*

 

Europa

Barnebrude i Norge: 11-årig asylansøger var gift

En 11-årig var gift, da hun kom til Norge, mens en 14-årig var gift og gravid med sit andet barn.

Også i Norge har man haft flere tilfælde af barnebrude blandt asylansøgerne. Her ses barnebrude fra Yemen med deres ægtemænd. Et foto, som vandt førstepræmien ved World Press Photo i 2012. Foto: Stephanie Sinclair/AP/ VII Photo Agency for National Geographic

Det er ikke kun i Danmark og Sverige, at mindreårige asylansøgere kommer gifte til landene.

Også i Norge har man registreret flere adskillige barnebrude blandt asylansøgerne.

Ifølge tal, som NRK har fra udlændingedirektoratet samt ungdoms- og familiedirektoratet, var mindst 61 mindreårige gift i 2015, da de søgte asyl i Norge.

Heraf var mindst 10 piger under 16 år, og den yngste var blot 11 år. Hun skal være kommet til landet i løbet af de seneste tre måneder. En 14-årig gravid pige kom i november til Norge med sin 23-årige ægtemand og sin 18 måneder gamle søn.

Parret er blevet adskilt, og politiet er gået ind i sagen.

Malmø meldt til ombudsmanden: 59 flygtningepiger fik lov at bo med deres mænd

Da det i januar kom frem, at der bl.a. i Malmø Kommune er adskillige tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere har fået lov at bo sammen med deres voksne ægtemænd efter ankomsten til Sverige, afstedkom det voldsom kritik.

Siden viste det sig, at der også i Danmark var tilfælde, hvor mindreårige asylsøgere med retsgyldige ægteskaber var blevet indkvarteret med deres ægtefæller.

Det fik Social- og indenrigsminister Karen Ellemann til at fastslå, at der skal indføres en ny praksis, hvor »der skal noget særligt til, før et udenlandsk ægteskab med en så ung person anerkendes her i landet.«

Hidtil har det i Danmark været normal praksis, at udenlandske ægteskaber anerkendes, hvis en række betingelser er opfyldt herunder, at »begge parter skal have været fyldt 15 år på vielsestidspunktet.«

Karen Ellemann: »Vi vil ikke have barnebrude i Danmark«

Direktør i ungdoms- og familiedirektoratet Mari Trommald siger til NRK om ægteskaber, hvor pigerne eller drengene er under 16 år.

»For de fleste kan det betyde, at de bor adskilt, men her må vi gå ind i det enkelte tilfælde. Den seksuelle lavalder i Norge er 16 år, og det vil ofte være styrende for, hvordan man tænker om disse sager. Men andre problemstillinger som vold og tvang vil også tælle med i vurderingerne.«

I Norge kan man med særlig tilladelse fra bl.a. forældrene få lov at gifte sig, selv om man er under 18 år. Tilladelse gives dog i ingen tilfælde til personer under 16 år.

Hvis ægteskabet er indgået i udlandet, anerkendes det ikke i Norge, hvis en af parterne var under 18 år på vielsestidspunktet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Bo blandt landets rigeste: Nu kan du leje en bolig på mondæn kendis-gade
Flere har brændt nallerne på liebhaverejendommene på den eksklusive Hambros Allé i Hellerup, men nu kan du flytte risikofrit ind på den dyre adresse. En villalejlighed i et af alléens kæmpe palæer er nemlig udbudt til leje. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her