Tidligere landstræner: Aflysning af landskamp er en katastrofe

Danmark er ikke interesseret i at have et kvindelandshold i fodbold.

Sådan konkluderer Nils Nielsen, tidligere landstræner, som førte Danmark til sølvmedaljer ved EM i Holland i sommer.

Aflysningen af fredagens VM-kvalifikationskamp på udebane mod Sverige ser han som et tegn på, at landsholdet ganske enkelt ikke er vigtigt for nogen af parterne.

»Dette her viser, at kvindelandsholdet ikke er vigtigt for nogen af parterne. Både DBU og Spillerforeningen er villige til at ofre kvindelandsholdet i en højere sags tjeneste. Problemet er, at spillerne ikke har været klar over, at dette her kunne ske, at man nærmest lukker landsholdet i fire år. For det tror jeg ikke, spillerne var interesserede i,« siger Nils Nielsen.

»Nu sender vi et signal om, at i Danmark har vi ikke brug for et kvindelandshold, for denne sag viser tydeligt, hvordan vi prioriterer landsholdet. Det kan jo undværes – og det er forfærdeligt for alle dem, der står i det.«

De to parter prøvede onsdag at få enderne til at mødes, efter at Dansk Boldspil-Union (DBU) havde sat en deadline kl. 10.00. Det kiksede.

»Det er en katastrofe, at parterne ikke kunne blive enige. Vi havde bygget en masse op, der skulle bruges i forhold til planen om at komme til OL. Det gør man nu umuligt. Det naturlige er, at Danmark bliver udelukket fra VM-kvalifikationen, og så ryger OL også. Vi skulle have brugt de kommende år på at profilere sporten yderligere, så hvad fanden er det, der foregår: Nu har vi ikke længere et kvindelandshold.«

Da Nils Nielsen hørte om udfaldet, var han med egne ord lige ved at tude. Han kunne ikke være i det.

»Spillerne har fortjent bedre vilkår, for de er blevet prioriteret ringe i så mange år. Nu har man sat hårdt mod hårdt, men de har ikke haft økonomien med i DBU. Man må tage lidt af kagen ad gangen. Det er et eksempel på, at begge sider synes, at kvindelandsholdet var noget, man kunne ofre. Det var ikke sket, hvis det var herrelandsholdet, for det er selve DBU’s eksistensberettigelse. Vi har ikke fortjent at have et hold i verdenseliten, når de ikke vil give dem de vilkår, de skal have.«

»DBU har ikke al skylden, for der er to parter i sagen. Spillerne siger, at de selv har forhandlet, men de har ikke haft en rådgiver, der har oplyst dem om konsekvenserne. Er spillerne villige til at ofre deres landsholdskarrierer? Det er på landsholdet, de er blevet set af de udenlandske klubber, det er ikke i den hjemlige liga. Landsholdene er det, der driver kvindefodbolden frem, ikke klubberne.«

»Man skyder sig selv i foden, men nu er kvindelandsholdet nødt til at holde fast. De kan ikke stoppe på halvvejen. Nu kan de lige så godt bruge lang tid på at få deres del af kagen. Problemet er blot, at den kage ikke har stor værdi, hvis de ikke kommer til at spille VM. Det er totalt ulogisk.«

»Nu er vi overladt til Fifas og Uefas nåde. Ingen vil reelt have landsholdet. Vi gider ikke have et landshold. Det er det signal, vi sender til resten af verden.«