*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Rapport fra en ministerpost

Skolebørn skal sendes på udflugt i Danmark, og musikken skal flyttes ud af DR, foreslår Mette Bock.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

I denne uge er det 100 dage siden, VLAK-regeringen tiltrådte. Tidligere var de 100 dage en fredningsperiode. De tider er for længst forbi. Men de 100 dage udløser efter god, dansk tradition stribevis af ”anmeldelser” fra kloge mennesker, og dommene vil piske regeringen som forårsstorme af den slags, der også indeholder isslag.

Jeg vil tillade mig at foretage en anden ”anmeldelse”, hvor udsigtsposten er indefra. Inden jeg risikerer at blive tilpasset og hjemmeblind, så den grå jura og melonfarvede proces tager over.

For hvordan er det egentlig at være ny minister? Hvordan er mulighederne for at gennemføre idéer, når man sidder i magtens maskinrum?

Kulturministerens idé: Koncerthus, orkestre og kor kan fjernes fra DR

Det er en udfordring. Stor, men af den gode slags.

Ministre tiltræder fyldt med energi og virkelyst. Men man opdager hurtigt, at der er talrige smalle porte og rensende bade, man skal igennem, før idéerne – måske – kommer ud i den anden ende som forandringer, der rører borgerne.

Først skal man have overbevist sit eget parti. Dernæst de øvrige regeringspartier. Så er der et ministerium, der begynder med F, man skal dyppes i. Og endelig skal der indhentes et flertal i Folketinget. Idéerne kan dø mange gange undervejs eller få trukket så mange tænder ud, at det kun bliver til lidt kradseri i overfladen i stedet for det dybe spadestik, der egentlig var idéen.

Hertil kommer de helt særlige udfordringer, der kan vente, hvis flere ministerier, flere lovgivningskomplekser eller flere niveauer i form af stat, region og kommune skal involveres. Vejen er lang. Også selv om forandringerne ikke udløser flere udgifter. For hvad nu hvis.

Min tilgang til politik er, at politikere skal turde gå foran. Være visionære og modne reformer, som måske i første omgang vækker modstand. Vi skal naturligvis have remtræk til virkeligheden, men vi skal have mod til melde klart ud med risiko for at lide nederlag. Ellers bliver det ligegyldigt.

Tænk nu, hvis vi udskilte DR Koncerthuset og dets ensembler fra DR? Man har længe haft indtrykket af, at ensemblerne og aktiviteterne i Koncerthuset behandles som stedbørn.

Lad mig nævne et par idéer, som jeg overvejer inden for kulturområdet. Bemærk venligst, at der på ingen måde er tale om konkrete forslag. Idéerne har endnu ikke været igennem en eneste af de ovennævnte porte, så det kan være, at I aldrig kommer til at høre om dem igen.

Den første idé kalder jeg ”Kend dit land”. Jeg tror, der er mange, der simpelthen ikke kender vores eget land. Og hvis man ikke kender Danmark eller ved, hvem vi selv er, hvordan skal man så kunne rumme forskellighed i en verden med mange kulturmøder?

Idéen er, at alle børn i fjerde klasse skal busses og færges rundt i landet på en tredages dannelsesrejse, hvor de skal sanse og opleve landets kultur, natur og historie.

Børn i København har muligvis besøgt London eller Paris. Men mange har aldrig været i noget så eksotisk som Jylland.

Jeg forestiller mig, at de måske skal med bus til Fyn, hvor de kan besøge et landbrug eller et gartneri. Herfra med færge til Als, på besøg i grænselandet og den sønderjyske marsk. Så kan turen passende gå op langs vestkysten, hvor man kan gøre pitstop ved Tirpitz-bunkerne i Blåvand, før man runder Naturpark Thy. Så drejer bussen sydover mod Aarhus med ophold på Moesgaard, Den Gamle By eller Gl. Estrup, hvorefter færgen fra Ebeltoft kan bringe børnene tilbage til Sjælland.

Jyske og fynske børn skal den anden vej. De skal busses til de store, nationale kulturinstitutioner, der kun findes i København. På vejen over skal man måske omkring det sydfynske øhav eller Nyborg Slot, og i landets hovedstad skal der smages på Christiansborg, DR Musikariet, Den Blå Planet eller måske Det Kgl. Teater og Statens Museum for Kunst.

Alle kulturinstitutioner bør udvikle tilbud til landets børn. Det er i barndommen, at sansen for kulturens, naturens og historiens betydning grundlægges. Sansen for fædreland og identitet.

Når jeg foreslår netop skolernes fjerde årgang, skyldes det, at børnene på det tidspunkt endnu ikke har fået pubertets-kuller, men fortsat rummer den nysgerrighed, der skal til for at møde Danmarks mangfoldighed med åbent sind.

Kan idéen falde over snubletråde? Adskillige!

Initiativet skal helst involvere flere ministerier: kultur-, undervisnings-, børne- og fødevareministeriet. Kommunerne skal inddrages, og de enkelte skoler skal tage opgaven på sig. Lykkeligt vil det være, hvis forældre vil støtte som frivillige på turene. Men hvem skal nu betale?

Åh, rejsen bliver lang. Tænk, om man bare kunne sætte sig ned og finde praktiske løsninger inden for eksisterende budgetter i stedet for at stirre på alle de forhold, der umuliggør idéens realisering.

Kommer det til at ske? Jeg aner det ikke. Men det ville være pragtfuldt. For børnene, fællesskabet og forståelsen for, at Danmark er et vidunderligt land.

Her er en anden idé: Der kommer ikke flere penge til kulturstøtte i de kommende år. Men kan vi skabe bedre kvalitet inden for den samme økonomi? Til gavn for flere borgere?

Ja, det tror jeg. Lad mig illustrere det med et tankeeksperiment omkring borgernes adgang til levende, symfonisk musik.

Vi har penslet kulturstøtten ud i et tyndere og tyndere lag gennem mange år. Resultatet er, at stort set alle orkestre er nødlidende.

Tænk nu, hvis vi udskilte DR Koncerthuset og dets ensembler fra DR?

Man har længe haft indtrykket af, at ensemblerne og aktiviteterne i Koncerthuset behandles som stedbørn.

Det er udelukkende historiske grunde, der gør, at den levende musik fortsat er en del af DR. I flere andre europæiske lande har man udskilt denne del fra public service-institutionerne, da andre er bedre til at drive kunstnerisk virksomhed.

Under hvilken paraply skal ensemblerne, herunder DR Symfoniorkestret og korene så stå? Der er flere muligheder. Man kan lave en ny, selvstændig institution – eller man kan henlægge ensemblerne til Det Kgl. Teater.

Teatret ville få et kæmpe løft og nye muligheder. Huset ville i givet fald stå på fire kunstneriske ben: skuespillet, balletten, orkestrene og sangen. Med balletskole, korskole og hvem ved – operaskole og skuespilskole i nye udgaver.

Og nej, den skjulte plan er ikke at sammenlægge Det Kongelige Kapel og DR Symfoniorkestret med henblik på nye besparelser. Kapellet er et teaterensemble, og det er noget andet end et symfoniorkester. Begge orkestre skal fortsætte. Med en sådan volumen og bredde under samme tag vil det ikke vælte noget at pålægge Det Kgl. Teaters orkestre landsdelsforpligtelser i forhold til den symfoniske musik.

Det åbner for næste træk: Behovet for et selvstændigt, sjællandsk landsdelsorkester ophører. Stillingerne skal dog bevares og anvendes til at opruste de øvrige fire nødlidende landsdelsorkestre i Aalborg, Aarhus, Sønderborg og Odense med f.eks 10 til 12 stillinger til hvert af orkestrene. De er gennem årene langsomt blevet udsultet, så de nu er nede på en størrelse, der kraftigt påvirker både kvalitet og muligheder. Det resterende antal stillinger kan fordeles mellem andre nødlidende, statsstøttede orkestre.

Det er bestemt ikke enkelt at gennemføre en sådan ændring, da idéen griber ind i flere lovkomplekser, og det altid vil vække modstand at lukke et orkester. Men læg mærke til, at antallet af orkesterstillinger bevares. De anvendes blot anderledes. Fordelene vil være mange:

Diskussionen om DR kan koncentrere sig om medieindholdet. Det Kgl. Teater vil stå styrket som national kulturinstitution i verdensklasse.

Balancen mellem hovedstaden og den øvrige del af landet vil forbedres markant, og adgangen til symfonisk musik på højt niveau vil blive styrket over hele landet. Uden at det koster skatteyderne mere.

Er der snubletråde undervejs? Masser. Men jeg er klar.

Hermed slutter rapporten fra en ministerpost.

Roger and over.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Mine favoritspisesteder i Københavns indre by

Jens Kindberg
Alt skal ikke handle om politik, så hvor skal man tage hen og spise?

Blog: Manchester: Børn skulle dø, fordi musik er haram

Jaleh Tavakoli
De havde ikke tegnet nogen profet, de havde ikke deltaget i nogen krige, de havde ikke undertrykt nogen eller udsat nogen for racisme. Men musik er haram.

Blog: Kundby-pigen er mere farlig end Blekingegade-banden og RAF

Anders Vistisen
Kundby-pigen er IKKE noget offer eller et forvirret barn, som flere juridiske eksperter har udtalt efter dommen i sidste uge.

Debat: Er vi blevet mere vant til fornærmelser?

Debatten i Danmark er sjældent kedelig, men i forhold til f.eks. Tyskland er den rå og ubarmhjertig. Er det en fordel?
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her