En kortvarig forskrækkelse eller en evig forbandelse?
Danmarks bedste tennisherre frygtede det værste, da han løb ind i skulderproblemer.
Mikael Torpegaard har ikke holdt 14 dages total pause fra tennis, siden han var 11 år gammel. Derfor har de seneste to uger i sig selv været ganske alternative, men dertil skal man lægge en god portion frygt for fremtiden.
Efter at have formet sig som gennembrudssæson for Danmarks bedste tennisherre sluttede 2019 nemlig med noget af en forskrækkelse, da han en morgen vågnede med ondt i skulderen på sin slagarm.
»Det føltes, som om en stak mig i armen med en kniv. Jeg har nærmest konstant ondt et eller andet sted i kroppen, så jeg tænkte ikke så meget over det i begyndelsen, men jeg kunne ikke få smerterne til at forsvinde med en omgang opvarmning. Sådan har jeg aldrig haft det før, og så bliver man jo først nervøs for, hvad der kan være galt,« indrømmer Mikael Torpegaard.
Ikke mindst, fordi skulderproblemer er tennisspillernes arbejdsskade nummer ét, og fra sin tid som talentfuld junior kender Mikael Torpegaard alle skrækhistorierne fra sin træner Kenneth Carlsen, der i sin aktive karriere måtte gennemgå flere operationer og lange pauser.
Eksperter trådte til
Et par dage uden servebevægelser fik da heller ikke problemerne til at forsvinde, og Mikael Torpegaard valgte derfor at trække på det store behandlerkorps, som han har til rådighed i amerikanske Columbus, Ohio, hvor han stadig har base efter sin collegetid dér.
»Jeg risikerede op til et halvt år ude, og det ville slet ikke være til at bære. Jeg er blevet både røntgenfotograferet og scannet, og heldigvis slap jeg billigt og kan begynde at træne ordentligt igen. Skaden er opstået, fordi ledbåndene i min skulder har været for stramme, så resten af skulderen har skullet kompensere for den manglende fleksibilitet. Det arbejder vi på at forbedre, og jeg kan sagtens følge genoptræningsprogrammet slavisk, for jeg har fået respekt for de mulige konsekvenser.«
Håbet er stadig at nå en sidste turnering i 2019 for lige at få rystet det sidste chok ud af kroppen og få kampfornemmelsen tilbage, inden Mikael Torpegaard til næste år skal forsøge at forberede sin placering som nummer 168 i verden.
»Mit mål er stadig at komme op i top 100, og det hér har bare gjort mig mere sulten, for nu værdsætter jeg det hele endnu mere.«