En lykkelig skilsmisse i AGF

AGF-fans med hang til drama og teorier om konspirationer bliver skuffede. Tirsdag et kvarter over et ankommer Jens Andersson, stadig AGF’s sportschef, sammen med Peter Christiansen, klubbens chefscout og kommende sportschef, til et pressemøde på Ceres Park, Comwell Lounge, fint skal det være.

For at uddybe den beslutning, der bliver rundsendt tirsdag formiddag: At Jens Andersson stopper som sportschef i AGF og afløses af Peter Christiansen. Svenskeren er blevet ansat i AGF i det sene efterår 2014 på en tre-årig aftale, men da han ikke ønsker at forlænge aftalen, er han og klubben enige om at stoppe samarbejdet.

Jens Andersson rejser sammen med fruen og de to børn hjem til Uppsala i løbet af en uges tid for et fejre jul, men han vil assistere AGF i det transfervindue, der står åbent i januar. Han tager ikke tilbage til Sverige med et job på hånden, men som han siger »det løser sig.«

De to snart forhenværende kolleger småsludrer, den første journalist er dukket op, og ind træder AGF-direktør Jacob Nielsen. Også han smiler, giver hånd, hilser.

»Skal vi gå op oven på?« spørger han Peter Christiansen og Jens Andersson, afviklingen af pressemødet skal lige aftales endeligt.

Der er stadig lidt tid til kl. 14.00, når pressemødet indledes ved to cafeborde foran en skærm med sponsornavne på. Et tv-kamera er ved at blive stillet op.

Imens bliver tiden skruet tilbage:

For godt et års tid siden ansatte AGF Jacob Nielsens tidligere sportsdirektør i Randers FC, Peter Christiansen, som chefscout i AGF, og allerede da mente iagttagere, at det var for at køre Peter Christiansen – i branchen udelukkende kendt som ”PC” – i stilling som Jens Anderssons afløser. I virkeligheden var det Jens Andersson, som ønskede at hyre Peter Christiansen for at gøre AGF’s scouting af spillere endnu bedre. Svenskeren havde i sin første tid i Danmark allerede stiftet bekendtskab med Peter Christiansen, som noget tid forinden havde kvittet sit job i Randers FC.

Jens Andersson blev hentet til AGF på et tidspunkt, da klubben ledelsesmæssigt blev tegnet af Jacob Nielsen og den daværende cheftræner Morten Wieghorst, men der gik ikke længe, inden Morten Wieghorst fratrådte og overlod jobbet som AGF-træner til Glen Riddersholm. Samarbejdet mellem Andersson og Nielsen på den ene side og Morten Wieghorst på den anden fløj fungerede ikke.

I de fire transfervinduer, som Jens Andersson har haft ansvaret for i AGF, er der blevet sagt goddag og farvel til temmelig mange spillere i en form for oprydning. I sit første transfervindue var det begrænset, hvad Jens Andersson kastede sig over, men forrige sommer røg omtrent et helt hold ud og et tilsvarende antal kom ind, da Morten Wieghorst var cheftræner. Samme mønster gentog sig i sommer, da Glen Riddersholm havde taget over og haft et halvt år i klubben.

Men hov, nu er klokken 14.00, fire herrer træder ind, alle klædt i mørke habitter, de stiller sig op til de to café-borde, på polstrede stole i loungen sidder knap så elegante reportere, der er for mange unge sneakers-typer, mens et par fotografer lusker rundt og forsøger at finde den rette vinkel og det foto, der siger alt.

Hvis man ikke ved bedre, ligner det et boyband, alternativt et a capella-herrekor, der i et anfald af midaldrende overmod har besluttet sig for at tage på turné igen 20 år efter gruppens første og eneste single, ”Hit the road, Jens”.

Det nyeste medlem, Peter Christiansen, er den, der ser mindst scenevant ud, men han har heller ikke haft sin habit på siden det sene forår, da AGF var i pokalfinalen i Parken mod FC København, hvor nobel påklædning var påkrævet.

Gruppens ældste, Lars Fournais, formand for bestyrelsen i AGF, byder velkommen til det, han som altid kalder ”den samlede verdenspresse”, to lokalaviser, en lokal tv-station og AGF’s egne videofolk og med Flemming Povlsen, ekspert-kommentator på rigtigt tv, som surprise-gæst her få dage efter hans 50 års fødselsdag, hvor han i øvrigt fik en ny mountainbike.

Flemming Povlsen, stadig tilknyttet AGF’s ungdomsafdeling, bor i nærheden og han har en evne til at dukke op hver gang, der er skiftedag i AGF.

Lars Fournais har oplevet pressemøder af alle slags i AGF. Dette denne tirsdag hører til i kategorien ”ærgerligt”, da Jens Andersson ikke ønsker at forlænge sin aftale. Derfor står der fire herrer, der gerne vil sikre sig, at de skilles på en god facon. Fordi AGF faktisk har været glade for samarbejdet med Jens Andersson, som han siger.

»Jeg værdsætter Jens rigtig meget som den person, han er. Og han har gjort det godt i den tid, han har været her.«

Lars Fournais giver ordet til Jens Andersson, han er som altid fattet, han takker alle i klubben og gentager sådan set, hvad han allerede er citeret for i en meddelelse, klubben har sendt ud tidligere på dagen.

»I må gerne stille spørgsmål. Hvis der er nogen, der ikke har forstået, hvad jeg har sagt, kan »PC« oversætte, for han taler også svensk. Det føles jättekul, at »PC« tager over, for vi har arbejdet rigtig godt sammen. Så det føles godt. Og med det giver jeg ordet til »PC«, siger Jens Andersson og åbner en flaske vand.

Peter »PC« Christiansen dribler sig verbalt igennem sin begrundelse for at sige ja til jobbet, hvorefter der er stille i lokalet i nogle sekunder.

»Fint,« udbryder Jens Andersson med hævet stemme, »vi kan tage spørgsmålene her eller individuelt. Vi er til rådighed for det hele.«

Intet svar.

»Så bliver det individuelt,« fastslår han, hvorefter den officielle del af seancen er ovre.

Jens Andersson svarer gerne på spørgsmål. Men han vil ikke uddybe, hvorfor han stopper.

»Når det kommer til personlige beslutninger, så synes jeg ikke, at man skylder at motivere det. Der er naturligvis flere ting, der spiller ind. Jeg har ikke et nyt job et andet sted. Jeg har ikke behov for at motivere min beslutning for omverdenen,« siger han.

»Uanset hvad jeg siger, vil medierne altid spekulere. I den seneste periode har jeg haft en dialog med Jacob Nielsen. Hvis klubben havde ønsket det, havde jeg arbejdet videre til november. Jeg kunne sagtens have arbejdet med »PC« i resten af perioden. Men når han skal blive sportschef, så skal den gamle sportschef sidde ved siden af ham. Det bliver ikke særlig godt. Jeg er jo til rådighed hele transfervinduet. Havde vi skiltes som uvenner eller der havde været en konflikt, så ville det jo ikke kunne fungere.«

Jens Andersson er glad og stolt over det job, han har udført i AGF. Klubben rykkede tilbage i Superligaen, den etablerede sig, klubben kom i pokalfinalen, der er sket enorme udskiftninger i spillertruppen og på lederplan.

»Der er også alt det strategiske arbejde, alt det, man ikke ser udefra. Det store arbejde i det nye AGF er lavet nu. Der bliver ikke de udskiftninger, der har været tidligere. Det bliver mere finjusteringer.«

Svenskeren er klar over, at han primært måles på de spillere, han køber og sælger. Og på det felt har han på det seneste fået kritik. Har det spillet ind på hans ønske om at stoppe?

»Nej,« han smågriner, »det har det helt ærligt ikke gjort. Jeg er blevet spurgt om det pres, der skulle være i klubben, allerede fra første dag. Jeg spørger mig selv, om det er der, det pres. Jeg har overhovedet ikke oplevet det. Den kritik, der har været der de seneste uger, synes jeg er ubegrundet. Den har ikke spillet ind. Vi har en god spillertrup, nogle fantastisk gode spillere. Men når man foretager så store og voldsomme indgreb, så tager det bare tid. Det siger jeg ikke som en undskyldning for, at vi ikke har vundet så meget, som vi har håbet på. Men vi er kun seks point fra vores målsætning med seks kampe tilbage. Så det er ikke helt skidt.«

Præcist hvor mange spillere, der er blevet byttet ud, ved han ikke.

»Vi startede ikke fra nul i AGF, men vi besluttede os for at bygge om, rent strategisk. Det sker ikke så ofte i en klub. Men vi valgte den vej, og det indebar store forandringer. Og de tager ofte tid. Jeg tror virkelig på dette projekt. Og allerede til foråret kommer vi til at se bedre ud som hold,« han siger stadig »vi«, længere væk er han ikke.

»Da jeg kom hertil, sagde jeg, at den dag, jeg forlader klubben, vil jeg efterlade noget, jeg står for og kan være stolt af. Og det føler jeg, at jeg gør.«

Spørgsmålet; er denne tirsdag trist eller festlig for AGF? Klubbens direktør, Jacob Nielsen, er forholdsvis afklaret, som han udtrykker det.

»Det er en dårlig dag, da jeg gerne havde set Jens Andersson fortsætte. Det er en god dag på den måde, at vi kan tage en god og værdig afsked med ham. Det er da sørgmodigt. Jens og jeg har i to år haft et fantastisk samarbejde, men jeg vidste godt, at vi nok ikke blev pensionister sammen i Aarhus. Personligt synes jeg, han er et fantastisk menneske, som jeg kommer til at savne,« siger direktøren om det, der må betegnes som en lykkelig skilsmisse, om den slags findes.