Fortsæt til indhold
Fodbold

Det er hans beslutning i den sidste ende

Portræt: Casper Sloth, talentfuld fodboldspiller i AGF, forkælet ballademager eller holdspiller? Døm selv.

Jesper Engmann

BILEK

Casper Sloth, åh ja. Er det ikke ham den unge AGF’er, der konstant gjalder op om, at han vil sælges?

Og det kan ikke gå hurtigt nok. Først var der en belgisk klub, der kiggede ham an, siden en fransk, men blev det til noget? Og hvad så nu? Han er vel sur, tvær, vrissen, anlægger en forkælet attitude og slår ud med armene og op i banen?

Han er 21 år, Casper Sloth, brune øjne og øverst det, som i gamle dage ville hedde pomadiseret hår. Nu er det voks. Skarp skilning, redt skråt tilbage. Hans ene arm er tatoveret fra håndled til skulder, der er lidt flere tusser på overkroppen og så en kyssemund på indersiden af den anden arm, den fik han lavet for sjov, da han var fyldt 18 år.

På den facon skiller han sig ikke synderligt ud fra sine jævnaldrende. Til gengæld er han ret dygtig til at spille fodbold, faktisk så god, at han efterhånden er fast bestanddel i Morten Olsens landsholdstrup. For Casper Sloths evner på en fodboldbane er efterspurgte.

Da han fik sine første kampe for AGF, rystede folk på hovedet, som de altid gør af de yngste. Hold nu fast i den bold, spil den nu videre, gå nu ind i den tackling. Men ting tager tid. Udvikling. Et spark ad gangen.

For halvandet år siden blev han for alvor betroet jobbet som central midtbanespiller på AGF’s hold, der var tale om et generationsskifte, ind kom unge folk som Mikkel Kirkeskov, Aron Jóhannsson, Osama Akharraz og Casper Sloth. Det gik godt, ja faktisk forrygende i efteråret 2012.

De fodboldkloge

Men han skal også til at score nogle mål, sagde de fodboldkloge, og så begyndte han faktisk at lave mål.

Der blev lagt nye facetter til hans spil. Akkurat som han selv havde gjort ved at sørge for at dyrke styrketræning. Nu kunne han dække sin bold, han blev ikke altid verfet væk af en voksen spiller.

Men så kom balladen. AGF solgte Aron Jóhannsson, men faktisk var Casper Sloth også tæt på at blive sendt af sted. AGF kunne bare ikke undvære ham, et salg af to unge profiler var for risikabelt. Så Casper Sloth blev i AGF. Men kom til at pippe om, at han da godt kunne tænke sig at skifte til en større klub i udlandet.

Uha, det skulle han ikke have sagt. Signalerne blev misforstået, burde han ikke lige koncentrere sig om at spille fodbold i AGF? Scenariet gentog sig i sommer. Pludselig forlød det, at en fransk klub ønskede at hyre ham. Igen skulle han forholde sig til sin fremtid og sin snarlige fortid i AGF. Og det eneste, som han gentog og gentog, var, at han godt kunne tænke sig at komme til en udenlandsk klub. Hvem kunne ikke det?

Dømmer på afstand

Casper Sloth følte sig misforstået. På papir kom hans udsagn til at lyde forkert. Det lærte han af. Men han accepterede samtidig, at der er en kløft. At folk tæt på ham kender ham og hans motiver, andre dømmer på afstand. Det har han lært at leve med, for som han siger, nytter det ikke at rende rundt og blive irriteret, hver gang folk kommer med en mening om ham i offentligheden. Det vigtigste i Casper Sloths tilværelse er, at de folk, der er tæt på ham, holdkammerater, familie, kæreste, venner, ved, hvem han er. Hvorfor han gør, som han gør.

Nej, han var ikke skuffet over, at han ikke slap fra AGF i sommer, heller ikke i januar, aldrig havde han ment, at han ville væk for enhver pris. Han sagde blot, at han da gerne på et tidspunkt ville prøve sig af. Mere var der ikke i det. Enhver kan have brug for luftforandringer.

Han hørte godt, at der var nogle, der anså ham for at være et problembarn. Men det må folk synes, hvis de vil. Selv vil han blive mere end overrasket, hvis de nærmeste kolleger ser sådan på ham. Han smiler.

Nej, han er ikke træt af at tale om klubskifter denne dag på luksushotellet i Belek i Tyrkiet i en pause mellem to træningspas. Heller ikke om træner Peter Sørensen sigtede på ham, da han erkendte, at enkelte spillere i efteråret havde fået for lang snor på førsteholdet.

Om han mente Casper Sloth, det aner Casper Sloth ikke. Og helt ærligt, træneren må gerne mene det. Casper Sloth var med i vel 10 af de 25 mål, som AGF scorede i efteråret, så lidt afgørende indflydelse har han da haft. Og så vil han da gerne høre træneren sige, hvilke AGF’ere der leverede toppræstationer i efterårets sidste seks kampe.

Et springbræt

Han ved godt, at han kan spille bedre, men det er vanskeligt på et hold, der slet ikke fungerer. Og i nogle kampe blev han placeret som anden-angriber, selv om han klart synes, at han er bedst længere tilbage på banen.

Men han kan stå inde for det arbejde, han lavede, han ved godt, at AGF lignede et hold, der nærmest ikke gad spille. Men der er jo ikke nogen, der bevidst går ud for at tabe kampe. I hvert fald ikke Casper Sloth, men det hele faldt sammen i de to sidste kampe, det erkender han, og det må ikke ske igen.

Nej, han er ikke træt af at spille i AGF, men han tillader sig at betragte det som et springbræt. Hvornår han tager hoppet videre, aner han ikke. Og det er ikke nødvendigvis til sommer, når der igen må handles spillere på den internationale fodboldbørs. Men hvis der dukker en god mulighed op, og hvis AGF vil sælge, så kan det jo ske. Åh nej, nu sagde han det igen.

Jamen, Casper Sloth, på landsholdet spillede du jo fint, hvorfor fungerede det så ikke på AGF’s hold, kunne man spørge, men gid det var så enkelt. Og selv en talentfuld spiller som Casper Sloth kan ikke lyse op, når et helt hold slet ikke hænger sammen, det er nemmere at skille sig ud på et mandskab, der virker, men han prøvede at give lige så meget for AGF som for Danmark, og i starten af efteråret, i de første 10 runder, leverede både han og mange andre på holdet fine præstationer.

Grundig og seriøs

Så han mener ikke, at det er, fordi han ikke kunne holde fokus i sin klub med alle de rygter om bejlere, der pludselig dukkede op. De kom også i sommer, historierne, og da begyndte han at score mål for AGF, som også vandt fodboldkampe. Så nej, han ved ikke, hvad der kommer til at ske, bortset fra at han vil være med til at rette op på AGF’s skæve efterår.

Han er 21 år, han er på det danske landshold, og han har tænkt sig at være grundig og seriøs, når han skal skifte klub. Helst vil han til en klub, der har fulgt ham gennem længere tid, det hele skal passe sammen, og han har set for mange spillere, der er smuttet til en udenlandsk klub og hovsa, så er de 25 år, og hvor blev karrieren af? Casper Sloth vil gerne tjene penge, det er der intet odiøst i, men allerhelst vil han opnå noget, og så vil han fortsætte på landsholdet.

Derfor taler han nu og da om sin fremtid med landstræneren, og han kunne også godt finde på at rådføre sig med Morten Olsen, den dag han står og skal vælge mellem flere klubber, hvis det bliver tilfældet. Bare for at få en anden vinkel på det.

I sidste ende er det hans beslutning. Det hele.