svarer igen ved at opsende to F-102 lastet med atomvåben. I mellemtiden får piloten af det første fly, som er løbet tør for benzin, dog sin maskine til at glide ud af Sovjets luftrum og en konfrontation undgås.

Et misforstået ubådsangreb

Den samme dag er der også en anden hændelse, der er tæt på at udløse atomkrig. Den 27. oktober 1962 smider den amerikanske destroyer USS Beale dybdebomber mod en sovjetisk ubåd. Der var tale om ikke-dødelige advarselsbomber. Meningen er at tvinge ubåden op til overfladen, men ubådskaptajnen tror, at det er rigtige bomber og beordrer besætningen til at lade torpedoer med atomsprænghoveder. Heldigvis kræver ubådens procedurer, at alle bådens tre øverstbefalende godkender angrebet, hvilket de nægter.

Computer-fejl

I slutningen af 1970’erne forlader både USA og Sovjetunionen sig på computersystemer, der kan spore atomangreb. Om morgenen den 9. november 1979 sporer systemet på North American Aerospace Defense Command (Norad) i Colorado, at Sovjetunionen har affyret missiler mod USA. 10 opsporingsfly sendes på vingerne og et modangreb bliver forberedt. Men panikken forsvinder, da Norad konsulterer med satellitdata og det konstateres, at det er falsk alarm. Det hele skyldtes, at en tekniker har trænet et simuleringsangreb, der er blevet efterladt i systemet.

Falsk alarm

Den 26. september 1983 går alarmen i en overvågningsbunker i Sovjetunionen. Den bliver udløst af et satellitbaseret opsporingssystem, som fortæller, at amerikanerne har affyret fem langdistancemissiler mod Rusland. I virkeligheden er det falsk alarm. Satellitten har fejllæst et glimt fra sollyset i skyerne nær Montana. Dette ved den ansvarlige oberstløjtnant ikke, og sovjetisk militærprotokol kræver, at han slår alarm højere oppe i systemet. Oberstløjtnanten ved imidlertid, at systemet er fejlbart. Han vurderer også, at et reelt angreb ville ske med flere missiler end fem og vælger ikke at gøre noget. Historien kommer først frem efter Den Kolde Krig.

Krigsspil med alvor

I november 1983 gennemfører Nato en krigsøvelse, der simulerer, hvordan et konventionelt sovjetisk angreb mod Europa kan udvikle sig til atomkrig. Dette er ikke usædvanlig, men øvelsen er større end normalt og passer til Sovjets forestillinger om, hvordan amerikanerne vil indlede en atomoffensiv. Moskva har kendskab til Natos krigsøvelse, men er bekymret for, at dette er et dække for et reelt angreb. Sovjetunionen gør klar til modangreb og forbliver klar til at reagere indtil øvelsen den 11. november er færdig.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her