Velspækkede vovehalse er velkomne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det har tidligere været god latin på de højere læreanstalter at være lidt vagtsom over for penge fra industrien. Og ekkoet af nervøsiteten kan stadig fornemmes. Men realiteten er, at det har enorm betydning for forskningsmiljøerne, når investorer er risikovillige og investerer i udvikling af en ny behandling.
Et godt eksempel er den investering på 20 mio. kr., som de såkaldte venturefonde Lundbeckfond Emerge og Novo Seeds tidligere i år placerede hos et forskerhold fra Health ved Aarhus Universitet. De aarhusianske forskeres mål er at finde en effektiv behandling til patienter med neuromuskulære sygdomme, herunder den sjældne og forfærdelige muskelsygdom amyotrofisk lateral sklerose, ALS, som typisk tager livet af den ramte efter ganske få års sygdom.
Muskelforskningsprojektet tegner lovende i videnskabelig forstand, selv om der stadig er lange udsigter til, at et virksomt medikament kan tages ned fra apotekerhylden. På universiteterne er vi dybt taknemmelige for, at nogle investorer tør være vovehalse og satse langsigtet. For med det økonomiske pres, universiteternes forskning er underlagt, er et endnu tættere samarbejde mellem forskningsmiljøerne og industrien lige så velkomment, som det er nødvendigt.
Dansk biomedicinsk og klinisk forskning befinder sig i forskningens superliga på den globale scene, og det er en position, vi skal udnytte. Dansk forskning står også i en stærk position i forhold til erhvervslivet. Universiteterne er adgangen til viden og veluddannede medarbejdere, som er afgørende for virksomheders innovation, vækst og omsætning. Det er samtidig en præmis for at skabe nye løsninger på samfundets behov og problemer.
Universiteternes kerneydelser
Danske Life Science-virksomheder er, med en årlig eksport på over 100 mia. kr. og i omegnen af 36.000 arbejdspladser, storaftager af universiteternes kerneydelser, både i form af forskning og dimittender til de mange arbejdspladser. For at holde blus på væksten er det vigtigt, at alle involverede parter bidrager proaktivt med hver deres del.
Et forslag til arbejdsfordeling kan derfor være: Politikerne øger midlerne til den fri forskning gennem Det Frie Forskningsråd og til innovation gennem Innovationsfonden. Virksomhederne investerer yderligere i forskningsprojekter. Slutteligt skal universiteterne kaste den sidste skygge af berøringsangst over for industrien af sig. Den siddende regering har netop søsat et bredt funderet vækstteam for Life Science-industrien. Formålet er at levere konkrete anbefalinger til, hvordan Danmarks indtjening kan blive endnu større. Timingen for, at Danmark nu virkelig udlever sit store potentiale, kan ikke være mere betimeligt.