*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Tyrkiet har stadig brug for Europa

Tyrkiet er skuffet over reaktionen på kupforsøget. Omvendt tager kritikken af Tyrkiet til i Europa.

Forfatningsafstemningen den 16. april er vigtig for præsident Erdogan, som dog kan mønstre en stærk opbakning blandt en del af befolkningen. Arkivfoto: AP

Efter kupforsøget i Tyrkiet i juli sidste år er forholdet mellem USA og EU på den ene side og Tyrkiet på den anden blevet stadig værre. Derfor har Tyrkiet anlagt et mere bredt syn på, hvem man samarbejder med – bedst illustreret ved tilnærmelsen af Rusland.

Selv om annekteringen af Krim, nedskydningen af et russisk fly over tyrkisk luftrum i november 2015 og russiske tiltag til en officiel anerkendelse af det armenske folkedrab i en periode skabte kold luft mellem Tyrkiet og Rusland, er disse forhold p.t. normaliseret, og de to lande har fundet sammen om ikke mindst Syrien.

Føler et bedrag fra EU’s side

Set fra Tyrkiet leverer Rusland i modsætning til USA på det, der er Tyrkiets største frygt, nemlig en inddæmning af Syrien-konflikten, så den ikke flyder ind over grænsen og bliver blandet sammen med spørgsmålet om kurdisk selvstændighed. Tyrkiets udenrigspolitiske kompas bevæger sig i forhold til, hvor man kan finde partnere i den konflikt, som Tyrkiet har internt med kurdiske grupper. Og her har USA med sin støtte til den syrisk-kurdiske selvstændighedsbevægelse hidtil kun skuffet.

Ud over at være skuffet over den europæiske reaktion på det mislykkede kup i juli 2016 eksisterer der også en udbredt opfattelse inden for den tyrkiske regering af, at den kurdiske sag støttes af flere europæiske regeringer.

Ikke kun den tyrkiske regering, men også store dele af befolkningen oplever det som et bedrag fra EU’s side. Tyrkerne føler sig stadig mere udsatte efter rækken af terrorangreb siden juli 2015, hvor AKP-regeringens våbenhvile med det kurdiske arbejderparti PKK ophørte.

Store forhåbninger til Trump

På et tidspunkt, hvor Tyrkiet er presset på den interne sikkerhed, føler man sig forladt af både USA og Europa, der enten kritiserer den politiske udvikling i landet eller nægter at imødekomme tyrkiske krav om udlevering af den mistænkte bagmand bag kupforsøget, Fethullah Gülen, til retsforfølgelse.

Derfor har tyrkerne store forhåbninger til Trump og en ny amerikansk kurs i forhold til Syrien og Mellemøsten, hvor man taler om en »frisk start«. Her menes ikke mindst en ændret amerikansk kurs i forhold til de syrisk-kurdiske grupper.

Mødet for nylig mellem præsident Erdogan og CIA’s nyudnævnte leder, Mike Pompeo, bliver i Tyrkiet opfattet som et godt tegn, og det samme bliver Erdogans telefonsamtale med Trump i begyndelsen af februar. Og Erdogan har været påfaldende tavs om Trumps udmeldinger om immigranter og islam.

En håbefuld holdning

Frem til folkeafstemningen i april om en ændring af forfatning kommer Tyrkiet imidlertid næppe til at gøre indrømmelser i forhold til de syriske kurdere. Ændringen vil tildele præsidentembede udvidede beføjelser, og Erdogan vil ikke risikere sine muligheder for at vinde ved at bøje af på det kurdiske spørgsmål.

I forhold til EU eksisterer der dog fortsat en pragmatisk og i visse kredse også håbefuld holdning. At blive en del af Europa har i generationer været mål for Tyrkiet, og Erdogan har offentligt erklæret, at EU stadig er et strategisk valg for Tyrkiet, også selvom AKP’s EU-engagement kan være mere tvivlsomt.

Tyrkiets største handelspartner

Europa er Tyrkiets største handelspartner – over 40 pct. af Tyrkiets globale handel er med EU-lande – og den tyrkiske økonomi er hårdt ramt, ikke blot af nedgangen i antallet af turister, men også efter kupforsøget og det militære engagement i Syrien.

Væksten er nede omkring nul, og den tyrkiske lira er faldet drastisk. Fra at have været en vækstøkonomi er Tyrkiets økonomiske forår nu hastigt på retur. Erdogans magtbase er derfor ikke så sikker som hidtil, og det skaber politisk spillerum for EU.

De samarbejdsområder, der peges ud af Tyrkiet, er først og fremmest toldunionen med EU, som man ønsker moderniseret, samt visumliberalisering, men også terrorbekæmpelse, hvor Tyrkiet gerne så et større europæisk engagement i bekæmpelsen af ikke mindst kurdisk terrorisme.

Med den politiske polarisering, som præger det tyrkiske samfund, er udfaldet af folkeafstemningen den 16. april ikke garanteret, og det sidste, som Erdogan vil risikere, er at blive klædt af på scenen. En stor del af tyrkisk politik skal derfor ses gennem denne prisme.

Måske tilbage på reformspor

Mens AKP-regeringen i 2010 kunne indlede sin tredje periode med at udpege militære ledere og dermed markere øget magt til parlamentet, er Tyrkiet syv år senere hårdt presset på økonomien, af terror og af det interne politiske efterspil efter kupforsøget.

Afhængigt af udfaldet af forfatningsafstemningen den 16. april kan der imidlertid opstå mulighed for, at Tyrkiet finder tilbage til det reformspor, der blev indledt af selvsamme Erdogan tilbage i AKP-regeringens tidlige år – før Det Arabiske Forår, krigen i Syrien og Islamisk Stat.

Cecilie Stokholm Banke er seniorforsker ved DIIS. Hun forsker i politisk historie i Europa og forholdet mellem Europa og Tyrkiet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: DR Detektor vildleder

Morten Uhrskov Jensen
De må være klar over, hvor dårligt de ikke-vestlige efterkommere klarer sig.

Blog: Skønheden og uhyret

Mikael Jalving
Makronen skal redde os fra Le Pen, sådan som Clinton skulle redde os fra Trump.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her