De gjorde det igen-igen-igen: Håndboldherrerne er verdensmestre

STOCKHOLM

En, to, tre gange.

Verdens bedste herrehåndboldlandshold kommer fra Danmark. 

Det satte Nikolaj Jacobsens udvalgte sent søndag aften endnu en streg under, da håndboldherrerne for tredje gang i træk vandt VM-guld. 2019, 2021 og nu 2023. 

En sublim præstation, der aldrig er set lignende i international herrehåndbold. En præstation, der måske aldrig vil blive overgået.

Overlegenheden er ikke kun gemt i det faktum, at holdet er gået ubesejret igennem alle tre slutrunder. Overlegenheden blev personificeret i Rasmus Lauge, der blev topscorer med 10 mål i finalesejren over Frankrig.

Den uheldige playmaker har misset fem slutrunder på grund af fire knæskader, og som følge af en lægskade glippede han også størstedelen af dette VM. Han var faktisk på vej hjem. Men Lauge nægtede, kæmpede sig tilbage og blev i stedet helten i sejren på 34-29.

Selvfølgelig lyste lettelsen, lykken og alle mulige andre ting ud af ham, da han kort før tid afgjorde opgøret. Et opgør, der havde Danmark i front fra start til slut.

For begge hold var finalen en længe ventet afslutning på en slutrunde, der vil blive husket som et organiseret kaos. Tre afgørende coronatest undervejs i turneringen. Flyrejser over Østersøen på hviledage. En finale, der ikke blot var sat til at begynde sent søndag aften, nej, pludselig blev den også rykket en halv time til kl. 21.00.

Læg dertil, at Danmark og Frankrig undervejs har spillet, hold nu fast, ni kampe på 17 dage i minimum tre forskellige byer i to lande. Selvfølgelig gav det mening, at finalen ikke altid var skøn og seværdig. Selvfølgelig var spillere som Saugstrup, Pytlick, Gidsel og co. ved at være drænet for energi. 

Trætheden havde de åbenbart glemt på Scandic-hotellet. I hvert fald indledningsvist. Takket været to kæmpe redninger af Niklas Landin og en fartglad offensiv tvang Danmark sin evige rival til at forlange timeout efter seks minutter. Føringen lød på fire mål.

Både Simon Pytlick og Mathias Gidsel lignede et par unge knægte, der gerne ville vinde VM-guld. De angreb på alt og scorede på det meste. Samme effektivitet udviste både Niclas Kirkeløkke og Rasmus Lauge, når de indimellem fik sneget sig fri til en afslutning, og derfor var der intet at sige til forspringet på fem mål allerede efter et kvarter.

Det skal dog nævnes, at Frankrigs udskældte målmand Vincent Gérard ikke gjorde noget for at komme af med sit image. Den 36-årige herre så akavet ud i flere situationer og blev derfor også pillet ud. Desværre for Danmark.

Afløseren med efternavnet Desbonnet lykkedes langt bedre, og han tog pusten fra Pytlick, der ligesom resten af det danske hold fik sværere og sværere ved at slide forbi Frankrigs midterblok. Den er retfærdigvis også bygget af muskler, kynisme og utallige medaljer. 

Man får ondt i hovedet af at tælle triumferne, der klistrer sig til franskmændene. Foruden at have flere af verdens bedste spillere har Frankrig en standardindstilling, der hedder, at sejren, ja, kun sejren tæller. Med sådan en mentalitet kommer man langt i elitesport. Med sådan en mentalitet kan man frustrere selv dobbelte danske verdensmestre.

Frankrig udnyttede ethvert hul i både det danske forsvar og i den danske koncentration, og så kunne selv Niklas Landin ikke redde de mangedobbelte guldvindere fra at udligne til 16-16 kort inde i anden halvleg.

Den mistede føring fik Nikolaj Jacobsen til at foretage en usædvanlig handling. Han skiftede Mikkel Hansen ud. Få håndboldspillere på denne jord er bedre i de største øjeblikke end den 35-årige nordsjællænder med det røde pandebånd, men der var behov for forandring.

Dels fordi Mikkel Hansen – tro det eller ej – ikke havde haft et eneste skud i første halvleg, dels fordi Rasmus Lauge virkede, som om han havde noget indebrændt vrede, der skulle gå ud over Frankrig.

Lauges indhop var af ren verdensklasse, og det fornemmede han også selv – målt på energien i det brøl, han sendte ud mod publikum. En af de 22.00 tilskuere i Tele2 Arena var kronprins Frederik. Han sad på langsiden i et mørkeblåt jakkesæt ved siden af Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, der efterhånden har vænnet sig til royalt selskab.

Kronprins Frederik er ofte involveret i de danske guldkampe med enten videohilsner eller personlig tilstedeværelse. Faktisk var det kronprinsen, der åbnede VM i Royal Arena i København i 2019 med et par ord på halgulvet.

»Velkommen til håndboldens hjemland,« lød det fra kronprinsen, da de stående klapsalver fra 12.000 danskere endelig var ophørt. Siden den bemærkning har håndboldherrerne ikke tabt en VM-kamp. Tilfældigt? Formentlig. Men nu tæller vi 29 VM-kampe i træk uden dansk nederlag.

I dag – fire år senere – kunne de godt 1.300 danskere i arenaen i Stockholm se et dansk hold, der knoklede for sportsligt set at retfærdiggøre kronprinsens udtalelse. Henrik Møllgaard tæskede og dirigerede efter bedste evne i den danske defensiv, og Rasmus Lauge blev ved med at mase på i offensiven. Det var nok til smalle føringer, men franskmændene gav ikke slip.

Til sidst måtte de dog give op. Selvfølgelig scorede Rasmus Lauge det forløsende mål, og sidenhen snuppede Niklas Landin et straffekast. Selvfølgelig. 

Game over, Frankrig. Guldmedaljer, Danmark. Nu venter en tur på Rådhuspladsen.