Sverige i VM-semifinale: Det er træls nyt for Danmark

Egypten kæmpede forgæves, da holdet tabte kvartfinalen til Sverige ved håndbold-VM. Også Frankrig gik videre.

Artiklens øverste billede
Foto: Jonathan NACKSTRAND / AFP

De svenske håndboldherrer er klar til semifinalen ved VM. Her skal Sverige møde Frankrig i en kamp, der skal spilles fredag aften i Stockholm.

Det står klart, efter at Sverige onsdag aften vandt 26-22 over Egypten, mens Frankrig vandt 35-28 over Tyskland.

Egypterne kæmpede bravt i hele kampen mod Sverige, men manglede den sidste kvalitet for at hamle op med favoritholdet.

Sverige var dog bagud med 5-7 i starten af kampen, og egypterne var også foran med 9-8.

Men med seks mål i træk havde hjemmeholdet sat tingene på plads med en føring på 14-9 ved pausefløjtet.

Det blev også til otte mål i træk for svenskerne, hvis man tæller starten af anden halvleg med.

Siden kom Egypten aldrig for alvor tæt på svenskerne. Tættest på var Egypten, da holdet reducerede til 19-22.

Men Sverige holdt afstanden og lidt til, og dermed kom der ikke spænding om resultatet i slutminutterne.

Især den svenske målmand Andreas Palicka sørgede i hele kampen for at holde egypterne på et lavt antal mål.

Der var dog også malurt i bægeret for Sverige, da stjernen Jim Gottfridsson udgik med en skade efter ti minutter af kampen.

30-årige Gottfridsson fik behandling for en skade i venstre pegefinger, som havde siddet fast i en modstanders trøje.

Daniel Lagergren, Sveriges pressechef, oplyste til TT under kampen, at Gottfridsson vil blive undersøgt nærmere på hospitalet for skadens omfang. Det vil kræve en skanning, oplyste han.

Med sejren står det også klart, at Danmark skal forlade den efterhånden vante og trygge base i Sverige for at spille fredagens semifinale mod Spanien i polske Gdansk.

Sverige, som er vært sammen med Polen ved årets slutrunde, kan i stedet se frem til at blive i Stockholm for at spille semifinale fredag. Her er det Frankrig, der skal en tur fra Polen til Sverige.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.