Konfirmation – hyklernes fest

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et signifikant skridt på vejen til at blive voksen, et af livets store spørgsmål og vigtigst af alt, det øjeblik, hvor man tager stilling til den kristne tro. Sådan burde konfirmationen betegnes, men det er desværre langt fra virkeligheden i Danmark.

For i disse dage vrimler unge ned til kirkerne, et sted, som de fleste af dem kun har besøgt ved enkelte påtvungne lejligheder. Alligevel gør de det for at sige ja til troen på Gud og kristendommen, et svar, som havde været det stik modsatte, hvis vi havde spurgt mange af dem blot en måned tidligere. Jamen, hvorfor gør de det så? Det gør de ganske enkelt, fordi de samtidig siger ja til fest og ballade, dyre gaver og mange penge.

Den ellers smukke tradition, som konfirmationen må siges at være, udhules for al åndelighed, intrinsisk værdi og ikke mindst betydning. Alt sammen erstattes af hovmod, griskhed og fråseri, som meget paradoksalt er tre af dødssynderne. Og det sker som konsekvens af forældrenes forkvaklede syn på opdragelse, forældre, som aldrig kunne finde på at sige nej til deres forkælede børn og derfor i stedet vælger den nemme løsning, nemlig at forkæle dem med fest og farver.

Hele situationen bliver endnu mere tragikomisk 10 år senere, når nogle af konfirmanderne vil være at finde i Politikens spalter, hvor de vil bekende sig til ateismen, samtidig med at de vil udtrykke deres misbilligelse af dem, som måtte have den helt ”fundamentalistiske” holdning, at Danmark er et kristent land.

Som vidne til dette absurde hykleri vil jeg appellere til , at præsterne træder i karakter og forsvarer vores kristendom mod dette moralske fordærv. Det er vigtigt, at der skabes en konsensus om, at kirken naturligvis er åben for alle, men at religionen ikke skal misbruges for egen vindings skyld.

Forvandlet til et realityshow

Folkekirken har længe været alt for desperat og fundet sig i hvad som helst blot for at forsøge at stoppe det faldne medlemstal. Det skal ophøre nu. Konfirmationen er blevet forvandlet til et realityshow, hvor de mest ekstreme eksempler er unge, som kommer kørende i sportsbiler eller sågar ankommer med helikopter til konfirmationen. Det kan og skal kirken ikke finde sig i.

Hvis vi skal revitalisere konfirmationen, er det nødvendigt, at de unge ikke først for alvor begynder at få kendskab til kristendommen under konfirmationsforberedelserne. Det er et stort spørgsmål at skulle forholde sig til, derfor kræver det også en vis indsigt og viden, før man kan definere sig selv som troende eller ej. Det eneste retfærdige at gøre er, at man for alvor begynder at sætte kristendomsundervisning på skoleskemaet, så de unge har et større kendskab til kristendommen, inden de evt. skal deltage i konfirmationsforberedelserne.

Derudover skal præsterne turde stille krav til de kommende konfirmander og tydeligt signalere, at konfirmationen kun er for dem, som oprigtigt tror på Gud og kristendommen.

Under konfirmationsforberedelsen er der behov for en dialog mellem præsten og de kommende konfirmander, og er det tydeligt, at der er tale om unge, som i virkeligheden ikke er troende, jamen så skal præsten naturligvis nægte at konfirmere dem. For blot at lade løbet køre, som det gør i dag, er i sidste ende ikke kun en pyrrhussejr for folkekirken, men så sandelig også for de unge selv.

Med et sådant paradigmeskift, hvor præsterne ikke længere bare lukker øjne og øre under forberedelserne, vil man både hjælpe de 35 pct. unge, som senere i livet vil fortryde deres ja, samt de unge, som oprigtigt er troende, men er ofre for en mistænkeliggørelse af deres konfirmation.

Det er en lang og sej kamp, men på langt sigt er det den danske folkekirkes redning. For man kommer altid længst med ærlighed, og religion er naturligvis ingen undtagelse, tværtimod.