Graulund og Jørgensen: AGF’erne mangler ærgerrighed
To tidligere topspillere i AGF er enig i AGF-direktør Jacob Nielsens interne kritik.
Denne ene har med sine mange mål og en ukuelig vindervilje fået status af legende, og den anden har med sin lange karriere og høje bundniveau tjent klubben i flere sæsoner, også i 1. division.
Peter Graulund og Martin Jørgensen, to af den nære fortids største navne i AGF, nu begge ekspertkommentatorer på Viasat, er enige med AGF-direktør Jacob Nielsen, som i et interview fredag rettede en hård kritik af de ansatte i klubben.
Det er helt fint, at chefen går ud og stiller folk til regnskab.Peter Graulund, eks-AGF’er om klubdirektør Jacob Nielsens kritik af spillestaben.
Jacob Nielsen mener, at der er spillere, som mangler ærgerrighed og sult.
»Det er kendetegnende for AGF, at der altid har manglet ærgerrighed. Jeg kan kun give Jacob Nielsen ret. Det handler om at få de rette spillere med vilje og sult ind,« siger Peter Graulund, som peger på, at det ikke kun er en problematik i AGF.
»Det kan ses i andre klubber, hvor der er spillere, som altid er med, selv om de måske kun yder 70-80 procent,« bemærker han.
En vis magelighed
Også Martin Jørgensen kan få øje på manglede ærgerrighed.
»Mange har spillet godt andre steder, men i AGF har de tendens til at falde i niveau. Det kan skyldes, at AGF er et svært sted at få succes, da der er et vist eksternt pres. Eller det kan skyldes, at spillerne, når de kommer til AGF, føler de har nået det, de kan. At der indtræffer en vis magelighed,« konstaterer den tidligere landsholdsspiller.
Hele drivkraften for at få succes er ifølge de to eks-AGF’ere, at man vil være bedst.
»Man skal ville være bedre end de andre. Jacob Nielsen er nødt til at lokalisere dem, han ikke mener, er sultne. Men det handler også om økonomi. En spiller, der er på en tre-årig kontrakt, er ikke sådan lige at komme af med,« siger Martin Jørgensen.
Peter Graulund finder det helt i orden, at Jacob Nielsen offentligt kritiserer sin stab.
»Det er helt fint, at chefen går ud og stiller folk til regnskab. For hvad vil de? De har verdens bedste job, de møder ind til direktørtid, de hæver en markant bedre løn end alle andre, og så kan man som minimum kræve 100 pct. hårdt arbejde i halvanden time om ugen,« som Peter Graulund formulerer det.
Martin Jørgensens tilgang er en anelse mere stilfærdig.
»Måske ville truppen have ønsket, at han havde brugt en halv time på at råbe højt på Fredensvang. Jeg er ikke tilhænger af offentlig kritik på den måde, men det kan jo være, at han flere gange har prøvet at give spillerne besked. Måske gør han det i et forsøg på at fremprovokere resultater. Hvis jeg var spiller, ville jeg foretrække at han havde givet mig besked først, hvis han var utilfreds,« siger Martin Jørgensen.