*

Indland

Krav om at fjerne oplysninger om tosprogede elever fra database

Det skader integrationen, at man kan se skolers andel af tosprogede elever i en ny database, lyder det fra bl.a. skoleledere og forskere.

Forældre skal ikke kunne klikke sig frem til oplysninger om, hvor mange tosprogede elever der er på områdets skoler, inden de vælger, hvor deres børn skal have første skoledag.

Sådan lyder det fra både skoleledernes formand, Claus Hjortdal, formanden for forældreforeningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, flere skoleforskere samt ordførere fra SF og Socialdemokraterne.

I sidste uge præsenterede undervisningsminister Ellen Trane Nørby en database, hvor man på ministeriets hjemmeside kan sammenligne skoler. Her kan man bl.a. se elevernes karakterer, hvor meget fravær de har, og altså også hvor stor en andel af eleverne der har udenlandsk baggrund.

»Det er stigmatiserende, og det sender et signal om, at det er skidt, at der er mange tosprogede elever på en skole. Men sådan behøver det jo ikke at være,« siger Claus Hjortdal, skoleledernes formand.

Jacob Mark, skoleordfører for SF, har forsøgt at få statistikken om de tosprogede ud af databasen – uden held.

»Dette vil bidrage til, at fordelingen af elever bliver mere skæv, fordi der vil være forældre, der fravælger en skole, fordi de kan se, hvor mange tosprogede elever der er,« siger han.

Andre mener, at det er helt naturligt at præsentere forældrene for andelen af tosprogede elever, og Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, kalder kritikken af databasen for misforstået politisk korrekthed.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby peger på, at man siden 2004 har kunnet se hver skoles andel af tosprogede elever på ministeriets hjemmeside. Nu bliver tallene bare lettere at finde.

»Det er ærgerligt, hvis det stadig skal være et tabu at tale om tosprogede elever. Vi skal ikke være berøringsangste over for de problemer, der er. De forsvinder jo ikke, fordi vi lader være med at tale om dem,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Hvad gør du, hvis trægulvet knirker?
Knirkende gulvbrædder kan være irriterende, men de er heldigvis relativt lette at reparere, hvis hele gulvet ikke skal skiftes. Få et godt tip her fra Bolius. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her