*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Børn skal fylde mest, når de er små

Vi har indrettet et mærkværdigt samfund, hvor vi bruger flest kræfter på vores børn, når de kan selv – og færrest, når de har mest brug for os.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Dette er også min egen historie.

Som et par og tredive-årig med to små børn halsede jeg efter karrieren og drømmejobbet. Børnene var længe i institution. Ofte glemte jeg dem helt på de lange og spændende arbejdsdage, hvor min glorværdige fremtid som journalist og studievært skulle sikres. Drengene var i vuggestue fra 8 til 17. Så begyndte den ældste at vise tegn på mistrivsel. Da en lille efternøler, en pige, meldte sin ankomst, besluttede jeg at gå hjemme med hele flokken i to år. Da var jeg næsten 40. Det var på tide.

Nu, hvor mine tre børn er næsten voksne, har jeg for alvor overskud til at se og høre dem. Jeg er ikke længere drevet af frygt for ikke at slå til på arbejdsmarkedet. Min egen faglige overlevelse og identitet fylder ikke længere det meste af min bevidsthed. Det gør derimod hele familiesystemet, vennekredsen og vores hele liv.

Bare det havde været sådan, da mine børn var små, tænker jeg.

Løfter jeg blikket fra min egen verden, kan jeg se, at det samme mønster gentager sig overalt omkring mig: Mine jævnaldrende kolleger og venner spenderer i dag oceaner af tid på deres nu næsten voksne børn. Jeg læser i avisen om curlingforældre, der kører deres teenagere til Roskilde Festival og henter dem igen. Kompenserer de for det fravær, der var for år tilbage?

Jeg har hørt adskillige fædre i 50’erne over et glas rødvin bekende, at de nærmest intet vidste om deres søn eller datter, da de skulle holde konfirmationstalen. Men at det nu er anderledes. Men for sent?

Ser man på tallene, er danske fædre ganske rigtigt mest fraværende, når børnene er små. Mænd går ifølge statistikken op i arbejdstid, når de får børn, kan arbejdsmarkedsforsker og professor Thomas P. Boje fra RUC berette. Og hvad de færreste er klar over: Danske mødre går kun marginalt ned i arbejdstid, når de får børn. I modsætning til i de fleste andre lande i verden.

Ifølge statistikken arbejder danske fædre i snit 44 timer om ugen, når overarbejdet tages med. Mødrene i parfamilier arbejder i snit 36 timer. Det giver en ugentlig arbejdsuge på 80 timer, hvis man lægger fars og mors arbejdstid sammen. Sammenligner vi med mine bedsteforældre, hvor far arbejdede 45 timer, og mor var på deltid med 20 timer om ugen, arbejder parfamilien altså sammenlagt betydeligt mere i dag.

De kvinder, der i Danmark arbejder på nedsat tid – det er to ud af tre kvinder på arbejdsmarkedet – er altså IKKE mødre til små børn, men alle de andre. Midaldrende kvinder inden for Foa og andre lavtlønsområder er nogle af dem, der arbejder mest på deltid, og mange af dem vil gerne op i tid. Det kan de ikke få lov til. De yngre kvinder med småbørn, som generelt i dag er ret veluddannede, kan omvendt ikke få lov at gå ned i arbejdstid. I hvert fald ikke uden at miste deres fremtidige job og karriere, som de har uddannet sig til.

Derfor knokler de 30-40-årige forældre som vanvittige. De knokler for at få foden inden for på arbejdsmarkedet, som bliver mere og mere præget af korte ansættelser og kontrakter. De knokler for at betale de høje leve- og boligomkostninger i de større byer, da det desværre er i de større byer, de bosætter sig, eftersom de engang så stolte regionale uddannelsesbyer er blevet ødelagt og affolket efter strukturreformen. Centraliseringen er politisk og strukturelt skabt. Og dermed ensomheden og stressen hos de unge forældre, som kæmper langt væk fra netværk og familie for deres uddannelse, familie og job.

De unge forældre er alt for alene om at få familiebalancen til at fungere – og de har for lidt overskud til deres børn. De lidt ældre forældre, som har karrieren og det faste job på plads, kan derimod ivrigt forsøge at kompensere for det fravær, de tidligere har udsat deres børn for. Deraf curlingforældrene.

Det burde være, når børnene er små, at de fik lov at fylde mest. Set fra barnets perspektiv. Det er afgørende for det helt lille barns sunde udvikling, at der er nære voksne omkring det, som er opmærksomme og kan respondere på barnets behov og tale med det. Det ved vi i dag en del om. Det er en sejlivet myte, at etårige udvikler sig bedst sammen med en masse andre etårige. Det er simpelthen løgn.

Helt små børn op til to år har mest af alt brug for tætte, genkendelige, stabile og kærlige relationer til forældre, søskende, bedsteforældre og andre nære relationer. Kan dette ikke lade sig gøre, har de brug for en god institution eller dagpleje med tætte, stabile voksenkontakter og masser af ressourcer – men sådan er virkeligheden ikke længere i vores engang så gode institutioner. Siden slutningen af 80’erne er normeringerne og pædagogernes mulighed for kærligt nærvær over for børnene blevet stadig ringere – og bliver det fortsat. I dag advarer førende børnepsykologer i Danmark om, at forholdene i vores institutioner ikke bare nærmer sig, men har overskredet grænsen for offentligt omsorgssvigt.

Det lille barn har ikke brug for store børnegrupper, som vi ser flere og flere steder. Det har heller ikke brug for skiftende vikarer, uro og mange andre småbørn, der heller ikke kan tale. Små børn uden sprog har svært ved at bearbejde følelser som forladthed og angst. Disse følelser sætter sig som varige spor, som også forhindrer det lille barn i at udvikle sig harmonisk.

For at dannes på en sund måde følelsesmæssigt og mentalt har det helt lille barn brug for en tryg og hjemlig base – hvad enten det er i familien eller i institutionen – hvor der er ro, nærvær og tilstrækkelig voksenkontakt og omsorg. Sådan en har rigtig mange børn i Danmark ikke, mens de er små.

Danmark er sammen med Sverige det land i verden, der institutionaliserer små børns liv mest. I Danmark kommer næsten alle etårige i institution otte timer dagligt. Det sker ingen andre steder i verden. I Sverige, som også har rigtig mange børn i institution, starter de noget senere end i Danmark. Og i Sverige har forældrene ret til deltid, mens børnene er under otte år, og ret til at blive hjemme, når børnene er syge – indtil de er raske. Ingen af disse rettigheder har forældre i Danmark.

Unge drenge og piger i Danmark viser i stigende grad tegn på psykisk mistrivsel: angst, stress, depression, selvskade, lavt selvværd og uvirkelighedsfølelse. Og stigningstakten, når det gælder mistrivsel, er foruroligende. De fleste mindre børn trives, mens et stigende antal større skolebørn også har det dårligt. Ifølge mange – også danske – udviklingspsykologer er der en indlysende sammenhæng: Helt små børn indretter sig. De vænner sig til at blive afleveret af mor og far om morgenen – også selv om de måske oplever en indre forladthedsfølelse. De vænner sig til at blive passet af (i Danmark mere og mere pressede og stressramte) pædagoger dagen lang. De vænner sig til, at deres forældre er pressede og trætte, når de bliver hentet om aftenen. I skoletiden indretter børnene sig på en hverdag, der er lang, skemalagt, krævende og for mange børn lige så stressende som på arbejdsmarkedet. Børn indretter sig.

Men når ungdomstiden kommer, og de skal til at stå på egne ben, slår den medbragte sårbarhed igennem. En grundlæggende tvivl om eget værd, angst og usikkerhed udvikler sig for hver fjerde unge pige og hver femte unge dreng til depression, selvskade eller anden sårbarhed, som resulterer i psykolog- eller psykiaterkontakt. Vi taler i stigende grad om skrøbelige unge. Og forældrene halser rundt efter deres næsten voksne børn og prøver at gøre skaderne gode igen. Men for sent.

Lad os i stedet indrette os, så vi bruger mest tid på børnene, mens de er små. Det vil både menneskeligt og samfundsmæssigt være en kæmpe gevinst for os alle.

Hvis et lille menneskes liv er grundlagt på ro og tilknytning til dets nære voksne, på masser af kærlighed og på en forvisning om at høre til, kan barnet som ungt menneske sagtens tage på Roskilde Festival uden fars og mors hjælp, sagtens klare sit gymnasium uden psykologhjælp og senere tage en uddannelse eller klare et arbejde uden at skulle gå ned med stress.

Det siger sig selv, at investering i det helt lille barns trivsel er sund fornuft. Robusthed grundlægges i den tidligste barndom. Både vi forældre og de politiske beslutningstagere bør tage konsekvensen: Lad den tidligste barndom fylde mest.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Manden der reddede verden

Holger K Nielsen
For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed

Blog: Legalisering af hash fjerner ikke bandeproblemet

Jens-Kristian Lütken
Det er hamrende naivt at tro, at hårdkogte kriminelle vil stoppe deres kriminelle aktiviteter, hvis indtægtsgrundlaget for hashsalget forsvinder på grund af en legalisering.

Karin Riis-Jørgensen: Stor risiko for at Danmark ender på EU's b- eller c-hold

Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), Senior Rådgiver hos Kreab, København K
EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.
Annonce
Annonce
I fjor blev usikker milliongevinst reserveret til senere – I år er millionerne straks lagt ind i budgettet klar til brug
Den forventede gevinst på 82 mio. kr. ved valg af model for budgettet bliver straks brugt til nye tiltag i Aarhus, selv om indtægten først kan endeligt opgøres om fire år. Nye Borgerlige kritiserer borgmesteren, som afviser at være uansvarlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her