Politiets bederum

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det lader til, at politidirektør Jørgen Ilum står ret alene med sin opfattelse af, at det er udtryk for god personalepolitik at etablere et bederum på politistationen i Aarhus – let camouflerende omtalt som et rum for bøn og refleksion, når det allerede nu står klart for enhver, at det er muslimske ansatte på stationen, der har efterspurgt et sådant lokale.

Normal praksis er, at offentligt ansatte med muslimsk baggrund selv må finde tid og plads til at forrette deres bønnevirksomhed, og den kan ikke nødvendigvis udøves i arbejdstiden. Den aarhusianske model er noget af et særsyn i store offentlige organisationer, viser det sig. Hverken Rigspolitiet eller Politiforbundet er vidende om, at andre end Østjyllands Politi har taget et så kontroversielt skridt som det, politidirektør Ilum nu har gjort. Han ved naturligvis godt, at etableringen af et sådant rum på en politistation vil vække stærke følelser, men det har han altså valgt at sætte sig ud over.

Det foreligger ikke oplyst, hvilken karakter de henvendelser fra muslimske betjente, der har fået politidirektøren til at efterkomme ønsket, har haft. Mange vil huske en sag fra et københavnsk omegnsgymnasium, hvor en gruppe muslimske elever på stærkt konfrontatorisk vis og ikke uden brug af intimiderende adfærd forlangte et bederum, men blev afvist af gymnasiets ledelse. Det siger sig selv. Børn under 18 skal ikke true sig til noget som helst med følger for i dette tilfælde hele gymnasiet og også dets ikkemuslimske elever. Det er en sag for voksne, og gymnasiets ledelse sagde med god ret nej.

Religion – læs: islam – fylder stadigt mere i det offentlige rum, men det er præcist det modsatte, der er brug for i disse år, hvor sammenhængskraften i vores samfund er under alvorlig udfordring. De mange sager om badeforhænge, leverpostej, halalkød og kønsopdelte aktiviteter i svømmehaller og på skoler afspejler, at normer og traditioner, som alle tidligere tog for givne, er under hårdt pres. Grænserne søges konstant flyttet, og mange øjner en regulær salamitaktik.

Går aktiviteterne i bederummet ud over den politimæssige betjening, som borgerne kan forvente og skatteyderne forlange? Politidirektør Ilum bedyrer, at det slet ikke er tilfældet og tilføjer: »Det er der fuldstændig enighed om og accept af«. Det kunne antyde en forudgående, intern debat på stationen om netop dette. Det hører vi gerne mere om.

Med det fokus, som politichefen nu udsætter sin egen etat for, må han finde sig i at blive mindet om det antal tilfælde – afsløret ikke mindst her i avisen – hvor Østjyllands Politi har undladt at rykke ud og i stedet opfordret borgere til selv at tage affære. Hvordan foregår det helt konkret, hvis alarmen går midt i en bøn? Også det hører vi gerne mere om.

Jørgen Ilum har vurderet, at det var nødvendigt at etablere bederummet, og det bør være hans privilegium som offentlig chef at træffe den beslutning. Det er hans opgave at sikre, at Østjyllands Politi fungerer bedst muligt.

Politiet er et spejl af det omliggende samfund – og det er det, der er under så betydelig forandring i disse år. Det bør kritikere ikke laste Ilum for, men den politiske klasse.