Globalisering på afveje

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et debatindlæg 30/7 gør Martin K. Madsen en stor reklame for globaliseringens fortræffeligheder. Indlægget viser, at folketingskandidaten for LA er en typisk elitær verdensborger uden forbindelse til de folk, som i den grad har mistet både arbejdsglæde og tryghed på grund af globaliseret konkurrence.

Ryanair nævnes som et attraktivt tilbud, hvis man ikke ”gider” betale for rimelige arbejdsvilkår til de ansatte i luftfartsbranchen. Jeg bliver nødt til at spørge MKM om, hvorfor mange foretrækker at stemme på Le Pen og Donald Trump? Er det ikke, fordi store dele af middelklassens levestandard er blevet forringet over de seneste 20-30 år?

Svaret er, at frihandlen har umuliggjort, at de ansatte kunne forhandle ordentlige løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne. Truslen om udflytning truer dermed velfærdssamfundet og middelklassen. Sygefravær, stress og dårligt helbred er symptomer på urimeligheder i konkurrencestaten og manglende livsglæde.

Men Liberal Alliance er mere optaget af, at vi kan købe billige varer med ringe holdbarhed end at tage samfundsmæssige hensyn. Hvad skal vi bruge de billige tilbud til, hvis man ikke har et ordentligt job til rimelig løn eller er syg?

Virksomhederne producerer nu så billigt i korrupte lande, hvor hensynsløshed og vold er normen. Fx i Mexico, hvor de nye produktionscentre tiltrækker karteller og bander. En rejse til Kina vil give enhver syn for den økologiske katastrofe, som netop er opstået på grund af produktion af billige varer. Klimaet er ved at løbe løbsk, verdenshavene fyldes op med plastic, landbrugets effektivitet truer natur og miljø i en sådan grad, at halvdelen af alt liv på jorden er forsvundet på 40 år.

Var det ikke bedre at sikre rimelige handelsvilkår, hvor miljø og sikkerhed bliver normen for handlen i stedet for lave priser. Vi skal have et kvalitetssamfund i stedet for en konkurrencestat, der kun er til glæde for de få.