*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Tredje generation klarer sig ikke bedre

Selv tredje generation af ikkevestlige indvandrere klarer sig langt dårligere i folkeskolen end danske børn. Vi kan derfor også regne ud, at en fortsat indvandring af ikkevestlige vil belaste de offentlige kasser mere og mere i takt med, at denne befolkningsgruppe vokser.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I ti år har Danmarks Statistik udgivet en årlig publikation ”Indvandrere i Danmark”, senest i november 2016. Danmarks Statistik skelner mellem tre forskellige grupper af ikkevestlige, nemlig indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn, altså tredje generation. Første generation, indvandrerne, har altid klaret sig meget ringe som gruppe.

For snart en årrække siden forlød det så, at anden generation – efterkommere af ikkevestlige som defineret af Danmarks Statistik – ville klare sig langt bedre. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Indvandrere i Danmark har i alle årene siden 2007 vist, at anden generation klarer sig dårligere end danskere på arbejdsmarkedet, og i 2014 kom så yderligere en vigtig information med i den årlige rapport. Her blev karakterer ved grundskolens afgangsprøver medtaget for gruppen af danskere, vestlige indvandrere og efterkommere og ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Forskellen mellem danskere og andengenerationsikkevestlige – født og opvokset i Danmark – var meget betydelig. Drenge med dansk oprindelse havde 6,6 i karaktergennemsnit mod kun 5,2 for andengenerationsdrenge. For piger hed det 7,3 mod 5,8 for anden generation.

Samme års publikation, i 2014, havde ovenikøbet valgt at bringe karaktererne for de ikkevestlige efterkommeres børn, det vil sige tredje generation i Danmark, hvor man altså er født af forældre, hvoraf mindst den ene i forvejen er født i Danmark. Stod det så bedre til for tredje generation?

De ikkevestlige klarer sig, selv i tredje generation, meget ringere end danskere og kun på samme niveau som anden generation.

Ak! Karaktererne fra grundskolens afgangsprøver i ”Indvandrere i Danmark 2014” (med afgangsprøve i 2013) viser, at tredje generation det år kun helt marginalt klarede sig bedre end anden generation. 5,8 og 5,8 for pigernes vedkommende. 5,2 og 5,3 for drengenes ditto i henholdsvis anden og tredje generation. Det gav Danmarks Statistik anledning til at skrive sådan her: »Det er fortsat et lille datagrundlag [258 elever ved grundskolens afgangsprøve], som ligger til grund for tallene for børn af efterkommere, og det vil blive interessant at følge udviklingen for de kommende større generationer af 16-årige. Tallene peger dog i retning af, at der ikke er forskel i karaktergennemsnit mellem børn af efterkommere og efterkommere. Til trods for at børn af efterkommere [tredje generation] altså har mindst én forælder, der selv er født i Danmark.« (Side 123 i ”Indvandrere i Danmark 2014”).

Ja, tænkte jeg også tilbage i november 2014. Det skal blive interessant at følge udviklingen i de kommende år. Men jeg skulle blive skuffet. Da jeg et år senere fandt frem til afsnittet om tredje generation i ”Indvandrere i Danmark 2015”, måtte jeg sande, at karaktererne for denne gruppe ikke fremgik nogetsteds. Det samme gentog sig året efter i ”Indvandrere i Danmark 2016”. Heller ikke her var der oplysninger om karakterniveau for tredje generation af ikkevestlige.

For nylig skrev jeg derfor til Danmarks Statistik og spurgte, om man ville genoptage praksis med at medtage karakterer for tredje generation. Jeg fik det svar, at det ville man ikke. Jeg skrev derpå, hvordan jeg da kunne fremskaffe disse tal selv. Det kunne kun lade sig gøre, hvis jeg fik foretaget en særkørsel til en pris af ca. 3.800 kr. ekskl. moms.

Partiet Dansk Samling, som jeg er formand for, valgte på den baggrund at bede om en særkørsel over de nyeste data. Vi taler ikke om noget uoverkommeligt beløb, men man kan undre sig over, at det er noget, man skal betale for, da der er tale om særdeles relevante oplysninger. At det kun er Dansk Samling, der har efterspurgt disse tal, kan ligeledes undre.

Nuvel. Her kommer så tallene fra de tre seneste år, nemlig karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 2014, 2015 og 2016. Vi erindrer, at de hidtil eneste offentliggjorte tal stammer tilbage fra afgangsprøverne i 2013, som medtages her til sammenligning. Jeg gengiver tallene for alle fire grupper i denne rækkefølge: a) danske drenge, b) første generation, c) anden generation og d) tredje generation, alle drenge. Derefter følger tallene for pigernes vedkommende i samme rækkefølge.

Drenge i 2013: 6,6; 4,8; 5,2; 5,3.

Drenge i 2014: 6,6; 4,9; 5,2; 5,1.

Drenge i 2015: 6,8; 5,2; 5,5; 5,3.

Drenge i 2016: 6,9; 5,0; 5,6; 5,6.

Piger i 2013: 7,3; 5,4; 5,8; 5,8.

Piger i 2014: 7,3; 5,4; 5,8; 5,7.

Piger i 2015: 7,6; 5,7; 6,2; 6,0.

Piger i 2016: 7,7; 5,6; 6,3; 6,3.

Der er adskillige interessante forhold, som her kommer for en dag. For det første er det slående, hvor relativt lille forskellen er imellem første generation og tredje generation; for drengenes vedkommende mellem 0,1 og 0,6 i karakter og for pigernes vedkommende 0,3 og 0,7. For det andet er der ingen forbedring at spore fra anden og til tredje generation. I de otte sammenligninger er der sågar i fire af tilfældene tale om en lille forværring i tredje generation, i tre tilfælde stilstand og kun i et enkelt tilfælde en forbedring på 0,1 karakter. Ingen af disse tal er dog signifikante, og konklusionen bliver derfor ”bare”, at der ingen forbedring er. For det tredje – og helt afgørende – er der en vedvarende markant afstand mellem danskere og tredje generation. For drengenes vedkommende er der tale om mellem 1,3 og 1,5 karakter, for pigernes mellem 1,5 og 1,6 karakter.

Der findes en stribe undersøgelser, der bekræfter, at en karakterforskel på ca. 1,5 er meget betydelig. Det gælder både herhjemmefra og i udlandet. F.eks. havde tænketanken DEA i 2014 lavet beregninger af, hvordan man klarede sig efter folkeskolen med tal hentet fra 2007 og 2012. Konklusionen var klar og sagde bl.a.: »Der er altså en tydelig sammenhæng mellem karakterer fra folkeskolen og overgangen til de videregående uddannelser. Elever med høje karakterer har en bedre overgangsfrekvens end elever med lave karakterer … I det hele taget har mange elever med dårlige karakterer fra folkeskolen svært ved at omsætte studentereksamen til videregående uddannelse.« Tilsvarende bragte Politiken i februar 2015 resultaterne af en rapport fra EVA, der viste, at et lavt snit ved studentereksamen betyder større frafald på de videregående uddannelser.

Særkørsel fra Danmarks Statistik: Tredje generation af indvandrere halter også bagefter i folkeskolen

Der er med andre ord ikke tvivl om, hvordan de faktiske forhold ser ud anno 2017: De ikkevestlige klarer sig, selv i tredje generation, meget ringere end danskere og kun på samme niveau som anden generation. Deres karakterer i folkeskolen sætter sig – og vil sætte sig – i graden af uddannelse og efterfølgende beskæftigelse, som derpå vil komme til at ligge på et markant lavere niveau end for danskere. Det sker i anden generation og, må man formode, også i tredje generation, når denne skal ud på arbejdsmarkedet.

Finansministeriet har for nylig offentliggjort, at den ikkevestlige indvandring tilsammen koster statskassen 33 mia. kr. om året. Tallene er endda beregnet til og med 2014, altså inden det kraftige indtag af asylsøgere i 2015 og begyndelsen af 2016. Det er blevet brugt som argument, at de 17 mia. af de 33 mia. kr. vedrører anden og tredje generation, som i sagens natur er en udgift, fordi de går i vuggestue og børnehave, i folkeskole, i gymnasiet, men som senere hen vil blive en indtægt for statskassen og således kan bidrage til den fælles velstand og velfærd.

Ak, sådan er det ikke, som jeg har vist her. Fra de tilgængelige tal ved vi nu, at selv tredje generation af ikkevestlige indvandrere klarer sig langt dårligere i folkeskolen end danske børn. Vi kan derfor også regne ud, at en fortsat indvandring af ikkevestlige vil belaste de offentlige kasser mere og mere i takt med, at denne befolkningsgruppe vokser.

Jeg er forbløffet over, at ingen af de ni nuværende siddende partier i Folketinget synes at være opmærksom på dette problem i sit åbenbart uløselige omfang. Intet tyder jo på, at problemerne med indvandring fra den ikkevestlige verden kan fikses ved hjælp af social ingeniørkunst.

Tværtimod peger samtlige tal henimod skabelsen af et større og større proletariat af ikkevestlige, som i stigende grad vil dræne de offentlige kasser, også i anden og tredje generation.

Og så må jeg til allersidst igen undre mig over, at Danmarks Statistik ikke helt af sig selv fremlægger disse tal.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skattelettelser, ja tak!

Eva Kjer Hansen
Danskerne er verdens hårdest beskattede folk, og enhver skattelettelse skal være mere end velkommen.

Blog: Enhedslisten har stirret sig blind på Mærsk

Signe Munk
Vil man gerne have forargelse på venstrefløjen, så skal man sige ”MÆRSK”, ”ERHVERVSLIV” og ”SKATTELETTELSER”.

Blog: Midt i en jazztid

Mikael Jalving
Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske.
Annonce
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her